Coronavikar i Erhvervsstyrelsen: "Jeg føler lidt, vi er andenrangsansatte"

INTERVIEW: Sidsel Meldgaard Hove har som vikar i Erhvervsstyrelsen savnet arbejdsrammer, der gør det mere trygt at gå på arbejde. "Men jeg oplever, at vi bliver holdt ud i strakt arm, fordi vi er vikarer".

Sidsel Meldgaard Hove har arbejdet som vikar i Erhvervsstyrelsen siden oktober måned i 2020, og hun savner mere trygge rammer.
Sidsel Meldgaard Hove har arbejdet som vikar i Erhvervsstyrelsen siden oktober måned i 2020, og hun savner mere trygge rammer.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Sine Riis Lund

Juleaften blev ikke, som 29-årige Sidsel Meldgaard Hove havde håbet.

Andestegen var afløst af rosenkål. Og i stedet for at pynte juletræ med sine forældre i Jylland, tilbragte Sidsel Meldgaard Hove juledagene alene i sin lejlighed i København.

For lørdag den 19. december var hun blevet testet positiv for corona.

“Tårerne trillede bare ned, og jeg hulkede nærmest, da jeg ringede hjem og overbragte nyheden,” fortæller Sidsel Meldgaard Hove.

Jeg synes ikke, det er for meget at forlange, at arbejdsgivere forsøger at gardere sig bedre mod smitteudbrud blandt et samfundskritisk personale, som så er ansat uden løn under sygdom.

Sidsel Meldgaard Hove
Vikar i Erhvervsstyrelsen

Hun havde frygtet, det ville ske.

For sammen med andre vikarer i Erhvervsstyrelsen havde hun længe været bekymret for de fysiske rammer i kontorbygningerne på Amager, når de hver dag gik på arbejde for at sikre, at hjælpepakker bliver udbetalt til de virksomheder, der lider under coronakrisen.

Jeg oplever, at en af de største konsekvenser ved at være ansat på denne måde er, at der ikke er nogen, der allokerer ressourcer i at investere i os som mennesker. At vi bliver holdt ud i strakt arm, fordi vi er vikarer.

Sidsel Meldgaard Hove
Vikar i Erhvervsstyrelsen

Flere havde advaret styrelsen om, at der var for mange mennesker på for lidt plads, som udsatte dem for en unødig stor smitterisiko.

Sidsel Meldgaard Hove var ikke den eneste, der måtte holde juleaften alene. Op til jul blev 30 vikarer smittet med covid-19, heraf 12 i det kontor, hvor Sidsel Meldgaard Hove sad med 15 andre.

“Jeg oplever ikke, vi blev hørt,” fortæller Sidsel Meldgaard Hove.

Derfor har hun valgt at fortælle sin oplevelse af, hvordan det har været at arbejde som vikar for staten under arbejdsforhold, som eksperter, fagforeninger og politikere i Altinget har kaldt alt lige fra social dumping til problematisk og i strid imod ånden i vikarloven.

Sidsel Meldgaard Hove er den første, der stiller sig frem med navn, efter Altinget i tidligere artikler har talt med en række medarbejdere under anonymitet.

Nyuddannet akademiker
Sidsel Meldgaard Hove blev i november 2019 uddannet som kandidat i kommunikation og psykologi. Hun var fortrøstningsfuld. Kaffeaftaler og netværksmøder bekræftede hende i, at der nok skulle være et job til hende på arbejdsmarkedet. 

Særligt da hun fik en virksomhedspraktik med opgaver, der perfekt matchede hendes profil.

Men dagen før hun skulle lave sin store præsentation for ledelsen, stillede statsminister Mette Frederiksen sig i marts 2020 op på tv og lukkede Danmark. En stor del af virksomhedens ansatte blev fyret, og den grundigt forberedte power point fik hun kun selv at se.

Men i oktober 2020 faldt Sidsel Meldgaard Hove over et meningsfyldt job, og hun blev af vikarbureauet Moment ansat til at arbejde for Erhvervsstyrelsen.

Her arbejder hun sammen med omkring 250 andre vikarer under forhold, som både har fået fagforeninger og politikere på barrikaderne. Og Sidsel Meldgaard Hove kan godt genkende nogle af kritikpunkterne.

“På den ene side synes jeg faktisk, at Erhvervsstyrelsen anerkender den store samfundskritiske opgave, vi står med, men udfordringen er, at de ikke sørger for at skabe nogle basale fysiske og psykiske rammer, der gør, at vi trygt kan gå på arbejde,” siger hun.

Det handler om risikoen for at få corona. For eksempel har flere kilder til Altinget fortalt, at de tidligere var 90 ansatte i en afdeling om én kaffemaskine.

Det handler om arbejdstagerrettigheder, der adskiller sig markant fra de fastansattes forhold.

Og det handler om følelsen af at blive set og hørt som medarbejder på en arbejdsplads.

De svære sygedage
Vikarerne i Erhvervsstyrelsen er ansat af bureauet Moment, der har en overenskomst, der ikke indbefatter løn under sygdom. 

De første vikarer kom til i april måned, og den langvarige ansættelse, uden samme rettigheder som de fastansatte i styrelsen, kan være en omgåelse af vikarlovens beskyttelseshensyn, har eksempelvis en forsker i arbejdsret vurderet overfor Altinget.

Uanset om det er tilfældet eller ej, så er den manglende rettighed noget, som fylder for Sidsel Meldgaard Hove.

“Jeg har haft hovedpine en del gange, hvilket jo formentlig ikke har haft noget som helst med corona at gøre, men hvor det har siddet i baghovedet, at hvis du bliver hjemme, så skal du i næste måned klare dig for færre penge,” siger Sidsel Meldgaard Hove.

Hun har prøvet at holde antallet af sygedage nede. Også fordi hun har set kollegaer, der er blevet kaldt til samtale af Moment, fordi de havde for mange sygedage.

“Jeg synes, det er et mærkeligt moralsk ansvar at placere på den enkelte. Skal du vælge din privatøkonomi eller dine kollegaers sikkerhed? Særligt, når der slås hårdt ned, hvis man er meget væk, men hvor du samtidigt står med en virus som corona, der kan have mange forskellige symptomer,” siger Sidsel Meldgaard Hove.

 

Læs også

En af mange vikarer
Vikartitlen betyder også, at medarbejderne for eksempel skal ringe til Moment før klokken syv om morgenen, hvis de vil melde sig syg samme dag. Hvis de vågner efter syv, og først der bliver klar over kriller i halsen, hovedpine eller snotnæse, har de ikke ret til sygedagpenge, hvis de bliver hjemme.

“Det er en ubehagelig måde, det fungerer på. Der bliver forventet en enorm stor omstillingsparathed og fleksibilitet fra vores side, men det oplever jeg slet ikke, der er den anden vej,” siger Sidsel Meldgaard Hove.

Hun er blot en af mange vikarer, som staten har måtte række ud til under pandemien.

Altinget har kendskab til, at staten bruger cirka 1.470 vikarer i myndighedernes coronaindsats.

Foruden de cirka 250 ansatte i Erhvervsstyrelsen er der cirka 200 i Styrelsen for Patientsikkerhed, mens Rigspolitiet har hyret hele 1.020 vikarer.

Rigspolitiet har igen stillingsopslag ude, der vil få det samlede antal vikarer i coronaindsatsen op på knap 1.700 personer.

Ligesom medarbejdere har råbt op i Erhvervsstyrelsen, har også ansatte i Rigspolitiet klaget over utrygge rammer og stor risiko for at blive smittet.

“Jeg føler lidt, at vi er andenrangsansatte. Det har givet mig lidt ondt i maven, at jeg ikke føler, at der er nogen, der passer på os,” siger Sidsel Meldgaard Hove ud fra sine oplevelser.

Vil du uddybe, hvad du mener med det? 

“Jeg oplever, at en af de største konsekvenser ved at være ansat på denne måde er, at der ikke er nogen, der allokerer ressourcer i at investere i os som mennesker. At vi bliver holdt ud i strakt arm, fordi vi er vikarer."

Hjemmearbejde afvist
Sidsel Meldgaard Hove havde været bekymret for at blive smittet. Ikke mindst efter smitten steg, og statsministeren på tv understregede vigtigheden af at arbejde hjemme.

Den 2. december valgte hun derfor at skrive en mail til en kontaktperson i styrelsen, hvor hun luftede sin utryghed, og fortalte, at hun følte sig klædt på til at klare sagsbehandlingen hjemmefra.

Hendes ønske blev afvist. På samme måde gik det andre vikarer med samme forespørgsel.

Erhvervsstyrelsen har i mails til medarbejderne og overfor Altinget forklaret, at jobbet kræver fysisk fremmøde, og at vikarerne løser samfundskritiske opgaver, som ikke er omfattet af udmeldingerne med opfordring til hjemmearbejde.

”Præmissen om fysisk fremmøde på arbejdspladsen har været fuldstændig klar for jer fra dag 1,” skriver en kontorchef i en mail til medarbejderne, som Altinget tidligere har omtalt.

Kan ledelsen have en pointe i, at det her arbejde kræver, at I er fysisk til stede for at sikre oplæring og faglig sparring med kollegaer?

“Jo, men kommunikationen foregår jo alligevel digitalt, og det skal jo holdes op mod risikoen for at få corona og de bekymringer, som medarbejderne giver udtryk for,” siger Sidsel Meldgaard Hove.

Her arbejder cirka 250 coronavikarer for Erhvervsstyrelsen. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget

Et sted at lufte sin kritik
Medarbejderne i Erhvervsstyrelsen har ikke en tillidsrepræsentant på stedet, ligesom de ikke har haft en daglig arbejdsmiljørepræsentant i den kontorbygning på Islands Brygge, der huser de mange vikarer. 

“Det betyder, at der ikke har været nogen ligetil eller meningsfulde kanaler, hvor vi kan rette vores kritik som vikarer. Og det har været med til at styrke en følelse af utryghed, når man som ansat ikke møder mere forståelse,” siger Sidsel Meldgaard Hove.

Hun vender igen og igen tilbage til formuleringen, at årsagerne til, at det er svært at klage, er de samme årsager til, at det er nødvendigt at klage.

Hvad mener du med det?

“Mange er bange for at rette kritik mod en ledelse, fordi de frygter, at det har konsekvenser for deres ansættelsesforhold, og desto vigtigere er det, at der er nogle kanaler, hvor de kan gå hen, så forholdene for vikarerne ikke bliver skævvredet endnu mere, end de i forvejen er,” siger hun.

Det offentlige som arbejdsplads
Erhvervsstyrelsen henviser til, at en tillidsrepræsentant skal findes i regi af vikarbureauet, men styrelsen har selv søsat en række initiativer for at forbedre vikarernes forhold.

Der er for eksempel kommet strengere krav til mundbind, der er indført kviktest to gange om ugen, der er kommet flere kaffemaskiner, der kommer til at være en arbejdsmiljørepræsentant på lokationen, og der er igangsat møder mellem ledelse og medarbejdere.

Erhvervsstyrelsen har også indledt en dialog med Dansk Erhverv, HK Stat, Djøf og DM om vikarernes vilkår.

Tiltagene glæder Sidsel Meldgaard Hove.

“Jeg håber, at det skaber mere tillid og samarbejde mellem medarbejdere og ledelse,” siger hun.

For Sidsel Meldgaard Hove var bekendtskabet med coronaen ikke så slemt fysisk. Hun var mest generet af, at hun hverken kunne lugte eller smage noget.

Men frygten for, om hun kunne have smittet andre, der ville få værre symptomer, satte sig spor. Hun har talt med kollegaer, der efter smitte har oplevet eksempelvis tinnitus og angstanfald.

Og så er hun skuffet over sit første møde med det offentlige som arbejdsgiver. Et sted, hun altid har forbundet med tryghed og ordnede forhold.

“Jeg synes ikke, det er for meget at forlange, at arbejdsgivere forsøger at gardere sig bedre mod smitteudbrud blandt et samfundskritisk personale, som så er ansat uden løn under sygdom.”

Dokumentation

Altinget har gennem de seneste uger afdækket statens brug af vikarer i deres håndtering af coronakrisen.

I Erhvervsstyrelsen er cirka 250 vikarer ansat til at håndterere sagsbehandlingen af de økonomiske hjælpepakker til erhvervslivet.

I Rigspolitiet er cirka 1020 vikarer ansat i smitteopsporingsarbejdet, mens Styrelsen for Patientsikkerhed har hyret cirka 200 vikarer ind.

Vikarerne er hyret ind via vikarbureauet Moment og har ikke ret til løn under sygdom.

De er dækket af en overenskomst mellem HK Privat og Dansk Erhverv.

Både Rigspolitiet og Erhvervsstyrelsen har været ramt af større smitteudbrud blandt vikarerne i december.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00