Dagens overblik: 4.800 statslige arbejdspladser er udflyttet, men kun hver femte medarbejder er taget med

Godmorgen og velkommen til en dag i dansk politik, hvor både et paradigmeskifte og verdens største cykelløb må forventes at løbe med al opmærksomheden.

Det kommer vi til, men først skal vi vende nyheden bag overskriften. Finansministeriet har offentliggjort en status over, hvordan det går med udflytningen af statslige arbejdspladser, og den viser, at 4.801 arbejdspladser har forladt København.

Dermed er regeringen over halvvejs med sine planer om at udflytte i alt 7.927 statslige arbejdspladser.

Men det er de færreste medarbejdere, der er rejst med, skriver DR Nyheder. Ifølge mediet viser opgørelsen fra Finansministeriet, at blot hver femte medarbejder har valgt at pendle eller flytte med.

Det betyder, at gevinsten ved udflytningen er blevet mindsket, siger professor i politik og offentlig forvaltning Jacob Torfing fra Roskilde Universitet til DR Nyheder: 

"Regeringen er lykkedes med at flytte nogle arbejdspladser. Men den er ikke lykkedes med at flytte medarbejderne og især ikke med at få akademikerne til at flytte med ud, hvor de skulle give provinsområderne en vitaminindsprøjtning i form af vækst og udvikling."

DR Nyheder kan også fortælle, at på trods af udflytningen er der samlet set kun kommet 2.700 ekstra statslige arbejdspladser uden for Region Hovedstaden. Her peger Jacob Torfing på, at det blandt andet kan skyldes, at landets uddannelsesinstitutioner er underlagt sparekrav, der har kostet arbejdspladser.

Læs mere her.

Storkonflikt afblæst i sidste øjeblik
Regeringens top spillede en afgørende rolle i slutfasen af de offentlige overenskomstforhandlinger i foråret 2018.

Det skriver Avisen.dk på baggrund af en ny analyse af OK18-forløbet, der er forfattet af en gruppe arbejdsmarkedsforskere på København Universitet.

Hen mod deadlinen for en aftale var det ifølge analysens oplysninger kun den betalte frokostpause, der var den afgørende knast, som kunne ende med at sende Danmark ud i storkonflikt. Men her blev innovationsminister Sophie Løhde kontaktet af regeringenstoppen og bedt om at finde en løsning:

"På trods af at det ikke kom til lovindgreb, kom regeringen som politisk aktør, ifølge nogle af vores arbejdsgiverinformanter, til at spille en rolle, da der mod slutningen af forløbet kom meldinger fra regeringens koordinations- og økonomiudvalg om, at der skulle findes en løsning på spisepausen. Blandt andet fordi spisepausen ikke var et emne at tage en konflikt på for arbejdsgiverne," skriver forskerne fra Københavns Universitet Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand i analysen ifølge Avisen.dk.

Læs mere her.

Støttepartier langer ud efter Socialdemokratiet
Socialdemokratiet får kritik fra sin egen blok for at lave politiske skønmalerier, der vil ende med at skuffe tusindvis af vælgere efter folketingsvalget.

Det skriver Berlingske.

De hårde ord kommer fra Enhedslisten, Radikale og Alternativet, der alle mener, at Socialdemokratiet mangler at komme med konkrete svar på, hvad partiet vil gøre på centrale områder, hvis det vinder magten.

"Man skal passe på med at opbygge fatamorganaer og skønmalerier af sine udspil for at få dem til at fremstå som noget, de slet ikke er. Ellers risikerer man, at folk stemmer på ét for så at ende med noget helt andet, fordi man havde opstillet luftkasteller, og det er alvorligt," siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, til Berlingske.

Et af paradigmeskiftets mindre kendte tiltag
Under dagens møde i folketingssalen ventes det, at et flertal i Folketinget trykker på den grønne knap og stemmer det såkaldte paradigmeskifte igennem. Det skal ifølge aftalepartierne bag lovforslaget – regeringen og Dansk Folkeparti – sikre, at flere flygtninge en dag vender tilbage til oprindelseslandet i stedet for at blive permanent i Danmark, som ni ud af ti gør i dag.

Debatten om paradigmeskiftet har indtil videre mest af alt handlet om et nyt udrejsecenter på øen Lindholm, en lavere integrationsydelse og flygtninges mulighed for blive integreret i samfundet. Men der er også en anden del af aftalen, der har fået mindre opmærksomhed.

Med det nye fokus på hjemsendelser hører nemlig også tiltag til at opspore, hvem der konkret kan sendes hjem. De omfatter eksperter, der skal afsløre snyd, en udsendelsesrådgiver og screening af 300 sager om året.

Det skriver Altinget.

Der skal bruges små 100 millioner kroner på indsatsen over de næste fire år; mere præcist 23,7 millioner om året fra 2019 til 2022.

Konkret skal Udlændinge- og Integrationsministeriet ansætte en udsendelsesrådgiver, som særligt skal finde flygtninge på såkaldt humanitært ophold, der kan sendes hjem. Humanitært ophold giver man til flygtninge, hvor helt særlige forhold taler for asyl, for eksempel en alvorlig sygdom. Den nye rådgiver i ministeriet skal altså gennemgå sagerne for at se, hvilke opholdstilladelser der kan inddrages. Vedkommende skal også tage på factfinding-missioner og undersøgelsesture til udlandet, oplyser ministeriet til Altinget.