Blå partier vil give Mogens Jensen næse for tilbageholdt regnefejl

KLIMA: Står det til flere partier i blå blok, bør fødevareminister Mogens Jensen (S) få en næse for at tilbageholde oplysninger om regnefejl for Folketinget i månedsvis. Men støttepartier afviser.

Mogens Jensen (S) under samråd i Miljø- og Fødevareudvalget.
Mogens Jensen (S) under samråd i Miljø- og Fødevareudvalget.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. KragesteenSine Riis LundMorten Øyen

Det er ikke nok at beklage.

Fødevareminister Mogens Jensen bør få en næse for ikke at oplyse Folketinget om central klima-regnefejl.

Det mener både Venstre og Konservative.

Fra Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, lød ønsket allerede i slutningen af et samråd torsdag om sagen:

Fakta
Hvad er en næse?
  • En næse er en skriftlig kritik, som Folketinget kan give en minister, som man mener har handlet utilfredsstillende. 
  • En næse har ikke nogen direkte konsekvenser for ministeren.

”Når man kan give interne orienteringer til sit støtteparti, uden at vi andre kunne få det, så gør det, at jeg slår i bordet. Det er ikke nok med et rap over fingrene. Det er en næse til ministeren,” sagde Erling Bonnesen.

Konservatives fødevareordfører Orla Østerby siger til Altinget, at han støtter op om V-ønsket om en næse.

Mogens Jensen skal ikke have en næse på baggrund af det her. 

Zenia Stampe (R)
Miljøordfører

”Jeg er enig i, at det er meget, meget kritisabelt, at ministeren først orienterer Miljø- og Fødevareudvalget i december måned. Det er ikke i orden,” siger han.

Torsdagens samråd var indkaldt af Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, efter Altinget i december kunne fortælle, at fødevareminister Mogens Jensen havde kendt til den centrale regnefejl om klimabelastende lavbundsjorde siden 1. september, men i månedsvis valgte ikke at informere Folketinget. Mogens Jensen beklagede under samrådet og erklærede sig enig i, at Folketinget skulle have haft oplysningerne langt hurtigere.

Fejlen betyder, at der nu er 170.000 hektar klimabelastende lavbundjorde i Danmark og ikke 108.000, som man i årevis har troet. Udtag af landbrugsjord er et populært klimaredskab hos landbrug, organisationer og politikere, og det var et centralt tema i den seneste finanslov.

Støttepartier afviser næse
Regnefejlen kommer dog først frem til offentligheden, da Radikales miljøordfører Zenia Stampe i november skrev det på Facebook, fordi hun havde fået en orientering på et ordførermøde. Folketinget blev dog først orienteret af fødevareminister Mogens Jensen i et svar til Zenia Stampe den 16. december.

Selvom både Enhedslisten og Radikale er stærkt kritiske over for, at fejlen ikke blev lagt hurtigt frem af ministeren, vil ingen af partierne være med til at give Mogens Jensen en næse i sagen.

”Mogens Jensen skal ikke have en næse på baggrund af det her. Han har selv erkendt, at det har været et uhensigtsmæssigt forløb, og at Folketinget ikke er blevet godt nok informeret. Det er tilstrækkeligt til, at vi har fået genoprettet tilliden, og at vi stoler på, at vi bliver orienteret tidligere i fremtiden,” siger Zenia Stampe.

DF vil sende klart signal til ministeriet
Dansk Folkepartis miljøordfører og formand for Miljø- og Fødevareudvalget Rene Christensen kalder det ”alvorligt”, at Folketinget ikke er blevet serviceret ordentligt. Og så mener han, at ”der er ministre, der har fået næser for noget, der var væsentligt mindre”. Men samtidig erkender han også, at der ikke er flertal for en næse i Folketinget.

”Derfor prøver vi nu at få flertal bag et skriv til ministeriet om, at det her går ikke. Vi skal sende et meget klart signal til ministeren og systemet om, at det her vil vi ikke se mere,” siger han og fortsætter:

”Det er voldsomt skærpende, at Zenia Stampe sidder under samrådet og siger, at støttepartierne var orienterede. Og dér skal man huske, at alle Folketingets partier var med under klimalovs-forhandlingerne. Og her har vi så siddet og forhandlet med nogle partier, der vidste meget mere, end vi gjorde. Og sådan skal det ikke være. Det er voldsomt kritisabelt”.

Dokumentation

TIDSLINJE

På baggrund af oplysningerne fra de mailkorrespondancer, notater og ministerorienteringer, som Altinget har fået aktindsigt i, følger her en tidslinje over forløbet.

  • 12. august 2019: Landbrugsstyrelsen indkalder til møde, efter at styrelsen har opdaget en uoverensstemmelse i data fra Aarhus Universitet om udbredelsen af lavbundsjorde i Danmark.
  • 16. august 2019: På et møde med Landbrugsstyrelsen bekræfter Aarhus Universitet, at der er en regnefejl i opgørelsen af lavbundsjorde. Fejlen betyder, at det reelle areal af lavbundsjorde udgør 171.000 hektar og ikke 108.000 hektar, som man hidtil har troet.
  • 27. august 2019: Departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet Henrik Studsgaard orienteres om regnefejlen.
  • 28. august 2019: Landbrugsstyrelsen bestiller en redegørelse fra Aarhus Universitet, der skal besvare, hvordan fejlen er opstået, og hvilke rapporter, analyser og notater der bygger på forkerte oplysninger som følge af fejlen.
  • 1. september 2019: Fødevareminister Mogens Jensen (S) bliver orienteret om regnefejlen og får desuden udleveret et notat i tilfælde af eventuelle spørgsmål fra pressen.
  • 3. september 2019: Aarhus Universitet afleverer den første redegørelse til Landbrugsstyrelsen. Her konstateres det, at 19 publikationer og fem notater fra DCA og DCE, otte nationale emissionsopgørelser rapporteret til UNFCCC og seks basisfremskrivninger er påvirket af fejlen.
  • 3. september 2019: Regeringen og støttepartierne, Enhedslisten, SF og Radikale, tager hul på forhandlingerne om en ny klimalov.
  • 6. september 2019: Landbrugsstyrelsen bestiller formelt en varslet ny redegørelse fra Aarhus Universitet, der blandt andet skal beskrive fejlens konsekvenser for Danmarks nationale opgørelse af drivhusgasemissioner.
  • 2. oktober 2019: Regeringen præsenterer sit forslag til finansloven for 2020.
  • 21. oktober 2019: Aarhus Universitet afleverer den anden redegørelse til Landbrugsstyrelsen. Heri konkluderes det blandt andet, at regnefejlen medfører en øget udledning på 1,6 millioner ton drivhusgasser.
  • 24. oktober 2019: Landbrugsstyrelsen udarbejder en ministerorientering, som Miljø- og Fødevareministeriet modtager senest 30. oktober. I orienteringen fremgår de 1,6 millioner ton i merudledning.
  • 20. november 2019: Zenia Stampe (R) offentliggør regnefejlen på Facebook, efter hun bliver orienteret om den få dage før på et møde med de øvrige fagordførere.
  • 21. november 2019: Aarhus Universitet bekræfter fejlen over for Politiken og Berlingske.
  • 2. december 2019: Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet bliver enige om en finanslovsaftale for 2020. Finansministeriet vurderer, at initiativerne i aftalen vil reducere drivhusgasudledningerne med 0,5 millioner ton.
  • 6. december 2019: Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at Aarhus Universitet afleverer sin sidste redegørelse.
  • 6. december 2019: Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti bliver enige om en aftale om en ny klimalov.
  • 17. december 2019: I et svar til Folketinget oplyser fødevareminister Mogens Jensen (S), at udledningen af klimagasser fra landbruget stiger med 1,6 millioner ton som følge af regnefejlen.
  • 9. januar 2020: Mogens Jensen beklager i et samråd, at Folketinget ikke blev orienteret om regnefejlen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erling Bonnesen

MF (V)
revisor (1989)

Orla Østerby

Direktør og bestyrelsesmedlem, Tangsø Invest, bestyrelsesmedlem og medstifter, Tangsø Sundhedscenter, fhv. MF
byggetekniker

René Christensen

MF (M), 1. viceborgmester, Guldborgsund
automekaniker (Horbelev Autoservice. 1989)

0:000:00