Bredt flertal vil lukke ned for betalingstjenesters gebyrfest

De danske forbrugere skal ikke opleve urimelige gebyrer, når de skal betale husleje eller donere penge til en velgørende organisation.

Det mener erhvervsminister Simon Kollerup (S), der har sikret en bred politisk aftale, som giver konkurrencemyndighederne flere muskler.

”Rigtig mange danskere og danske virksomheder benytter betalingstjenester til at betale deres regninger. Af hensyn til dem er det vigtigt, at udbyderne ikke kan udnytte en stærk markedsposition til at opkræve urimelige gebyrer,” skriver Simon Kollerup i en pressemeddelelse.

Aftalen ændrer paragraf 122 i betalingsloven, så konkurrencemyndighederne får bedre værktøjer til at overvåge markedet og kigge bankernes omkostninger og indtjening grundigt igennem.

Hvis styrelsen kan dokumentere, at der er tale om urimelige priser, skal de kunne påbyde, at priserne sættes ned.

Monopoltilstande
I sidste uge offentliggjorde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et notat med en vurdering af betalingsmarkedet. Her blev gebyrerne på Betalingsservice fremhævet som ”urimeligt” høje.

Betalingsservice ejes af Nets, som også udbyder NemID.

Styrelsen skriver i notatet, at Betalingsservice har ”monopollignende karakter”, og at det kan give Nets større markedsstyrke og dermed bedre mulighed for at tage en høj pris.

”Nets sidder på en meget kritisk infrastruktur og har stort set monopol på online-betalinger. Vi ser det som en stor sejr, at vi nu har fået begrænset gebyrgribbenes mulighed for at udnytte borgerne for at maksimere deres egen profit,” skriver Victoria Velasquez (EL) i en pressemeddelelse.

Aftalen er indgået mellem Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Alternativet, Radikale Venstre, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

Nets har tidligere meldt ud, at man er klar til at sænke gebyret fra 4,32 kroner til under 3 kroner for cirka 140 velgørende organisationer.

Loven forventes at træde i kraft 1. januar 2020.