Kommentar af 
Carolina Magdelena Maier

Carolina M. Maier: Statsministeren skaber en falsk virkelighed

KOMMENTAR: Statsministeren insinuerer, at kun "indvandrerdrenge" skaber utryghed i S-togene. Hun skyder indirekte en kile mellem "os" og "dem" i vores folkelige fællesskab, skriver Carolina M. Maier.

Hvorfor har vores statsminister behov for at bruge den upræcise betegnelse "indvandrerdrenge" på sit pressemøde, spørger Carolina M. Maier.
Hvorfor har vores statsminister behov for at bruge den upræcise betegnelse "indvandrerdrenge" på sit pressemøde, spørger Carolina M. Maier.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Når man bruger S-togslinjerne i Storkøbenhavn, så skal man ikke være bange for at tage hjem om aftenen, fordi der er 15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt".

Sådan sagde vores statsminister, Mette Frederiksen (S), på et – efterhånden flittigt citeret – pressemøde på Socialdemokratiets sommergruppemøde.

Socialdemokratiets integrationsordfører, Rasmus Stoklund, tog den et skridt længere, da han på Twitter skrev, at "indvandrerbaggrund er en fællesnævner for de grupper, der begår umotiverede overfald, har dårlig opførsel/utryghedsskabende adfærd i mange boligområder, stationer etc.".

Som Grundtvig så præcist sagde det, så skaber ordet, hvad det nævner. Ikke mindst, når det kommer fra ledende politikere, ja, i dette tilfælde fra vores statsminister.

Fakta
Carolina Magdalene Maier (født 1973) er sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd og tidligere folketingsmedlem og gruppeforkvinde i Alternativet.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Når politikere taler, lytter vi særligt opmærksomt. For de er vores magthavere, de har magten og muligheden for gennem lovgivning at gribe ind i vores liv og hverdag.

Derfor er det begrædeligt, at statsministeren vælger at bruge sit pressemøde på at formulere ord, som skaber en virkelighed, som hun ikke kan dokumentere.

Statsministerens talepapir er ikke tilfældigt nedskrevet i et snuptag.

Carolina M. Maier

Hun begår to brøder: Dels anvender hun et begreb, som er uklart: Hvad vil det sige at være "indvandrerdreng"? Hvor langt tilbage skal man have ikke-etniske danske rødder? Hvad hvis man er født i Danmark? Og så videre. Dels insinuerer hun med sine ord, at det alene er "indvandrerdrenge" (hvordan vi så end skal forstå begrebet), som skaber utryghed i S-togene.

Jeg vil ikke gå ind i en lang redegørelse for tal og statistikker. Det rækker at citere Rasmus Brygger, stifter af Danmarks Videnscenter for Integration, som på Twitter skriver, at der er en markant overrepræsentation af ikke-vestlige i kriminalitet, og at det er vigtigt at arbejde på – men at virkeligheden samtidig er den, at 86 procent af alle dømt for voldsforbrydelser er etnisk danske.

Det egentlig interessante spørgsmål i denne debat er – for mig – et andet: Nemlig et helt oprigtigt hvorfor?

Når statsministeren på pressemødet og Stoklund på Twitter bevidst anvender ordene "indvandrerdreng" og "indvandrerbaggrund", så er de med til at skabe en virkelighed, hvori der findes "indvandrerdrenge" og folk med "indvandrerbaggrund".

Dermed er de også indirekte med til at skyde en kile i vores folkelige fællesskab – en kile mellem "os", de etniske danskere, og "dem", borgere med en baggrund, som på den ene eller anden måde ikke er 100 procent etnisk dansk.

Men hvorfor? Hvorfor har vores statsminister behov for at bruge den upræcise betegnelse "indvandrerdrenge" på sit pressemøde? Hvorfor har Rasmus Stoklund brug for at anvende udtrykket "indvandrerbaggrund" i sit opslag på Twitter? Hvilke forklaringer kan vi finde?

Læs også

Vi kan jo prøve udelukkelsesmetoden: Bruger de begreberne for at kortlægge en faktuel virkelighed? Næppe – for begreberne er som sagt uklare, og hverken statsministeren eller Stoklund underbygger deres påstand empirisk.

Bruger de begreberne, fordi de rent faktisk selv tror, at personer med ikke-etnisk dansk baggrund står for størstedelen af kriminelle handlinger? Det kan vi jo ikke vide.

Men det ville være uklogt af statsministeren at holde en tale på sit partis sommergruppemøde, som er baseret på mavefornemmelser eller personlig overbevisning.

Måske kom de bare til at nævne ordene uden at tænke over, at de var uklare, eller at de kunne bidrage til en stigmatisering af borgere, som har ikke-etnisk dansk baggrund? Tjo. Næppe.

Statsministerens talepapir er ikke tilfældigt nedskrevet i et snuptag. Der har med al sandsynlighed været flere røde penne igennem det, inden det blev frigivet.

Så – hvad? Bruger de bevidst ordene og skaber dermed en konstrueret virkelighed, som deler vores levede fællesskab op i "dem" og "os"? Forsøger de bevidst at skabe et skræmmebillede, som skal gøre os borgere lidt utrygge ved de unge drenge?

Sandheden er jo, at statsministeren intet behov havde for at italesætte "indvandrerdrengene" i sin tale.

Hun kunne have adresseret problemstillingen med manglende tryghed så lysende klart ved at sige, at vi ikke som samfund vil acceptere, at borgere/drenge/piger/unge mennesker/mænd/kvinder/og så videre skaber utryghed i det offentlige rum. Og så kunne hun behændigt have fulgt sin påstand op med faktuelle tal og statistikker, som underbyggede den.

I det tilfælde ville hun nemlig med god ret kunne bruge sine ord. For når politikeres ord underbygges af fakta og videnskab, så skaber de den reelle virkelighed, som vi borgere lever i.

Når det modsatte er tilfældet, skaber de den virkelighed, som politikerne gerne vil have os til at tro, at vi lever i – og som skaber udgangspunktet for vores stemme, næste gang vi skal til stemmeurnerne. Hvem ved, måske er der ligefrem et valg på vej?

Ord er magt. Med ord og sprog skaber vi en livsverden for os selv og hinanden.

Det forpligter på at være varsom med sine ord. Ikke mindst når man er politiker. Endnu mere, når man er statsminister. Vi er ét land, ét folk. Hvis vores politikere forsøger at skabe splid i folkets sameksistens ved at kile ord ind i vores hverdag, som påvirker vores tro på det folkelige fællesskab, så opløser politikerne noget af det dyrebareste, som vi har: Nemlig respekten for hinanden og troen på det bedste i hinanden på tværs af tro, interesser og hverdagspraksisser.

Vi tror ofte, at vi skal ligne hinanden for at have de bedste forudsætninger for at kunne leve sammen som folk. Men i realiteten er det omvendt: Folkelighed betyder, at alle folk er lige og er samlet om ligheden som værdi.

Alle er forskellige og møder livet forskelligt. Derved ligner vi hinanden. Derfor skaber forskellighed fællesskab. Det kunne man også vælge at sætte ord på som politiker.

-----

Carolina Magdalene Maier (født 1973) er sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd og tidligere folketingsmedlem og gruppeforkvinde i Alternativet. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carolina Magdalene Maier

Leder, Egmont Fondens projekt 'SygtStærk', fhv. MF, gruppeformand og politisk ordfører (ALT)
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00