Bud på landbrugets bidrag til den grønne omstilling er vidt forskellige

KLIMA: Omstilling af dansk landbrug bliver en afgørende hindring på vejen mod Danmarks ambitiøse klimamål, lyder det fra eksperter, som vurderer de realistiske reduktioner markant lavere end landbruget selv.

Mens landbruget selv har tårnhøje forventninger til, hvor store reduktioner af drivhusgasser der skal leveres frem mod 2030, er eksperter forbeholdne.

Landbrugets rolle i den grønne omstilling har ellers længe været genstand for iltre diskussioner, hvor særligt sektorens nøgleaktører har påpeget usikkerheder om den reelle klimaeffekt ved nye reguleringer af landbrugsproduktionen.

Sektoren er nemlig særlig konkurrenceudsat, og udledninger fra produktionen risikerer derfor at flytte uden for landet som følge af nye klimakrav.

Det fik dog ikke landbruget til at slække på ambitionsniveauet, da Klimapartnerskabet for fødevare- og landbrugssektoren i marts afleverede sine anbefalinger til regeringen.

Landbruget vil samlet reducere sin udledning med 62 procent i 2030 sammenlignet med 1990, men der er potentiale for, at sektoren kan “close the gap" med ny forskning og dermed nå en reduktion på hele 72 procent, står der i rapporten.

Det svarer ifølge klimapartnerskabet til 14,8 millioner ton reduktion sammenlignet med 1990, og fra 2017 til 2030 sigter landbruget dermed efter at sænke udledningerne med 7,5 millioner ton.  

Trumfer eksperters skøn
På den baggrund konstaterer rapporten, at klimapartnerskabet har "potentiale for at levere ét af de største bidrag i ton til regeringens målsætninger".

Men landbruget bliver alligevel et smertensbarn, når regeringen efter sommerferien forventes at gribe fat om CO2-udledningerne fra de tunge sektorer og for alvor tager hul på de afgørende kapitler, som skal indfri klimalovens historiske ambitioner.

For udfordringerne i forbindelse med omstillingen af landbruget står i kø, vurderer Jørgen E. Olesen, klimaprofessor og leder af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

"Jeg har rejst min bekymring om nogle af klimapartnerskabets målsætninger, fordi jeg ikke tror, de er opnåelige i virkelighedens verden. Det er yderst usikkert, hvor meget landbruget kan reducere sine drivhusgasser, men jeg tror, potentialet er på mellem tre og fem millioner ton inden 2030," siger Jørgen E. Olesen.

Vidtløftige reduktionsmål
Han mener, at der ligger en opgave i ikke at undervurdere opgavens omfang og fremlægge vidtløftige reduktionsmål for landbruget.

"Der er en tendens til, at vurderingerne af landbrugets reduktionspotentiale tager udgangspunkt i et scenarie, hvor alt flasker sig, og der var vilje hele vejen rundt, men hvor det realistisk set ikke har gang på jord," siger klimaprofessoren.

Jette Bredahl Jacobsen, der er professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet og medlem af Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan, er enig i, at omstillingen af landbruget langtfra er en let øvelse.

Klimapartnerskabet for fødevarer og landbrug benytter sig ikke af Klimarådets omstridte CO2-afgift som redskab til at sikre reduktioner i sektoren.

Men selv med indførelsen af en ensartet CO2-afgift, som ifølge Klimarådet er det mest effektive redskab for at sikre en omkostningseffektiv omstilling, vurderes landbrugets reduktionspotentiale relativt lavt i forhold til de nationale klimamål.

"Klimarådet vurderer, at landbruget realistisk kan reducere sine udledninger med 2,3 ton ud af de 19-20 ton, som Danmark samlet set skal nedbringe sine udledninger med for at leve op til klimaloven. Så det er selvfølgelig en relativt lille andel af det samlede behov," siger hun.

Derudover, fortæller Jette Bredahl Jacobsen, er det Klimarådets meget forsigtige skøn, at ændrede fødevarevaner og nye teknologier i landbruget kan reducere drivhusgasserne med yderligere to millioner ton – herunder også ved at erstatte animalsk produktion med plantebaseret produktion.

Risikabelt at sætte lid til forskning
Der er nemlig store usikkerheder, når potentialet for ny forskning i landbruget skal vurderes. Man kan derfor ikke præcis fastslå, hvor meget udledningerne fra produktionen reelt kan begrænses, fortæller Jette Bredahl Jacobsen.

"Generelt baserer vores forslag sig ikke på nye fantastiske teknologier i landbruget. Det er ikke for at være lyseslukker, for fokus på ny teknologi er relevant, men i de fleste tilfælde har implementeringen længere udsigter end 2030," siger hun og tilføjer:

"En del teknologier er egentlig allerede modne, men flere af barriererne ligger i implementeringen. Og ti år er meget kort tid, hvis man både skal nå at udvikle og implementere teknologierne i praksis."

Ambitiøst og realistisk
Hvis Danmark skal nå de nationale klimamål, er det afgørende, at også landbruget leverer en hel del. Og det er den opgave, hele sektoren nu har taget på sig, fortæller klimadirektør i Landbrug & Fødevarer Niels Peter Nørring.

"Der er ingen tvivl om, at vi har sat os et meget ambitiøst mål, men der skal virkelig også meget til, hvis det for alvor skal bidrage til en 70-procentsreduktion af hele samfundet," siger Niels Peter Nørring.

Han fortæller, at partnerskabet også har vægtet de mulige klimatiltag efter, hvor realistiske de er at føre ud i livet.

"Vi har modtaget 90 bud på reduktioner, og i klimapartnerskabet udvalgte vi de 22 tiltag, som vi mente var både effektive og realistiske. Hvis vi indfører de 22 tiltag, så vil landbruget kunne reducere CO2-udledningen med 62 procent."

*Også Dansk Industri, som har været en del af arbejdet med klimapartnerskabet, står på mål for ambitionsniveauet. 

I Dansk Industris 2030-plan fra sidste år vurderes det ellers kun, at dansk landbrug kan nå en reduktion på omkring halvdelen, nemlig knap 30 procent i 2030.

Men i forbindelse med arbejdet i klimapartnerskabet er der opdaget nye potentialer, fortæller Leif Nielsen, branchedirektør for DI Fødevarer.

"De klimareduktioner står vi helt inde for, for det er et ganske ædrueligt bud på landbrugets potentiale," siger Leif Nielsen.

"Vi var meget imponeret og positivt overrasket over resultatet af analyserne, og at vi kan nå så meget, især ved udtagning af lavbundsjorde."

Forrige artikel Konservative afviser at have givet næse til kulturministeren Konservative afviser at have givet næse til kulturministeren Næste artikel Dagens overblik: Eksminister mener, at Danmark har en form for teknokrati Dagens overblik: Eksminister mener, at Danmark har en form for teknokrati
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.