Brændstofslugende kampfly smadrer regeringens klimaambitioner for Forsvaret

FIK DU LÆST: Danmarks nye kampfly bruger 60 procent mere brændstof end de fly, som de skal afløse. Forsvarets samlede klimabelastning vil derfor stige og gøre det sværere at bidrage til den grønne omstilling, sådan som regeringen ønsker.

Artiklen blev bragt første gang 2. marts

Et bredt politisk flertal har besluttet, at Danmark frem mod 2030 skal nedbringe sin udledning af drivhusgasser med 70 procent. Et arbejde, som Forsvaret også skal deltage i. Det har forsvarsminister Trine Bramsen (S) flere gange slået fast.

"Regeringen har et højt ambitionsniveau for den grønne omstilling. Det er mit ønske, at også Forsvaret, så vidt det er muligt, bidrager aktivt hertil," oplyste Trine Bramsen eksempelvis i et svar til Folketingets Forsvarsudvalg.

De nye F-35-kampfly, som Flyvevåbnet vil modtage mellem 2023 og 2027, kommer dog til at gøre det arbejde endnu sværere for Forsvaret, end det allerede så ud til at blive.

De nye kampfly bruger nemlig 60 procent mere brændstof og udleder 60 procent mere CO2 per gennemsnitlig flyvetime end de op til 45 år gamle F-16-fly, som F-35-flyene skal afløse. 

På samme niveau
Et F-35-kampfly bruger i gennemsnit 5.600 liter brændstof i timen, mens et F-16-fly bruger 3.500 liter i timen, oplyser det norske forsvarsministerium til Altinget.

Norge modtog i 2018 de første F-35-fly og har ligesom Danmark F-16-fly. Tallene bekræftes af flere andre kilder. Det præcise brændstofforbrug afhænger dog af flyets konfiguration, højde, hastighed, opgavetype og lignende, påpeger det danske forsvarsministerium over for Altinget.

Når de nye kampfly er fuldt indfaset, forventes de 27 fly i et normalår uden internationale missioner at skulle flyve tilsammen 6.750 timer mod de 7.100 timer, som F-16-flyene i dag er planlagt til at flyve i år uden internationale opgaver. De færre planlagte årlige flyvetimer betyder, at kampflyflådens samlede brændstofforbrug og CO2-udledning ikke stiger med 60 procent, men kun med 52 procent.

Hvis brændstofforbruget for kapaciteter som blandt andet transportfly, helikoptere, skibe, kampvogne og lastbiler i de kommende år forbliver på samme niveau som de seneste tre år, så vil de nye kampfly øge Forsvarets samlede brændstofforbrug med mellem 11 og 14 procent. 

Kerneopgaven er sikkerhed
Forsvarsminister Trine Bramsen gør opmærksom på, at der er igangsat et arbejde med at udvikle en ny og mere ambitiøs klimastrategi for Forsvaret, der blandt skal understøtte målsætningen om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030, hvor det er muligt.

Sikkerhed trumfer dog klimahensyn, pointerer ministeren.

"Forsvarets kerneopgave er selvsagt sikkerhed. Derfor kan vi ikke bare stoppe vores vigtige indsats med kampfly trods den klimamæssige slagside. På den korte bane kommer vi til at udlede mere med de nye F-35. Derfor er det vigtigt, at vi bidrager til udviklingen af nye og grønnere teknologier på brændstofområdet," påpeger Trine Bramsen.

Både de nuværende F-16-fly og de kommende F-35-fly bruger JP-8 flybrændstof, som der aktuelt ikke er udsigt til vil blive suppleret af et grønnere alternativ. Flymotorproducenten Pratt & Whitney leverer F-135-motoren til F-35-flyene og arbejder på en ny og mere brændstofeffektiv version af motoren. Det er dog den nuværende version, som de danske fly bliver leveret med og sandsynligvis alle vil være udstyret med i mange år fremover. 

Vanskelig manøvre
Kampflyenes dårligere brændstoføkonomi betyder altså, at andre dele af Forsvaret vil skulle reducere deres brændstofforbrug og deres CO2-udledning markant, hvis Forsvaret skal vende kurven og nedbringe sine udledninger. Det kan dog vise sig at være en særdeles vanskelig manøvre.

I Hæren arbejder man lige nu med at indfase en masse nyt materiel, som blandt andet skal gøre det muligt at opstille en 4.000 mand stor brigade til udsendelse til krigs- og konfliktzoner.

Det drejer sig blandt andet om 309 nye store Piranha V pansrede mandskabsvogne og op mod 600 nye lastbiler. Opbygningen af brigaden betyder desuden et øget aktivitetsniveau, som øger Hærens brændstofforbrug og CO2-udledning.

 

 

25 år eller mere
Heller ikke i Søværnet er der megen hjælp at hente.

For mens kampflyene i dag er den mest brændstofslugende kapacitet i Forsvaret, så følger Søværnets fregatter, støtteskibe, inspektionsskibe og inspektionsfartøjer lige efter.

Hovedparten af de i alt 12 skibe er alle bygget inden for de sidste godt 15 år og står sandsynligvis først til udskiftning om 25 år eller mere. Det ligger derfor ikke i kortene, at der skal anskaffes nye og mere miljøvenlige skibe lige foreløbig.

Søværnets inspektionsskibe af Thetis-klassen står dog foran en pensionering. Men afløserne vil først være på plads omkring 2030, når Thetis-skibene er knap 40 år gamle.

De bliver sandsynligvis større og mere kraftfulde skibe, der kan sejle i tykkere is end Thetis-skibene kan i dag. Det er derfor langtfra usandsynligt, at de nye inspektionsskibes brændstofforbrug bliver det samme eller højere end i dag. 

Forsvarsministeriet oplyser til Altinget, at det i forbindelse med udarbejdelsen af en ny grøn strategi på Forsvarsministeriets område vil blive undersøgt, om der er energiteknologier, der kan bidrage til en reduktion af udledning af CO2, herunder alternative brændsler til operative kapaciteter.

Derudover peger ministeriet på, at det er foreslået EU-Kommissionen at inddrage energi- og ressourceeffektivitet samt energilagring blandt flere kernetemaer i den kommende EU-forsvarsfonds arbejdsprogrammer.

Forrige artikel Dagens overblik: Tidligere overvismand advarer mod Morten Østergaards pensionsforslag Dagens overblik: Tidligere overvismand advarer mod Morten Østergaards pensionsforslag Næste artikel Dagens overblik: Ministre tager flyet fremfor toget til Jylland Dagens overblik: Ministre tager flyet fremfor toget til Jylland
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.