Kommentar af 
Bertel Haarder

Bertel Haarder: EU er vores værn mod Kinas pres

KOMMENTAR: Når der skal lægges arm med Kina, skal den frie verden handle i fællesskab. Hvis Danmark står alene, er vi henvist til Panda-diplomati og lavmælte protester, skriver Bertel Haarder.

Uden stærke internationale alliancer er Danmark henvist til panda-diplomati i mødet med Kina, skriver Bertel Haarder.
Uden stærke internationale alliancer er Danmark henvist til panda-diplomati i mødet med Kina, skriver Bertel Haarder.Foto: Jason Reed/Reuters/Ritzau Scanpix
Bertel Haarder
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da jeg var udenrigsordfører i Europa-Parlamentet, fik jeg ofte besøg af den kinesiske ambassadør.

Anledningen var som regel, at vi havde vedtaget fordømmelser af kinesiske overgreb på menneskerettigheder og mindretal, Tibet osv., som ambassadøren hævdede havde fornærmet halvanden milliard kinesere!

Det gjorde mig glad, at den kinesiske regering bemærkede vore vedtagelser. Så var det jo ikke helt forgæves.

Hvis Folketinget vedtog noget lignende, ville vi få kærligheden at føle i form af afbrydelser af samarbejde, eksportordrer osv. (som Norge, da en kinesisk systemkritiker fik Nobel-prisen), men fordi alle EU-landene stod sammen, var vi usårlige.

Fakta
Bertel Haarder er MF for Venstre. Blandt andet tidligere EP-medlem, kulturminister, undervisningsminister og europaminister. 

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Endnu bedre ville det have været, hvis vi koordinerede kritikken med andre frie lande som USA, Japan, Indien, Korea osv. Derfor var det også meningsfuldt for mig at være medlem af delegationerne til USA og Japan.

Det er det, vi altid skal huske i Folketinget: Når der skal lægges arm med de store bjørne i verdenspolitikken, så skal den frie verden stå sammen og handle og udtale sig sammen. Danmark kan alene ikke stå imod. Vi er henvist til Panda-diplomati og til at tie eller tale lavmælt om det, vi gerne ville protestere imod.

Vi skal ikke slå hånden af Kina. Vi skal have kultur- og uddannelsesudveksling og handelsaftaler, som skaber gensidigt kendskab og afhængighed.

Bertel Haarder
MF (V), formand for udenrigsudvalget

Derfor er Anders Fogh Rasmussens tanker om en alliance af demokratier helt rigtig. Når man kan splitte de frie lande og spille os ud mod hinanden, står vi svagt. Men når vi står sammen om fundamentale demokratiske rettigheder og international ret, så står vi umådeligt stærkt.

Derfor er det så trist og bagstræberisk, at Donald Trump bagtaler EU og opsiger alle de aftaler, han kommer i nærheden af, samtidig med, at han taler pænt om diverse diktatorer. Der er brug for flere og ikke færre aftaler i denne verden.

Især aftaler mellem frie lande, handels-, sundheds- og klimaaftaler m.v., men også aftaler med diktaturer, hvis aftalerne er fredsbevarende og åbner for menneskelige kontakter og bæredygtig økonomisk vækst.

Vi skal ikke slå hånden af Kina. Vi skal have kultur- og uddannelsesudveksling og handelsaftaler, som skaber gensidigt kendskab og afhængighed.

Købmændene og investorerne er en fredsbevarende styrke, blot vi er opmærksomme på, at diktaturstater desværre også kan bruge private investeringer som trojanske heste (læs: Huawei).

-----

Bertel Haarder er MF for Venstre. Blandt andet tidligere EP-medlem, kulturminister, undervisningsminister og europaminister. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Fogh Rasmussen

Formand og stifter, Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Citigroup, fhv. generalsekretær, Nato, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

0:000:00