Dagens overblik: Dokumenter sår tvivl om, hvorvidt nedlukningen af domstolene var i strid med Grundloven

NYHEDSOVERBLIK: Uddannelsesministeren vil have unge til at søge bredt, mens nedlukningen af domstolene kan have været i strid med Grundloven. Få overblik over dagens politiske nyheder.

Velkommen til mandagens politiske overblik. 

Selvom uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har opfordret de uddannelsessøgende til at søge bredt, har få af dem lyttet til ministerens opfordring. Det skriver DR.

Ansøgerne til de videregående uddannelser søgte i gennemsnit 2,7 uddannelser sidste år, mens de har søgt 2,8 uddannelser i år, hvor i alt 94.604 har søgt en videregående uddannelse. Ansøgerne har kunne søge op til otte uddannelser. Men udviklingen er ikke ensbetydende med, at noget er gået galt, siger ministeren.

"Vi lå på 2,6 i snit for et par dage siden, og de sidste par dage lader det til, at flere har puttet ønsker på," siger Ane Halsboe-Jørgensen til DR.

Ministerens opfordring kom som følge af coronaepidemien. Forventningen var, at flere ville søge bredt, fordi unge hverken havde adgang til studiejobs eller kunne tage sabbatår for at komme ud og rejse.

Ane Halsboe-Jørgensen mente, at det ville være en god idé, hvis ansøgerne søgte bredere og dermed øgede chancerne for at få en plads på en videregående uddannelse til efteråret.

Var nedlukningen af domstolene i overensstemmelse med Grundloven?
Nye dokumenter fra Domstolsstyrelsen sår tvivl om, hvorvidt nedlukningen af domstolene var i overensstemmelse med Grundloven. Det skriver Information.

Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet har under coronakrisen blandet sig i de uafhængige domstoles arbejde, hvilket kan være på kant med Grundlovens princip om magtens tredeling.

"Hele idéen med at have domstole er, at de er uafhængige, specielt af den udøvende magt," siger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, til Information.

Justitsministeriet skriver i et svar til Information, at de ikke kan "udstede pålæg eller instruktioner til domstolene om, hvordan de skal tilrettelægge deres dømmende virksomhed".

"Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at Justitsministeriet i en situation som den foreliggende holdt domstolene og Domstolsstyrelsen tæt orienteret om regeringens overvejelser vedrørende en hensigtsmæssig reduktion i samfundets aktiviteter og i den forbindelse opfordrede til, at også domstolene og Domstolsstyrelsen medvirkede til at hindre spredningen af COVID-19 i Danmark," skriver ministeriet.

Boligministeren vil granske ejendomsspekulanters metoder
Boligminister Kaare Dybvad (S) vil nu forhindre, at ejendomsspekulanter kan omgå myndigheders afgørelser og snige sig udenom systemet, som skal sætte en stopper for tvivlsomme udlejere. Det skriver Berlingske, som i weekenden afdækkede et netværk af spekulanters metoder.

Afdækningen viser, at netværket har kørt lejere og myndigheder rundt i manegen i flere år. Selvom lejere har stået med retskendelser og afgørelser fra Huslejenævnet i hånden, har lejere jagtet deres penge i systemet, mens flere boliger er erklæret decideret uegnet til ophold og beboelse.

"Jeg er ligeglad med, om bolighajer har jakkesæt på eller går i træsko. Det er bare helt urimeligt. Grundlæggende er det med til at ødelægge en masse menneskers liv, fordi de skal bo i skimmelramte og usle boliger, der burde have været revet ned," siger Kaare Dybvad til Berlingske.

Borgere: Kommunalpolitikere misbruger deres position
Op mod hver femte dansker mener, at de har "personligt kendskab" til kommunalpolitikere, som har misbrugt deres position til at få urimelige fordele for sig selv, familie eller venner. Det viser Trygfondens tryghedsmåling for 2019 til 2020, som Berlingske omtaler.

Trygfonden har spurgt et repræsentativt udsnit af danskerne. Næsten seks ud af ti oplyser, at sagerne, som de henviser til, har fundet sted inden for de seneste fem år.

Sagerne kan ifølge fondens forskningschef, Anders Hede, dreje sig om ansættelser, som borgerne opfatter som mystiske, om kommunale indkøb eller om planlægningsbeslutninger.

Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kalder undersøgelsens resultater "voldsomt bekymrende". Han påpeger, at forsvindende få sager for alvor "lugter af korruption, nepotisme eller noget i den stil".

"Det er – uanset de meget få sager om urent trav – et stort problem i sig selv for kommunalpolitikerne, at op mod en femtedel af borgerne går rundt med en opfattelse af, at der foregår noget urimeligt," siger Roger Buch til Berlingske.

Det sker i dag:

  • Retssagen om bombesagen ved Skattestyrelsen fortsætter. To svenske mænd er tiltalt for at have sprængt en bombe ved Skattestyrelsen 6. august sidste år. De har erkendt, at de kørte fra Sverige til København den aften, men de nægter sig skyldige i at have sprængt bomben.
  • EU og Storbritannien fortsætter forhandlinger om handelsaftale. Chefforhandlerne i forhandlingerne om en post-brexit-handelsaftale mellem EU og Storbritannien, Michel Barnier og David Frost, mødes i London. Forhandlinger fortsætter efter planen frem til 10. juli.
  • EU's justitsministre skal på et virtuelt møde diskutere styrkelse af demokratiet under covid-19 og bekæmpelse af misinformation. Embedsmænd fra Justitsministeriet deltager, mens justitsminister Nick Hækkerup (S) ikke har mulighed for at deltage.

Forrige artikel Sommerserie med Mads Fuglede: Sommerserie med Mads Fuglede: "Som ung var jeg meget krænkelsesparat" Næste artikel Krifa-formanden, der ville gøre den gule fagforening stueren
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.