Carolina M. Maier: Statsministeren skaber en falsk virkelighed

Vi kan jo prøve udelukkelsesmetoden: Bruger de begreberne for at kortlægge en faktuel virkelighed? Næppe – for begreberne er som sagt uklare, og hverken statsministeren eller Stoklund underbygger deres påstand empirisk.

Bruger de begreberne, fordi de rent faktisk selv tror, at personer med ikke-etnisk dansk baggrund står for størstedelen af kriminelle handlinger? Det kan vi jo ikke vide.

Men det ville være uklogt af statsministeren at holde en tale på sit partis sommergruppemøde, som er baseret på mavefornemmelser eller personlig overbevisning.

Måske kom de bare til at nævne ordene uden at tænke over, at de var uklare, eller at de kunne bidrage til en stigmatisering af borgere, som har ikke-etnisk dansk baggrund? Tjo. Næppe.

Statsministerens talepapir er ikke tilfældigt nedskrevet i et snuptag. Der har med al sandsynlighed været flere røde penne igennem det, inden det blev frigivet.

Så – hvad? Bruger de bevidst ordene og skaber dermed en konstrueret virkelighed, som deler vores levede fællesskab op i "dem" og "os"? Forsøger de bevidst at skabe et skræmmebillede, som skal gøre os borgere lidt utrygge ved de unge drenge?

Sandheden er jo, at statsministeren intet behov havde for at italesætte "indvandrerdrengene" i sin tale.

Hun kunne have adresseret problemstillingen med manglende tryghed så lysende klart ved at sige, at vi ikke som samfund vil acceptere, at borgere/drenge/piger/unge mennesker/mænd/kvinder/og så videre skaber utryghed i det offentlige rum. Og så kunne hun behændigt have fulgt sin påstand op med faktuelle tal og statistikker, som underbyggede den.

I det tilfælde ville hun nemlig med god ret kunne bruge sine ord. For når politikeres ord underbygges af fakta og videnskab, så skaber de den reelle virkelighed, som vi borgere lever i.

Når det modsatte er tilfældet, skaber de den virkelighed, som politikerne gerne vil have os til at tro, at vi lever i – og som skaber udgangspunktet for vores stemme, næste gang vi skal til stemmeurnerne. Hvem ved, måske er der ligefrem et valg på vej?

Ord er magt. Med ord og sprog skaber vi en livsverden for os selv og hinanden.

Det forpligter på at være varsom med sine ord. Ikke mindst når man er politiker. Endnu mere, når man er statsminister. Vi er ét land, ét folk. Hvis vores politikere forsøger at skabe splid i folkets sameksistens ved at kile ord ind i vores hverdag, som påvirker vores tro på det folkelige fællesskab, så opløser politikerne noget af det dyrebareste, som vi har: Nemlig respekten for hinanden og troen på det bedste i hinanden på tværs af tro, interesser og hverdagspraksisser.

Vi tror ofte, at vi skal ligne hinanden for at have de bedste forudsætninger for at kunne leve sammen som folk. Men i realiteten er det omvendt: Folkelighed betyder, at alle folk er lige og er samlet om ligheden som værdi.

Alle er forskellige og møder livet forskelligt. Derved ligner vi hinanden. Derfor skaber forskellighed fællesskab. Det kunne man også vælge at sætte ord på som politiker.

-----

Carolina Magdalene Maier (født 1973) er sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd og tidligere folketingsmedlem og gruppeforkvinde i Alternativet. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.