Kommentar af 
Jonas Herby

Cepos: Markedets magiske evner løser klimaudfordringerne bedst og billigst

KOMMENTAR: Blandt økonomer er der er bred enighed om, at den mest intelligente måde at begrænse udledningen af klimagasser er ved at sætte en ensartet afgift på udledninger, uanset hvor de kommer fra, skriver Jonas Herby fra Cepos.

Problemet med konkrete målsætninger som antallet af grønne biler er, at man ikke benytter løsninger, der løser et konkret problem billigst muligt, mener Jonas Herby.
Problemet med konkrete målsætninger som antallet af grønne biler er, at man ikke benytter løsninger, der løser et konkret problem billigst muligt, mener Jonas Herby.Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jonas Herby
Specialkonsulent, Cepos

En ensartet afgift på klimagasser sikrer, at borgere og erhvervsliv ”rammes”, hver gang de udleder CO2, uanset hvor udledningen kommer fra.

Jonas Herby
Specialkonsulent, Cepos

Menneskers udledning af klimagasser bidrager til at forandre klimaet, så vi i det 21. århundrede ifølge IPPC vil opleve vandstandsstigninger på omkring 40-50 centimeter (figur SPM.6), hvilket er mere end dobbelt så hurtigt som i det 20. århundrede, hvor vandstanden ifølge samme kilde kun steg med knap 20 centimeter.

Klimaforandringerne vil skabe omkostninger (i bred forstand, det vil sige både økonomiske og mere bløde som for eksempel tab af natur) for os mennesker, og derfor er det vigtigt, at vi begrænser udledningen af klimagasser på en intelligent måde.

Ensartede afgifter
Blandt økonomer er der er bred enighed om, at den intelligente måde at begrænse udledningen af klimagasser er ved at sætte en ensartet afgift på udledninger, uanset hvor de kommer fra.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det giver mening, fordi klimaet er ligeglad med, om det er en benzinafbrændende bil, en bøvsende ko eller en oliefyret bolig, der udleder klimagasser. En ensartet afgift på klimagasser sikrer, at borgere og erhvervsliv ”rammes”, hver gang de udleder CO2, uanset hvor udledningen kommer fra.

Afgifter er i politisk henseende et relativt ukonkret værktøj til at reducere udledningen af klimagasser. For hvad er det egentlig, politikerne vil gøre? Hvor er de konkrete tiltag og målsætninger? Derfor ser vi også mange selvstændige politiske målsætninger. For eksempel har Danmark en målsætning om, at 55 procent af energiforbruget i 2030 skal være fra vedvarende energi. Og et kraftigt ønske om, at transportsektoren også skal bidrage til reduktionen af CO2-udledningen, har fået regeringen til at sætte et mål om, at der skal være én million grønne biler i 2030.

Markedet kan regulere CO2-udledningen
Problemet med konkrete målsætninger som for eksempel antallet af grønne biler er, at man ikke udnytter markedets nærmest magiske evne til at finde de løsninger, der løser et konkret problem billigst muligt.

Cepos’ beregninger viser, at prisen for at reducere CO2-udledningen fra personbiler er cirka 3.500 kroner per ton CO2, mens prisen kun er 760 kroner per ton CO2, hvis man i stedet anvender en ensartet CO2-afgift på tværs af al energiforbrug. Samtidig er andre dele af transportsektoren i dag helt eller delvist afgiftsfritaget – det gælder for eksempel kollektiv transport.

Tryllestøvet, der skaber grobunden for markedets magi, er prissystemet. Ud over at fordele indkomst gør prissystemet to ting:

1)     Priser viderebringer information

2)     Priser giver virksomheder og forbrugere incitament til at bruge de produktionsmetoder og goder, der er mindst kostbare for samfundet.

Incitamentstruktur
En ensartet afgift på CO2 vil via priserne give virksomheder og forbrugere information om, at CO2-udledninger er problematiske for samfundet (punkt 1) samt give virksomhederne incitament til at producere goderne på mindre forurenende vis og give forbrugerne incitament til at forbruge mindre forurenende goder (punkt 2).

Derfor har vi ikke brug for konkrete løsninger til at nedbringe CO2-udslippet i transportsektoren, selvom det kan være politisk opportunt. I stedet har vi brug for igen og igen (og igen) at påpege, at den bedste måde vi kan løse klimaproblemerne på, er ved have ens afgifter på drivhusgasser på tværs af alle ikke-kvoteomfattede sektorer.

Der er ét svar, der overtrumfer alle andre svar, når en politiker får spørgsmålet om, hvad man konkret vil gøre for at reducere CO2-udslippet i transportsektoren. Og det svar er: ”Jeg vil sætte en ensartet afgift på CO2-udledninger, og så vil jeg læne mig tilbage og betragte erhvervslivets og forbrugernes tilpasning til de nye prissignaler.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Herby

Specialkonsulent, Cepos
cand.polit. (Univerisity of Wisconsin-Madison og Københavns Uni. 2006)

0:000:00