Kommentar af 
Carolina Magdelena Maier

Carolina M. Maier efter åbningstalen: Nu må tålmodigheden snart være opbrugt

KOMMENTAR: Statsministerens åbningstale åbenbarede, at det ikke er på klimaområdet, regeringens politiske prioriteringer befinder sig. Støttepartierne må for alvor have fået nok, skriver Carolina M. Maier.

Mette Frederiksen talte markant mere om kriminalitet, udlændinge og asyl end klima, skriver Carolina M. Maier.
Mette Frederiksen talte markant mere om kriminalitet, udlændinge og asyl end klima, skriver Carolina M. Maier.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Statsministeren har holdt sin åbningstale. Sådan en kan både udformes som en skåltale eller som en anledning til at præsentere konkret politik. Ofte er det sådan med skåltaler, at de anvendes der, hvor man mangler enten vilje eller evner til at skabe konkrete forandringer. Hvorimod konkrete politiske tiltag præsenteres der, hvor både vilje og evner er på plads. Statsministerens åbningstale var ingen undtagelse fra reglen.

Statsministeren brugte tæt på halvdelen af sin taletid på at adressere covid-19-krisen og konsekvenserne heraf. Det er klart, at der er et behov for at adressere problemstillingen. Men det efterlod ringe tid til at adressere andre politiske områder, som regeringen har tænkt sig at adressere i det kommende folketingsår.

På de resterende omkring 30 minutter kom statsministeren omkring politiske indsatser imod utryghedsskabende kriminalitet, regeringens forslag til en ny asylbehandling, mere frihed til kommunerne og i de sidste knap ti minutter indsatsen mod klimaforandringerne.

Mest konkret var hun, da hun fortalte om sit besøg på Motalavej i Korsør, hvor beboere over længere tid har været plaget af uroligheder. Det skal være slut nu, bebudede statsministeren, hvorefter hun præsenterede et antal meget konkrete politiske forslag til at imødegå den utryghedsskabende kriminalitet.

Fakta
Carolina Magdalene Maier (født 1973) er sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd og tidligere folketingsmedlem og gruppeforkvinde i Alternativet.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Regeringen vil i det kommende folketingsår komme med forslag om, at politiet kan nedsætte et opholdsforbud på særligt udsatte områder, at man får en bøde på 10.000 kroner, hvis man overtræder det, eller, hvis man har gæld til det offentlige, at politiet på stedet kan konfiskere værdier såsom dynejakker (ja, det sagde hun!), ure, guldkæder og biler.

Statsministerens grundlæggende pointe var, at disse værdier er statussymboler for de unge kriminelle mænd, og at det, hvis man tager statussymbolerne fra dem, vil blive sværere at rekruttere ’lillebrødre’.

Forskellen på de meget konkrete politiske forslag i de dele af talen, der handlede om kriminalitet, udlændinge og asyl og den del, der handlede om klima, sender et klart signal til borgerne om regeringens politiske prioriteringer.

Carolina M. Maier

”Vi vil hellere give lillebror et fritidsjob,” som statsministeren formulerede det. Tjo. Det er fine intentioner. Men lur mig, om ikke storebror ret hurtigt får anskaffet sig en ny dynejakke. Og hvis regeringen gerne vil give lillebror et fritidsjob, så indgår det forhåbentlig som en del af det politiske forslag, hvordan regeringen tænker at gøre det, og hvordan det skal finansieres.

Man kan mene, hvad man vil om forslagene, men man kan ikke klandre statsministeren for ikke at være konkret i denne del af talen.

Det var hun også, da hun talte om sammenbruddet af EU's asylsystem og behovet for en nytænkning af asylpolitikken. Her hev hun en gammel kending, nemlig Socialdemokratiets eget forslag fra 2018, op af hatten. Forslaget går helt grundlæggende på, at ingen asylansøgere skal have ophold i Danmark, mens deres ansøgning behandles, men at de i stedet skal sendes til lande uden for Europa for at få foretaget deres asylbehandling.

Da forslaget blev lanceret i sin tid, var der særligt tale om Nordafrika, men ingen nordafrikanske lande meldte sig på banen som frivillige donorer til de asylansøgere, som Danmark ikke vil have, og forslaget blev stærkt kritiseret, særligt fra menneskerettighedskredse. Nu kommer der så tilsyneladende et konkret lovforslag om det samme i den kommende folketingssamling.

Man kan mene, og det gør jeg, at forslaget er usolidarisk og umenneskeligt. Men konkret, dét er det.

Læs også

Konkret var statsministeren også i sit forslag om, at syv danske kommuner frisættes for lovgivning og dokumentationskrav på respektivt folkeskole-, dagtilbuds- og ældreområdet med henblik på at forbedre indsatsen på disse områder for den enkelte borger.

Jeg tænkte straks: Gælder det også i forhold til lovgivningen om tvungen vuggestue, hvis man bor i et udsat boligområde? Og for kravet om sprogtest i 0. klasse? Tør regeringen virkelig gøre op med de tiltag, som de har forsvaret så intenst, selv da de var i opposition i sidste folketingsperiode? Det lyder sådan. Og dét er i sandhed den gode nyhed i åbningstalen. Men også en overraskende nyhed.

Det er ingen hemmelighed, at Socialdemokratiet er ret glade for kontrol og styring. Så at de virkelig tør slippe tøjlerne helt i de syv forsøgskommuner – dét skal de have ros for. Om de syv kommuners resultater så fører til lovændringer, når forsøget er gennemført, er nok det næste slag, der skal slås. Men den tid, den sorg.

Og så til skåltale-delen af statsministerens åbningstale. For desværre er det, igen, skåltaleskriveren, der har været på banen i den del af talen, der handlede om klima. Her kom nemlig ingen konkrete forslag til, hvordan regeringen vil sikre handling i kapløbet mod den 70 procents reduktion, som stort set hele Folketinget står bag, og som borgerne ved folketingsvalget sidste år gav regeringen en klar opgave om at forhandle på plads.

Statsministeren gentog sit forsvar for, at teknologiske løsninger skal give os svaret på udfordringerne. Hun fik også givet en stikpille til dem, der har kritiseret hende for dette ved at sige, at man af deres kritik næsten kan få det indtryk, at hvis man er for teknologi, så er man imod en ambitiøs klimaindsats. Man kunne også vende den om og sige til regeringen, at der ingen skam er i at tage fat alle de steder, hvor vi kan skabe konkrete forandringer samtidig med, at vi udvikler ny teknologi.

Men ak, de få konkrete forslag i denne del af talen var, at vi skal forsætte med de tiltag, som blev vedtaget i sidste regeringsperiode, og at vi skal blande mere biobrændsel i benzinbilerne, hvilket er et håbløst uambitiøst forslag, for det handler helt konkret om at få udfaset benzinbilerne fuldstændigt. Hun adresserede også, at der skal findes løsninger på et mere klimavenligt landbrug – men henviste så til, at der planlægges forhandlinger om dette såvel som om den grønne skattereform.

Forskellen på de meget konkrete politiske forslag i de dele af talen, der handlede om kriminalitet, udlændinge og asyl og den del, der handlede om klima, sender et klart signal til borgerne om regeringens politiske prioriteringer.

Tænk, om statsministeren havde holdt en tale, hvor hun var kommet med 10 konkrete og ambitiøse forslag til, hvordan vi kan nå 70 procents målsætningen i 2030! Tænk, hvis hun havde forslået at udfase olieudvindingen i Nordsøen eller var kommet med en ambitiøs plan om en fuldstændig udfasning af benzin- og dieselbiler! Tænk, hvis hun havde turdet adressere den massive CO2-udledning i landbruget med et konkret forslag om en langt hårdere beskatning! Ja, tænk hvis hun blot havde foreslået en afgift på flyrejser, som undersøgelser har vist, at et flertal af danskerne bakker op om. Tænk, hvis hun endda havde dedikeret hele sin tale til den samfundsudfordring, som 139 personligheder samme dag som statsministeren holdt sin åbningstale, adresserede i en appel til regeringen om at vise lederskab og skabe handling på klimaområdet.

Man kan mene, at jeg "cherrypicker" i min kritik af det manglende fokus på konkrete forslag i kampen mod klimaforandringerne, men tænk engang, hvad statsministeren kunne have sagt! Tænk, hvor ambitiøs, hun kunne have været! Hun kunne have ryddet alle andre dagsordener af bordet og sagt, at NU kører vi klimaforhandlingerne i stilling.

I stedet blev det endnu en gentagelse af et ”tak for tålmodigheden” til støttepartierne og et slapt retorisk budskab om mere af det samme, og at vi ikke har de nødvendige teknologiske løsninger på plads.

Jeg håber, at støttepartiernes tålmodighed er brugt helt op, og at de insisterer på, at der indkaldes til forhandlinger nu. Ikke om 14 dage eller en måned. Men hellere i går end i dag.

-----

Carolina Magdalene Maier (født 1973) er sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd og tidligere folketingsmedlem og gruppeforkvinde i Alternativet. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00