Christian Kock: Regeringens talfusk minder om Donald Trump

Løkkes "velfærdsløfte" om 69 milliarder til velfærd blev straks grebet og hængt ud af årvågne medier og kritikere: Han får os let til at tro, at der er tale om en årlig forøgelse, for sådan plejer man at tale om den slags ting. Men der er tale om en flerårig periode. Det sagde Løkke faktisk også, men mange har sikkert troet noget andet.

Og det er rigtigt, at vi gang på gang præsenteres for tal og andre faktuelle udsagn, som leder én til at tro noget forkert.

Et andet eksempel af mere grel karakter er de tal, der for gennem luften i partilederdebatten på DR:

Løkke sagde, at 17.000 kom til at nyde godt af hans foreslåede "seniorpension", men Wammen og socialdemokraterne snakkede om 130!

Det er den slags, jeg har kaldt talfnidder: tal brugt af politikere på en måde, så vi borgere kun kan blive forvirrede og får lyst til at lukke ørerne for tal.

Borgerlige medier er blevet rigtig gode til at slå ned på den slags, også fra den borgerlige regering, og Jyllands-Posten gjorde et godt job ved at vise, at det helt store flertal af de 17.000 var folk, som i forvejen er på en eller anden overførselsindkomst – altså ikke folk, som ville gå direkte fra nedslidende jobs til seniorpension. Det havde Løkke og co. jo heller ikke direkte påstået, men alligevel – det indtryk ville de fleste, som hørte om seniorpension til de 17.000, sikkert komme til at få.

Man siger noget, som nok ikke er direkte usandt, men som utvivlsomt får mange folk til at tro noget usandt.

Christian Kock
Professor emeritus

Den slags er talfusk. Vi kommer til at tro noget forkert – som ikke er sagt direkte. Men ordene er belagt på en måde, så de fleste af os vil gå i fælden.

Lad os tage et eller to eksempler til af denne kategori – så er vi advaret mod lignende fiduser her i valgkampen, og vi har en fornemmelse af, hvordan de laves:

I oktober fik vi at vide, at der var skabt 152.500 flere private job, og at der er kommet så mange flere "lønmodtagere" – hvilket er nogle af de formuleringer, Løkke og andre Venstrekilder brugte.

Materiale fra Finansministeriet viste ganske vist, at der faktisk var sket en sådan stigning af "personer med lønmodtagerjob" siden sidst i 2015 (det var dog ikke lige til at se, hvor det præcise tal 152.500 kom fra.) Men det siges også i et svar fra ministeriet, at der var sket en vækst i "den strukturelle beskæftigelse" med 3.400 personer – fuldtidsbeskæftigede.

Som sædvanlig er de tal, der slynges ud, til at blive snotforvirret af. Der er ingen forklaring på den enorme forskel mellem tallene 152.500 og 3.400. Men måske kan man finde (en del af) forklaringen i Danmarks Statistiks definitioner af, hvad man mener med begreberne. Her er et citat fra dem:

"Person med lønmodtagerjob: Person, der er beskæftiget i et lønmodtagerjob uden omregning til fuldtidsbeskæftiget. Alle lønmodtagere medregnes, uanset om de arbejder på hel- eller deltid. Også lønmodtagere, der har lønmodtagerjob som bijob til et hovedjob som selvstændig, er medregnet. Endelig er lønmodtagere med bopæl uden for landet indbefattet i opgørelsen. En person, der kun har lønmodtagerjob en del af måneden, er kun medregnet i den pågældende del af måneden. Lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet i perioden uden lønudbetaling."

Altså er der en del deltidsjob, der er medregnet som "person med lønmodtagerjob" – også bijob til et hovedjob som selvstændig. Det vil sige, at mange af disse lønmodtagerjobs kan være ganske små – få timer om ugen måske. Og den samme person godt kan være regnet med to eller måske flere gange. Dertil folk, der kun har haft arbejde en del af den undersøgte periode. Samt en del folk med bopæl i udlandet (udlændinge?).

Om disse ting forklarer hele den store forskel mellem tallene, ved jeg ikke. Tæller en person, der har flere deltidsjobs som lønmodtager, for flere?