Dagens overblik: De fleste danskere vil få udbetalt forkert feriepengebeløb

NYHEDSOVERBLIK: En del af lønmodtagerne vil opleve at få enten for meget eller for lidt, når de anmoder om at få udbetalt deres indfrosne feriepenge. Onsdagens forhandlinger om genåbning endte uden en aftale. Få overblik over dagens politiske nyheder.

Godmorgen og velkommen til Altingets politiske morgenoverblik.

Næsten alle lønmodtagerne vil enten få udbetalt et forkert beløb, når de ansøger om at få deres indfrosne feriepenge udbetalt i oktober. Det skriver Jyllands-Posten.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet forventes der, at der i en lang række tilfælde vil ”blive udbetalt for meget i nogle situationer og for lidt i andre situationer”. Det forkerte beløb skyldes, arbejdsgiverne endnu ikke har indberettet, hvor mange feriepenge deres ansatte har til gode. Dermed bliver beløbet bestemt ud fra et skøn fra Skat.

Læs mere hos Jyllands-Posten

Forhandlinger endte uden aftale
Der lå et udkast på bordet, men alligevel endte onsdagens forhandlinger om den næste fase af genåbningen uden en aftale. Det skriver Ritzau ifølge TV 2. 

I udkastet var der lagt op til en forlængelse af forsamlingsforbud for mere end 100 personer samt en fortsat nedlukning af natteliv og diskoteker. Derudover var en mulig ophævelse af kravet om mindst seks overnatninger for turister også en del af forhandlingerne.

Men oppositionen efterlyser mere handling fra regeringen med hensyn til de minoritetsmiljøer, der oplever en stor smittespredning, som det er tilfældet i blandt andet Aarhus. Det fortæller Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, som håber, at videre forhandlinger torsdag og fredag kan bringe det på bordet.

Efter slag mod dansk fotograf: Kofod vil sanktionere Hviderusland
Udenrigsminister Jeppe Kofod vil have EU til at sanktionere Hviderusland, hvor der i øjeblikket foregår en lang række protester i kølvandet på valget i landet. Det skriver Berlingske

Reaktionen fra udenrigsministeren kommer efter, at Berlingskes fotograf er blevet udsat fra slag i hovedet og spark i ryggen fra hviderussiske betjente, som også stjal kameraets hukommelseskort.

Ifølge Jeppe Kofod vil EU’s udenrigsministre formentlig allerede drøfte handlingen i Hviderusland på et videomøde fredag.

Minister vil gøre forskel på diskoteker og spillesteder
Når politikerne i disse dage forhandler om den næste fase af genåbningen, skal de skelne mellem diskoteker og spillesteder.

Det mener kulturminister Joy Mogensen ifølge DR Nyheder. Hun tilføjer samtidig, at spillestederne gerne snart skal i gang igen. 

Meldingen kommer efter kritik fra musikbranchen, der har været uforstående overfor, at den skulle rammes af samme restriktioner som diskotekerne.

Illegale migranter undgår Tesfayes karentænepladser
Ikke en eneste af de hjemløse udlændinge uden lovligt ophold i Danmark har gjort brug af de karantænepladser, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) oprettede i foråret til coronasmittede illegale migranter.

Det skriver Altinget Social.

Ifølge flere aktører skyldes den manglende brug af tilbuddet, at de illegale migranter frygter at blive hjemsendt. Under præsentationen af karantænepladserne understregede Mattias Tesfaye nemlig, at ”de udlændinge, der opholder sig illegalt, selvfølgelig sendes hjem”.

Det sker i dag

  • Forhandlingerne om den næste fase af genåbningen fortsætter i dag, efter gårsdagens forhandlingsmøde endte uden en aftale.
  • Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) rejser til Norge på sin officielle første rejse siden nedlukningen. Besøget handler blandt andet om genopretning af dansk eksport efter coronakrisen og arbejdet for en bæredygtig udvikling i Arktis.
  • Klokken 9.00: Instrukskommissionen fortsætter afhøringer
  • Klokken 13.00: Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er i dag i samråd for at uddybe Advokatsamfundets rapport 'Retssikkerhed for udsatte borgere'.

Forrige artikel Ingen har benyttet sig af Tesfayes karantænepladser til illegale migranter Ingen har benyttet sig af Tesfayes karantænepladser til illegale migranter Næste artikel Støttepartier advarer mod Støttepartier advarer mod "meget ensidigt" fokus på Afrikas ulande
Holstein: Finansloven er støttepartiernes pant

Holstein: Finansloven er støttepartiernes pant

Q&A: Regeringens støttepartier har en interesse i at vente med at afslutte finansloven, så de kan få flere grønne indrømmelser i de sideløbende forhandlinger. Det siger Altingets politiske kommentator Erik Holstein, der først forventer finansloven landet søndag.