Cepos kalder nyt S-forslag et stort tilbageskridt for den økonomiske politik

"Et meget stort tilbageskridt i den økonomiske politik", der kommer til at "erodere Finansministeriets troværdighed". 

Så kras lyder vicedirektør og cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansens, kritik af Socialdemokratiets nye, såkaldte "udvidede forsigtighedsprincip".

Princippet, der blev fremlagt sammen med partiets økonomiske plan frem mod 2025, går i sin enkelthed ud på, at de "positive dynamiske effekter af skattelettelser ikke indregnes", når Finansministeriets talknusere vurderer fremtidens fremlagte politik og dens betydning for størrelsen af det økonomiske råderum.

Skattelettelser er med til at hæve arbejdsudbudet, fordi de giver danskerne større incitament til at arbejde. Men nøjagtigheden af den arbejdsudbudseffekt er dog så upålidelig, mener Socialdemokratiet, at den ikke bør indgå i ministeriets regnemodeller. 

Men det vil være en katastrofal fejltagelse, mener Mads Lundby Hansen.

"Socialdemokratiet vil blande sig i Finansministeriets regneprincipper, og derved vil Finansministeriets regnemaskine ikke længere være en faglig regnemaskine, men en partipolitisk regnemaskine. Det vil svække troværdigheden af beregningerne," siger han. 

Bevidst forkert? 
Finansministeriets regnemaskine har i de senere år været genstand for massiv debat. Blandt andet i Enhedslisten har man længe ment, at modellerne favoriserer liberal politik, fordi blandt andet skatte- og afgiftslettelser medregnes, mens nye investeringer i velfærdsstaten ikke giver positivt udslag på økonomien.

Men Socialdemokratiets foreslåede ændring af regnemaskinen risikerer at gøre den dårligere, mener Lundby Hansen. 

"Finansministeriets regnemaskine er bygget på faglighed, hvor man kigger på den forskning, der ligger på det økonomiske område, og derudfra laver regneregler. Socialdemokratiet vil have Finansministeriet til at regne på en bestemt måde ud fra deres partipolitiske briller. Problemet er, at man begynder at regne bevidst forkert. Ifølge vismændene, den økonomiske forskning og Finansministeriet er det sådan, at lavere skat har en effekt på beskæftigelsen," siger han. 

Han er bange for, at ændringen, hvis den træder i kraft under en socialdemokratisk ledet regering, vil blive tilbagerullet ved et nyt regeringsskifte. På den måde risikerer Finansministeriet at blive unødigt farvet af den politiske situation på Christiansborg.

"Det kan i værste fald betyde, at Finansministeriet skifter regneprincipper alt efter, om der er en rød eller en blå regering. Det er ikke sundt. Det vil erodere Finansministeriets troværdig,"

Skattelettelser bliver sværere
Hvad kan konsekvensen blive for dansk økonomi?

"Det betyder, at lavere skat kommer til at fremstå mindre favorabelt, fordi skattelettelser bliver dyrere, end fagøkonomerne, vismændene og Finansministeriet vurderer. Det vil betyde, at omkostningerne for politikerne ved at lette skatten bliver større," siger han og tilføjer:

"Det betyder også, at det råderum, som man indtil videre har regnet med, bliver mindre." 

Det socialdemokratiske udspil blev fremlagt, samtidig med at partiet lagde op til at øge de offentlige udgifter frem mod 2025 med 37,4 milliarder. En stor portion af de penge finder partiet i det økonomiske råderum, der blandt andet er baseret på Finansministeriets beregninger af tidligere reformer. 

Mads Lundby Hansen, er der nogen grund til at tro, at de dynamiske effekter af de reformer, man allerede har gennemført, skulle være mere sikre end af eventuelle fremtidige reformer?

"Nej, det er der bestemt ikke. Det er meget veldokumenteret, at lavere skat har en effekt på beskæftigelsen. Den adfærdseffekt, som Finansministeriet lægger til grund for sine beregninger i dag, ligger på den meget forsigtige side," siger han.  

S: Nuværende regnemodel er skæv
Mattias Tesfaye, der sidder i Folketinget for Socialdemokratiet, afviser blankt Mads Lundby Hansens kritik. 

Er du enig i, at man med jeres forslag bevidst regner forkert ved at frasortere viden om dynamiske effekter? 

"Vi mener, at den nuværende måde at regne på, hvor man medregner de dynamiske effekter og bruger pengene på forhånd, får skattelettelser til at se mere attraktive ud, end de er. Det er den nuværende måde at regne på, der ikke kan begrundes tilstrækkeligt forsigtigt," siger Mattias Tesfaye.

Han mener i det hele taget ikke, at Socialdemokratiet lægger op til en ændring af Finansministeriets regnemodel. Det er blot Socialdemokratiets egen tilgang til det økonomiske råderum, der skal ændres:

"Vi ønsker ikke at diktere, hvordan embedsmændende skal regne. Det er en politisk tilkendegivelse af, at vi ikke har tænkt os at bruge pengene fra dynamiske effekter, før de ligger i kassen," siger han. 

I Socialdemokratiets nye 2025-plan står der, at "konsekvensen af forsigtighedsprincippet er, at beregningen af det økonomiske råderum som udgangspunkt ikke fremadrettet skal inkludere de positive dynamiske effekter af skattelettelser."