Benny Damsgaard: Regeringen tager et let opgør med en branche, alle hader

”Hvis du sidder derude lige nu og mangler lidt ekstra penge til en ferie eller en ny telefon eller whatever, så skal du bare lige swipe op her, så kan du låne fra 100 og op til 10.000 kroner. Altså, det er fucking genialt. Jeg kunne godt tænke mig en ferie, ku' du? Swipe op!”

Denne sproglige perle stammer fra et opslag tidligere i år på Instagram fra 2018-vinderen af ’Paradise Hotel’, Lenny Pihl. Opslaget er en reklame for kviklånsfirmaet Turbolån, som udbyder lån til en pris på ikke mindre end 761,54 i årlig omkostning i procent (ÅOP). Låner man 5.000 kroner hos Turbolån, kan man se frem til at skulle tilbagebetale 7.675 kroner.

Firmaet bag Turbolån betaler Lenny Pihl og andre såkaldte influencere for at gøre reklame for deres produkt ved at give dem et kontant beløb, hver gang en af influencernes fortrinsvis unge følgere gør, som de bliver opfordret til, ”swiper op” og låner penge.

Den massivt kritiserede influencerkampagne fra Turbolån, som direkte blev kaldt ’alfonseri’ af SF’s ordfører, er det seneste af en serie meget aggressive markedsføringstiltag fra kviklånsbranchen. Et andet eksempel er den meget omfattende tv-markedsføring, hvor man sågar har kunnet se kviklånsselskaber sponsorere programmet 'Luksusfælden' på TV3. Et program, som hjælper dybt forgældede danskere med at komme ud af deres gældsproblemer. Problemer, der som oftest netop er skabt af, at de pågældende har optaget kviklån i stor stil.

Selv om den aggressive markedsføring mod især unge er blevet kritiseret politisk og ikke mindst af eksperter med indsigt i, hvorfor unge havner i uoverskuelig gæld, så er den primære grund til, at kviklånsbranchen i dag har mistet enhver form for opbakning i normalt erhvervsvenlige partier som Venstre og Det Konservative Folkeparti, en anden.

I 2016 indførte et bredt flertal i Folketinget en 48-timers betænkningstid for såkaldt ”kortfristede forbrugslån”. Det skulle ikke længere være muligt at stå nede på et diskotek lørdag nat, mangle penge til en omgang drinks og så bare hurtigt kunne optage for eksempel et lån over SMS. Der skulle nu gå to døgn, hvor man lige kunne sunde sig, måske blive ædru, og så endelig beslutte sig for, om man nu også reelt havde behov for at låne penge til over 700 procent i ÅOP.

Digitale Långivere mener, at staten skal betale for, at deres branche optræder ekstremt aggressivt, ikke overholder de love, fællesskabet pålægger dem, og at de ikke kreditvurderer deres kunder ordentligt. 

Indgrebet i 2016 kom på baggrund af en eksplosiv stigning i udbredelsen af kviklån og ikke mindst i låntagere, som ikke kunne betale lånene tilbage. I bemærkningerne til lovforslaget kunne man således læse, at ”[f]ra 2010 til 2013 er antallet af låntagere mere end syvdoblet fra 7.420 til 53.741, og antallet af oprettede lån er i samme periode steget fra 20.384 til 118.469.” Og stigningen forsatte ind i 2014, hvor Forbrugerombudsmanden opgjorde, at alene de seks største udbydere på markedet det år havde ”135.772 kortfristede forbrugslån til en samlet værdi af cirka 436 millioner kroner”.

Samtidig med stigningen i optagne kviklån steg andelen af låntagere, der ikke kunne overholde tilbagebetalingsbetingelserne. Hvor tilbagebetalingsfristen for kviklån i 2010 blev overskredet med mindst én dag i cirka 40 procent af de oprettede lån, var dette tal steget til over 50 procent i 2013. Og i 2013 blev tilbagebetalingsfristen overskredet med mindst 30 dage i 25 procent af de oprettede lån.

Nu kunne sagen være sluttet med indgrebet i 2016. Kviklånsbranchen kunne, som enhver anden ansvarlig branche, have accepteret, at det politisk var blevet besluttet at sætte en dæmper på løjerne, og indrettet sig efter lovens bogstav og ånd. Det modsatte skete imidlertid!

Da lovgivningen trådte i kraft 1. januar 2017, lavede stort set alle kviklånsselskaber de berørte kortfristede forbrugslån om til kassekreditter. Dermed kunne man rent juridisk omgå lovgivningens krav om 48 timers betænkningstid og fortsætte med at låne penge ud til over 700 procent i ÅOP, som om ingenting var sket.

Og derfor fortsatte mængden af kviklån – og ikke mindst mængden af dem, der ikke kunne betale pengene tilbage – også med at stige. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderede således, at der i 2017 nu var kortfristede forbrugslån for mellem 600 og 800 millioner kroner i omløb.

Branchens ageren ophidsede kraftigt Christiansborg. Sågar den daværende konservative erhvervsminister, Brian Mikkelsen, som ikke på nogen måde var kendt for at gå hårdt til finanssektoren, var forarget og varslede et indgreb. ”Udbyderne har simpelthen ikke overholdt intentionen i den lovgivning, der var. Det er vi nødt til at stramme op på.” En linje, der kun blev skærpet, da Jarlov kom til.

Og ingen kunne heller være i tvivl om, at hvis Socialdemokratiet overtog magten, så ville de gå endnu hårdere til stålet. I juli 2018 lancerede den daværende socialdemokratiske erhvervsordfører, Morten Bødskov, en 10-punktsplan mod kviklån, som ud over en opstramning på 48-timersreglen også lød på grænser for morarenter og forbud mod reklamer for kviklån i det offentlige rum. 

Med så klare signaler fra både regering og opposition skulle man forvente, at selv den mest tungnemme branche kunne forstå at rette ind. Men nej, da branchen af DR blev foreholdt, at den klart omgik intentionerne i lovgivningen fra 2016, var svaret fra deres brancheorganisation, Digitale Långivere, et skuldertræk: Vi giver bare forbrugerne, hvad de vil have!

Og når man så spurgte branchen, hvad der skulle til for at løse problemet med stadig flere unge, som kommer i uoverskuelig gæld på grund af deres produkter og ekstremt aggressive markedsføring, så var svaret, at staten burde oprette et nationalt gældsregister.

Med andre ord mener Digitale Långivere, at staten – det vil sige os alle sammen – skal betale for, at deres branche optræder ekstremt aggressivt, ikke overholder de love, fællesskabet pålægger dem, og at de ikke kreditvurderer deres kunder ordentligt. Alt sammen mens de bliver ved at skrue op for markedsføringen mod samfundets allersvageste.

Det er derfor, at opgøret mod kviklånene bliver som at sparke en åben dør ind.

-----

Benny Damsgaard (født 1971) er direktør for public affairs hos konsulenthuset Geelmuyden Kiese og tidligere kommunikationschef for Konservative.

Dette indlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.