Kommentar af 
Christian Egander Skov

Christian Egander Skov: Derfor brager Nye Borgerlige ind i Folketinget

KOMMENTAR: Nye Borgerliges succes hænger ikke alene sammen med dets udlændingepolitik, men også at det klassemæssigt har placeret sig over Dansk Folkepartis almue-folkelighed, skriver Christian Egander Skov, der spår partiet et bedre valg, end hvad meningsmålingerne antyder.

Nye Borgerliges Pernille Vermund appellerer til de vælgere, der sympatiserer med Dansk Folkepartis udlændingepolitik, men som aldrig kunne se sig selv til halbal i Thulleland, skriver Christian Egander Skov.
Nye Borgerliges Pernille Vermund appellerer til de vælgere, der sympatiserer med Dansk Folkepartis udlændingepolitik, men som aldrig kunne se sig selv til halbal i Thulleland, skriver Christian Egander Skov.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Nye Borgerlige kommer i Folketinget efter næste valg. Det kan der ikke være meget tvivl om.

Med meningsmålinger, der ligger i spændet mellem to og over fem procent ligger partiet endda lunt i svinget.

Jeg tror, at partiet – som har slået sig op på en indvandrerpolitik til højre for Dansk Folkepartis – endog kan få et markant bedre valg end opinionsundersøgelserne antyder.

For kan I huske dengang, der altid var en reserve af DF-vælgere, der ikke turde fortælle de søde, unge telefonpiger, at de ville lade deres indre svinehund glamme på valgdagen? Det var dengang Dansk Folkeparti endnu var tabuiseret i de brede lag af befolkningen – og ikke kun i den klasse af Twitter-ivrige meningsdannere, der stadig synes at ”frisk pust over landet” lugter af gylle.

Fakta
Christian Egander Skov (f. 1985) er cand.mag. i historie og religionsvidenskab og har en ph.d. i moderne politisk historie fra Aarhus Universitet. Han er redaktør ved Årsskriftet Critique og er forfatter til bogen "Konservatisme i mellemkrigstiden". 

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Det korte af det lange er, at mange stadigvæk ikke vil fortælle den søde, unge telefonpige, at man stemmer på Nye Borgerlige.

Christian Egander Skov

Og selvom denne gruppe mennesker endnu kan imponere sig selv ved den forargede vælde af deres eget ekko, er den netop statistisk signifikant.

Nye Borgerlige derimod. De er ikke stuerene. Selv har jeg ved flere lejligheder oplevet både venner og familie næsten skvulpe over af afsky, når de nedlod sig til at omtale dette parti, som endog i enkeltes fantasi repræsenterer en art fascismens genkomst i det politiske liv.

Dansk Folkeparti har afskåret sig fra en del vælgere, der nok kunne sympatisere med partiets udlændingepolitik, men som aldrig kunne se sig selv til halbal i Thulleland.

Christian Egander Skov

Det korte af det lange er, at mange stadigvæk ikke vil fortælle den søde, unge telefonpige, at man stemmer på Nye Borgerlige. De politiske tabuer eksisterer endnu. Grænsen trækkes bare lidt længere til højre. Og det man ikke gør offentligt, kan man jo gøre bag det tilrullede gardin.

Nye Borgerlige står kort sagt til at få et godt valg. Hvorfor? Gennem en meget professionel, moderne kommunikation, der effektivt har brugt de sociale mediers muligheder, har partiets mest fremtrædende kandidater, som partiformand Pernille Vermund og byrådsmedlem Mette Thiesen, brudt igennem den kuldemur af foragt, der sædvanligvis ville vogte samfundets politiske dyd.

Tag èt lavpraktisk eksempel. Hvis man følger Pernille Vermund på Facebook, oplever man, hvor ofte hun går ind i åbne debattråde på landsdækkende og lokale medier. Med skarpe udmeldinger her bliver Nye Borgerlige del af historier, hvor journalistikkens portvogtere ikke havde tiltænkt dem en rolle.

Samtidig positionerer Pernille Vermund sig dygtigt som en stemme af og for folket, der engagerer sig i debatter på samme måde som menigmand gør på de sociale medier – og udtrykker samme sentiment som almindelige mennesker gør, når de hører om bandevold, islamisme og kriminalitet.

Der er også noget andet på spil. Det har noget at gøre med Nye Borgerliges kommunikation, men også om, hvilke typer der egentlig udgør kernen i partiet.

For godt nok har partiet slået sig op på at ligge til højre for Dansk Folkeparti på udlændingepolitikken, og godt nok har man med stor præcision formået at sætte angreb ind på dette parti i det omfang, Thulesen Dahl har syltet værdipolitikken og hvilet på laurbærene, når det kom til udlændinge- og integrationspolitik. Dansk Folkepartis angivelige svigt i 2015 er en central del af Nye Borgerliges fortælling.

Men samtidig har partiet – vil jeg hævde – formået at udstråle en art borgerlighed, som Dansk Folkeparti aldrig har formået og næppe heller stræbt efter. Hvis man ser på partiets politikere af første række, partiets visuelle og grafiske udtryk og mange aktive medlemmers baggrund, giver det et indtryk af et af et langt mere klassisk, borgerligt parti end tilfældet er med Dansk Folkeparti.

Sagt på en anden måde: Nye Borgerlige giver på et rent æstetisk plan en fornemmelse af moderne liberal-konservativ borgerlighed. Og taler man eksempelvis med partiets ungdomspolitikere, er det ikke bøvede og mundlamme down&outs, men ofte højtuddannede og velklædte unge, der ved første øjekast ligeså godt kunne være medlemmer af Konservativ Ungdom eller måske Liberal Alliances Ungdom.

Betyder denne kulturforskel noget?

Ja, for det siger noget om, at Nye Borgerliges succes ikke alene hænger sammen med, at de har formået at placere sig til højre for Dansk Folkeparti, men også at de klassemæssigt har placeret sig over Dansk Folkepartis almue-folkelighed.

Der er jo sådan en em af Richard Ragnvald og pølsevogn over Dansk Folkeparti. Og det er fint nok. Det er jo i hvert fald et helt bevidst valg, partiet har truffet – og man har vundet stort på det valg. Men Dansk Folkeparti har også afskåret sig fra en del vælgere, der nok kunne sympatisere med partiets udlændingepolitik, men som aldrig kunne se sig selv til halbal i Thulleland.

Den gruppe har Nye Borgerlige fået hul igennem til, og her har de tænkeligt et endnu større potentiale end det, de formår at realisere til dette valg.

Læs også

Partiets største trussel lige nu er tofoldig. Dels den selvskandalisering, som desperados, der tiltrækkes af den strammest mulige udlændigepolitik, kan medføre for et ungt parti. Dels at de borgerlige vinder valget, så partiet bliver tvunget til at gøre alvor af truslen om, at sætte pistolen for den fremtidige borgerlig regerings tinding på udlændigepolitiske krav. - Det vil være svært for det borgerlige Danmark at sluge.

Måske tror Nye Borgerlige, at de kan trykke på aftrækkeren og vinde kommunikationskrigen mod resten af det borgerlige Danmark. Held og lykke. Det bedste, partiet kan håbe på, er et godt valg og en rød regering.

Det vil give Nye Borgerlige mulighed for at udnytte det potentiale, de har i en gruppe kommunikativt stærke politikere og fordelagtige placering i det politiske spil. – Det vil på sigt give dem et større politisk råderum og en mulighed for partiet, hvis de forstår at forvalte det.

--------------

Christian Egander Skov (f. 1985) er cand.mag. i historie og religionsvidenskab og har en ph.d. i moderne politisk historie fra Aarhus Universitet. Han er redaktør ved Årsskriftet Critique og er forfatter til bogen "Konservatisme i mellemkrigstiden".

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Egander Skov

Historiker, konsulent ved Tænketanken Prospekt, redaktør for Årsskriftet Critique
ph.d. (Aarhus Uni. 2013), cand.mag., historie & religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2010)

0:000:00