Debat

Borgmestre: Udligningsreform overser de skadelige selskabsskatter

DEBAT: Udligningsreformen indeholder ikke svaret på forholdet mellem selskabsskatter, udligning og bloktilskuddet til kommunerne. Selskabsskatter fungerer kontraproduktivt, skriver tre borgmestre.

Ved at indarbejde selskabsskatterne i udligningssystemet bliver forskellen mellem de største og mindste modtagere af skatterme mindre, skriver borgmestrene i Halsnæs, Ishøj og Rudersdal.
Ved at indarbejde selskabsskatterne i udligningssystemet bliver forskellen mellem de største og mindste modtagere af skatterme mindre, skriver borgmestrene i Halsnæs, Ishøj og Rudersdal.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Ive (V), Steffen Jensen (S) og Ole Bjørstorp (S)
Borgmester i Rudersdal Kommune, borgmester i Halsnæs Kommune og borgmester i Ishøj Kommune

Regeringens nye udspil til kommunal udligningsreform indeholder ikke svaret på en ofte overset problemstilling – nemlig forholdet mellem selskabsskatter, udligning og bloktilskuddet til kommunerne.

Vi mener, at selskabsskatter fungerer kontraproduktivt i forhold til statens bloktilskud til kommunerne.

I dag modregner staten kommunernes samlede indtægter fra selskabsskatter i det årlige bloktilskud via det såkaldte balanceprincip, som skal sikre, at kommunernes samlede indtægter svarer til udgifterne – set under ét – for alle landets kommuner.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det betyder, at når nogle kommuner får flere penge ind i indtægter fra selskabsskatter, får alle andre kommuner mindre i bloktilskud.

Kommunernes samlede indtægter fra selskabsskat er fra 2012 til 2019 steget med 5,2 milliarder kroner, men staten har taget det samme beløb fra kommunerne via bloktilskuddet.

Helt grotesk bliver det, når statens egne selskaber bidrager til skævvridningen. Ørsted betaler hvert år mange penge i selskabsskat til Fredericia Kommune, og Danske Spil betaler til Brøndby Kommune.

Jens Ive (V), Steffen Jensen (S) og Ole Bjørstorp (S)
Borgmester i Rudersdal Kommune, borgmester i Halsnæs Kommune og borgmester i Ishøj Kommune

Selskabsskatter skaber skævvridning
Helt skævt bliver det, når nogle kommuner med stigende indtægter fra selskabsskat bliver straffet for dette.

NB-Økonomi har regnet ud, at det for eksempel for en kommune som Assens har betydet, at kommunen ingen glæde har haft af en stigning på 16 millioner kroner i indtægterne fra selskabsskat.

De færre penge i bloktilskud betyder nemlig, at Assens samlet set har tabt 20,5 millioner kroner.

Omvendt har en kommune som Billund haft så store ekstraindtægter i selskabsskat, at den har kunnet tåle at miste penge fra bloktilskuddet og alligevel vinde et trecifret millionbeløb på stigende selskabsskatter.

Det er skadeligt for det kommunale samarbejde, at alle andre kommuner bliver straffet for, at nogle få kommuner kan skovle penge ind i selskabsskatter.

Holmene giver gener for nabokommuner
Lad os forklare med et eksempel: Den forrige regering lancerede sammen med Hvidovre og Københavns kommuner Holmene, som skal være et af Nordeuropas største og mest innovative erhvervsområder.

Ambitionerne for Holmene er store. Der skal være plads til op mod 380 nye virksomheder, og der vil blive skabt 12.000 arbejdspladser.

Et kæmpe projekt, hvor staten investerer i infrastruktur, og hvor alle nabokommunerne i høj grad skal indgå i et tæt samarbejde med Hvidovre og udvise velvilje, hvis Holmene skal realiseres.

For det vil for eksempel medføre betydelige gener for alle nabokommunerne, når et så stort projekt skal realiseres. Ikke mindst på grund af transporter af jord, materiel og mandskab til og fra Holmene og øget trafik med støjgener til følge, når Holmene står færdigt.

Læs også

Udformning fremmer sognerådspolitik
Problemerne bliver endnu tydeligere, når virksomhederne på Holmene skal betale selskabsskatter til Hvidovre Kommune. Det er godt for Hvidovre, men resten af landets kommuner bliver modregnet i bloktilskuddet i forhold til de ekstra selskabsskatter, som Hvidovre får ind.

Opbakningen til projektet vil svinde ind, når det går op for alle nabokommunerne, at de står til at miste penge i bloktilskud, fordi Hvidovre Kommune får øget sine indtægter fra selskabsskatter. Den skæbne fortjener et ellers spændende og innovativt byudviklingsprojekt ikke.

Ingen kommuner vil støtte op om et projekt, når det betyder, at de mister penge. Det er derfor, at vi siger, at som bloktilskuddet er udformet i dag, så fremmer selskabsskatter sognerådspolitik.

Det er simpelthen skadeligt for det kommunale samarbejde, at andre kommuner må bøde for, at nogle få kommuner oplever store stigninger i indtægter fra selskabsskat.

Desuden kan mange kommuner i provinsen se misundeligt på, at Folketinget finansierer udviklingen med infrastruktur, så Hvidovre Kommune kan få selskabsskatteindtægter fra virksomhederne på Holmene.

Selskabsskatter skal tælles med
Vi har foreslået, at indtægter fra selskabsskatter tæller med på indtægtssiden for kommunerne i det kommunale udligningssystem, hvilket de ikke gør i dag.

Ved at indarbejde selskabsskatterne i udligningssystemet bliver forskellen mellem de største og mindste modtagere af selskabsskatter mindre.

Billund Kommune modtog i 2019 cirka 267 millioner kroner i indtægter fra selskabsskatter, mens en kommune som Stevns med omtrent lige så mange indbyggere som Billund havde indtægter fra selskabsskatter på cirka 21 millioner kroner i 2019.

Vi mener, at én krone i selskabsskat giver lige så meget velfærd som én krone i indkomstskat, og derfor skal selskabsskatter tælles med på lige fod med indkomstskatter og grundskyld.

Hovedargumentet for, hvorfor selskabsskatterne ikke tæller med i dag, er, at der skal være et incitament for den enkelte kommune til at forøge sine indtægter, som altså foregår på bekostning af andre kommuner.

Det skaber en konkurrencesituation, hvilket egentlig er en god ting, hvis konkurrencen skete på et nogenlunde frit marked. Det er dog ingenlunde tilfældet.

Kommuner deltager i et erhvervslotteri
Her i hovedstadsområdet lægger planlov og lovgivning om grønne kiler samt udlæg til transportkorridorer betydelige restriktioner på, hvilke kommuner der kan tilbyde virksomheder attraktive erhvervsgrunde, og hvilke kommuner der ikke kan.

Lovgivningen afgør i store træk, hvilke kommuner der i hovedstadsområdet kan være meget erhvervsvenlige, og hvilke der ikke kan. Vi kalder det for en slags erhvervslotteri om, hvilke kommuner der skal have mange eller få indtægter fra selskabsskatter.

En del kommuner har store indtægter fra selskabsskatter fra virksomheder, der af historiske årsager er beliggende et bestemt sted. Det klassiske eksempel er Lego, som ligger i Billund Kommune, og der bliver de nok ved med at ligge. Kommunen får hvert eneste år store indtægter fra selskabsskatter, og Billund er af samme årsag en af landets få kommuner uden gæld.

Helt grotesk bliver det, når statens egne selskaber bidrager til skævvridningen. Ørsted betaler hvert år mange penge i selskabsskat til Fredericia Kommune, og Danske Spil betaler til Brøndby Kommune.

Statslige selskaber, som vi alle ejer, men som via betaling af selskabsskatter er med til at presse finansieringen af vores fælles velfærd i alle landets kommuner undtagen i kommunerne i Fredericia og Brøndby.

Det er også derfor, at vi mener, at selskabsskatter er kontraproduktive i forhold til det kommunale bloktilskud, som det fungerer i dag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Ive

Fhv. borgmester (V), Rudersdal Kommune, bestyrelsesmedlem, KL
HH (Niels Brock 1974)

Ole Bjørstorp

Formand, Rådet for Sikker Trafik
cand.polit. (Aarhus Uni. 1974)

Steffen Jensen

Borgmester (S), Halsnæs Kommune
lærer (Blaagaard Seminarium)

0:000:00