Debat

Cepos: Radikale beskytter ikke længere danskerne mod rød bloks skatter

DEBAT: Under Thorning-regeringen var Radikale garant for en sund, reformdrevet økonomisk politisk. Med den nye finanslov står det klart, at Radikale ikke længere kan lægge låg på de røde partiers trang til at beskatte danskerne, skriver Cepos.

Under Thorning-regeringen var Radikale garant for en sund, reformdrevet økonomisk politik, skriver Mads Lundby Hansen og Jørgen Sloth Bjerre Hansen.
Under Thorning-regeringen var Radikale garant for en sund, reformdrevet økonomisk politik, skriver Mads Lundby Hansen og Jørgen Sloth Bjerre Hansen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mads Lundby Hansen og Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Hhv. cheføkonom og chefkonsulent, Cepos

Så kom finansloven i hus. Desværre en mørkerød finanslov med store skattestigninger, høj vækst i OECD's næststørste offentlige sektor samt negative effekter på arbejdsudbuddet.

På trods af at finansminister Wammen og S havde et råderum på 3,5 milliarder kroner til at øge de offentlige udgifter (eller sænke skatter) i 2020, blev skatterne hævet betydeligt.

Det var simpelthen ikke nok for rød blok at hæve OECD's næsthøjeste offentlige forbrug med 3,5 milliarder kroner. De skulle hæves med næsten dobbelt så meget.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Skattestigninger beløber sig til 2,5 milliarder kroner i 2020, stigende til 3,5 milliarder kroner i 2025. Ikke siden Thornings første finanslov i 2012 har vi set lignende skattestigninger. Skattestigningerne udgøres blandt andet af højere skat på generationsskifte i virksomhederne, skat på fri telefon, højere cigaretafgifter og afskaffelse af skattestoppet for en række punktafgifter. I alt 15 skattestigninger blev det til, alene i den første S-finanslov.

Negativ effekt på arbejdsudbud
Skattestigningerne finansierer som sagt en meget stor vækst i det offentlige forbrug på cirka 1,3 procent eller 6,5 milliarder kroner. Det er den højeste vækst i det offentlige forbrug siden 2009.

Radikales nye position på skatteområdet kan betyde, at de 15 skattestigninger blot var de første i en lang række i de kommende år.

Mads Lundby Hansen og Jørgen Sloth Bjerre Hansen
Hhv. cheføkonom og chefkonsulent, Cepos

Når man udvider den offentlige sektor så kraftigt, trækker det arbejdskraft ud af den private sektor. Det er præcist det modsatte af, hvad virksomhederne lige nu har brug for, hvor de i høj grad mangler arbejdskraft.

Dertil kommer, at den samlede finanslov har en negativ effekt på arbejdsudbud på 900 personer i 2025. Det betyder tab af beskæftigelse og dermed tab af velstand. Man kan dermed sige, at rød blok går baglæns i den økonomiske politik. Og finansloven er et udtryk for det totale reformstop, som har ramt dansk politik.

Den negative effekt på arbejdsudbuddet er særlig bemærkelsesværdig, fordi Radikale i forståelsespapiret fik indføjet en formulering om, at "initiativer, der måtte reducere beskæftigelsen, modsvares af andre – men ikke nødvendigvis samtidige – tiltag, der som minimum øger beskæftigelsen tilsvarende".

Radikale formåede ikke at sikre, at beskæftigelsen ikke blev svækket med finansloven for 2020 (hvilket ikke er en særlig ambitiøs målsætning). Faktisk gav det socialdemokratiske udspil til finansloven en positiv effekt på arbejdsudbuddet på 400 personer i 2025.

Men efter forhandlingerne endte det med et samlet tab på 900 personer. Det vil sige, at man i løbet af forhandlingerne mistede et arbejdsudbud på 1.300 personer.

Læs også

Blot de første skattestigninger i rækken
Under Thorning-regeringen var Radikale garant for en sund, reformdrevet økonomisk politik. Og under Thorning var Radikale med til at sikre, at skatterne samlet set sænket med en milliard kroner.

Desuden blev beskæftigelsen øget med over 30.000 personer via nye reformer, fordi Radikale fik indføjet en ambitiøs arbejdsudbudsmålsætning i Thornings regeringsgrundlag (55.000 personer). Det tvang Thorning til fortløbende at levere arbejdsmarkedsreformer.

Denne position har Radikale desværre mistet (eller undsagt sig) under denne regering. Og det hænger nøje sammen med, at de radikale droppede at få indføjet en arbejdsudbudsmålsætning i rød bloks forståelsespapir om for eksempel 10.000 eller 30.000 i øget beskæftigelse via nye reformer.

Overordnet ser det ikke ud til, at Radikale lægger låg på S', SF's og Enhedslistens trang til at beskatte danskerne. Tværtimod kæmpede Enhedslisten imod afgiftsstigninger (som Radikale ønskede?), fordi de rammer hårdest i bunden.

Radikales nye position på skatteområdet kan betyde, at de 15 skattestigninger blot var de første i en lang række i de kommende år. S har blandt andet bebudet, at der skal indføres en bankskat for at finansiere tidlig tilbagetrækning. Desuden ønsker S at øge både aktieskat og skatten på renteindtægter.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørgen Sloth

Cheføkonom, Cepos
cand.polit.

Mads Lundby Hansen

Fhv. vicedirektør, cheføkonom, Cepos
cand.polit. (Københavns Uni. 1996)

0:000:00