Cepos: Arbejderklassen vælger også friskoler og privatskoler

Af Karsten Bo Larsen
Forskningschef, Cepos

Analysen 'Flere børn fra eliten går på privatskole – også uden for storbyerne' fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har tidligere været omtalt og debatteret i Altinget.

AE har stillet deres datagrundlag til rådighed for Cepos, hvilket har gjort os i stand til at beregne elevsammensætningen i de frie grundskoler og folkeskolen fordelt på de fire samfundsklasser – eliten, middelklassen, arbejderklassen og uden for arbejdsmarkedet (defineret af AE selv).

Resultaterne findes i Cepos-notatet 'Arbejderklassens børn går også i privat skole', og de viser, at variationen i antallet af elever i de enkelte samfundsklasser mellem de lokale fri grundskoler og lokale folkeskoler i de langt de fleste tilfælde svarer til en forskel på en til to elever i en klasse med i alt 25 elever.

Problemet er meget lille
Desuden viser Cepos' analyse, at forskellene mellem de fri grundskoler og folkeskolerne lokalt er langt mindre end de geografiske forskelle i elevsammensætningen mellem folkeskolerne.

Eksempelvis udgør eliten 44 procent af eleverne i første klasse i folkeskolerne i hovedstadsområdet, hvorimod eliten kun udgør 11 procent i landkommunerne.

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis man i analyser, debat og policyanbefalinger i højere grad kunne begrave de gammelkendte ideologiske kæpheste i forhold til grundskolen

Karsten Bo Larsen
Forskningschef, Cepos

Dette svarer til, at der i en første klasse med 25 elever vil være otte elever flere fra eliten i en folkeskole i hovedstadsområdet sammenlignet med en folkeskole i en landkommune.

Hvis det er et problem, at der er en forskel på elevsammensætningen i fri grundskoler og folkeskolen, så viser ovenstående altså, at problemet i givet fald er meget lille.

I den forbindelse kan det dog være yderst relevant at stille det fundamentale spørgsmål: Hvad er problemet ved forskelle i elevsammensætningen?

Det frie valg er en del af vores samfundsmodel
AE har i debatten fremført følgende bekymringspunkter:

1) Polarisering kan gå ud over sammenhængskraften og opbakningen til vores samfundsmodel.

2) En større opdeling, hvor ressourcestærke i højere grad går uden om folkeskolen, giver en svagere og mere ressourcekrævende elevsammensætning i folkeskolen.

3) Polarisering betyder, at børn med svagere baggrund ikke klarer sig så godt som ellers, da man ved at relativt blandede skoler er godt for at få alle med.

I forhold til den første bekymring skal det bemærkes, at danske forældre siden 1855 frit har kunne vælge undervisningstilbud til deres børn, hvilket således udgør en væsentlig del af vores samfundsmodel, der er helt på niveau med den grundlovssikrede ret til at kunne vælge et fuldt skattefinansieret undervisningstilbud i folkeskolen.

I forhold til det andet bekymringspunkt kan man bemærke, at elever, der forlader folkeskolen, kun tager et offentligt tilskud på 76 procent af udgifterne i folkeskolen med til den frie grundskole.

Dette giver altså gennemsnitligt set en betydelig mulighed for at øge udgifterne i per elev i folkeskolen, når en elev vælger en fri grundskole.

I forhold til det sidste bekymringspunkt kan man bemærke, at i forhold til elevernes faglige resultater er der ikke et klart forskningsmæssigt belæg for, at der eksisterer en positiv klassekammerateffekt for elever i grundskolen. En positiv effekt kan hverken klart afvises eller klart påvises.