Carolina M. Maier: Socialdemokrater er enormt dygtige, men kyniske strateger

Et nyt studie, der sammenfatter forskning fra Danmark, de nordiske lande og den internationale forskning på området, peger på, at de unge mennesker, der rekrutteres til bander, tilbringer for meget tid på gaden uden forældreovervågning og samvær, og at de i bandefællesskaberne kan finde den følelse af samhørighed og fællesskab, de søger efter.

Studiet viser også, at erfaring med eksklusionsprocesser i skolen og oplevelser af stigmatisering og forskelsbehandling er medvirkende årsager til, at de unge glider ind i bandefællesskaberne. Læg dertil sociologen Aydin Soeis budskab i hans bog ’Omar og de andre’, som helt tydeligt er, at skolerne – og altså en investering i disse – er det absolut vigtigste værn mod radikalisering.

Med andre ord kunne en indsats, som i virkeligheden har potentiale til at løse problemerne med bandekriminalitet, uden videre sættes i værk: mere forebyggelse i de udsatte områder, herunder flere ressourcer til skolerne, og mere forskning i de forebyggende indsatser.

I stedet vælger regeringen en strategi, hvor de præsenterer et falsk billede af en forværret kriminalitetsudvikling for derefter at levere en løsning på det, som ikke kommer til at have effekt, hvis vi skeler til forskningen.

Hvorfor gør regeringen det? Jeg tror, svaret skal findes to steder: For det første tror jeg, at Mette Frederiksen rent faktisk mener, at vores samfund er blevet mere utrygt. Hvorfra hun får den fornemmelse (eller hvad det nu er), står hen i det uvisse.

Måske er det bare et resultat af for mange år bag de tykke mure på Christiansborg og for få ude i det almindelige samfund. Ordet skaber som bekendt, hvad det nævner, som den gode Grundtvig påpegede.

For det andet er det her et rigtig godt eksempel på det, som Socialdemokratiet er enormt dygtige til: at agere strategisk frem for politisk-ideologisk. Åbningstalen og sikkerhedspakken handler – for mig at se – om én ting: at sikre stemmer til næste folketingsvalg og dermed at bevare magten.

Men det er, når man tænker over det, ikke kun beskæmmende at føre politik på den måde. Det er også tragisk. Og farligt for demokratiet.

Jeg tror, at regeringens strategi i sidste ende kommer til at virke kontraproduktivt: Når Mette Frederiksen i sin åbningstale bruger ordet tillid 33 gange og betoner, hvor vigtig tillid er for sammenhængskraften i det danske samfund, og kort efter lancerer en sikkerhedspakke, som har til formål, at danskerne skal føle sig mere trygge, men som – jævnfør mine ovenstående argumenter – stort set med sikkerhed ikke kommer til at mindske bandekriminaliteten, så efterlades befolkningen skuffede, utrygge og med endnu mindre tillid til politikerne, end de havde i forvejen.

Det er i sandhed et stykke politisk håndværk udført med et kynisk blik rettet mod det næste folketingsvalg frem for et reelt ønske om at løse de samfundsudfordringer, vi har. Det har ingen fortjent.

I stedet for at skubbe til danskernes frygt burde regeringen skubbe til danskernes kritiske bevidsthed. For den er afgørende for demokratiets overlevelse på sigt.

Når flere danskere for eksempel udtrykker, at de ikke ser noget problem i øget videoovervågning i det offentlige rum, fordi de ikke selv har noget at skjule, så burde enhver politiker råbe vagt i gevær.

For Danmark er en retsstat, som hviler på de fire sind, der står skrevet på murværet i Folketingets vandrehal: retsind, frisind, storsind og lovsind. Vi er ikke en overvågningsstat. Vi er frie borgere, som har ret til at færdes frit i det offentlige rum – uagtet om vi har noget at skjule eller ej.

Men vi bliver meget nemt en overvågningsstat på glidebanekurs, hvis ikke den almindelige dansker forholder sig kritisk til, at hans eller hendes færdsel i det offentlige rum potentielt bliver overvåget.

Som Edward Snowden sagde: "Arguing that you don’t care about the right to privacy because you have nothing to hide is no different than saying that you don’t care about free speech because you have nothing to say."

-----

Carolina Magdalene Maier (f. 1973) er tidligere folketingsmedlem og gruppeforkvinde i Alternativet. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.