Dagens overblik: Ellemann er parat til at støtte rigsretssag mod Støjberg

Julen er forbi, og nytåret står for døren. Men det betyder ikke, at du skal snydes for Altingets overblik over de vigtigste nyheder i dansk politik.

Vi starter i Venstre, hvor formand Jakob Ellemann-Jensen nu melder sig klar til at støtte en rigsretssag mod sin egen næstformand Inger Støjberg i sagen om hendes ulovlige adskillelse af unge flygtningepar som integrationsminister.

Det skriver Jyllands Posten, der har lavet et stort interview med Venstre-formanden, der indtil nu har forholdt sig afventende til Instrukskommissiens kritiske og håndfaste delberetning, der fastslår at Inger Støjberg “utvivlsomt” vidste, at hendes instruks var ulovlig.

“Ultimativt er vi klar til at støtte en rigsretssag," lyder det fra Elleman-Jensen i Jyllands-Posten.

"Nu afventer vi vurderingen fra Folketingets advokater, men kernen i mit budskab er, at Venstre ikke kan tåle at have den her mere eller mindre konkrete anklage hængende over os. Vi er et parti, der står for lov og orden. Så derfor er vi også klar til en rigsretssag, hvis ikke Folketinget på baggrund af advokaternes vurdering kommer med en klar konklusion,” fortsætter han.

Venstre-formanden vil endnu ikke forhold sig til, om Støjberg kan blive på posten, hvis det kommer til en rigsretssag.

“Det er at foregribe begivenhedernes gang lidt. Nu venter vi på den advokatvurdering, og så tager vi stilling til, hvilke skridt der skal tages. Min melding er, at vi vil renses for de anklager, som hænger over os.” 

Kommentator: Dårlig nyhed for Støjberg
Ifølge Politikens politiske kommentator Kristian Madsen, er Ellemanns støtteerklæring til en rigsretssag en “virkelig dårlig nyhed for Inger Støjberg.”

Han kan ikke se, hvordan Støjberg kan fortsætte som næstformand i partiet.

“Den logiske konsekvens af det her at jo, at hun må træde tilbage som næstformand. Hvis han siger, der er grund til at rejse rigsretssag mod hende, kan han jo ikke sige, at hun kan i øvrigt blive siddende som næstformand, fordi hun er god. Så han siger jo dybest set, at hvis han får sin vilje, så skal Venstre også ud og finde en ny næstformand på et tidspunkt", siger Kristian Madsen til Politiken.

DF'ere er ikke de mest markante i udlændingedebatten
Vi fortsætter med Inger Støjberg, der trods en måske kommende rigsretssag, måske alligevel har fået et eller andet ud af det, hun selv betegner som “barnebrudssagen.”

I en ny måling, som Kantar-Gallup har lavet for Berlingske fremgår det nemlig, at Inger Støjberg er landets mest fremtrædende politiker på udlændingeområdet.

27 procent angiver Støjberg som den mest synlige politiker på området. Herefter følger Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, som 21 procent anser for den mest fremtrædende politiker i debatten.

På fjerdepladsen finder man den socialdemokratiske udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye. Og først på fjerde- og femtepladsen kommer Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti.

Ifølge Frederik Hjorth, der forsker i vælgeradfærd på Københavns Universitet, kan målingens resultater være med til at forklare, hvorfor DF for tiden rasler ned i de politiske meningsmålinger.

“Det er et af de få definerende træk ved vælgere, der traditionelt har støttet Dansk Folkeparti, at de stod for en stram udlændingepolitik, så det er helt naturligt, at vælgere, som ikke længere tilskriver DF et monopol på spørgsmålet, også mister deres politiske loyalitet over for partiet,” siger han.

Vacciner løser ikke problemerne her og nu
Søndag blev de første europæere vaccineret med den nye corona-vaccine, der er udviklet af medicinalvirksomhederne Pfizer og BioNTech.

I Danmark var det den 79-årige Leif Hesselberg fra Odense, der fik det første stik.

I første omgang har Danmark fået godt 10.000 vacciner. Antallet forventes dog at blive mangedoblet i løbet af de kommende uger og måneder.

Men ifølge en række eksperter, som Berlingske har talt med, skal vi lagt ind i foråret eller sommeren, før der kan løses op for restriktioner og forholdsregler som mundbind, hjemmearbejde, fjernundervisning samt forsamlings- og rejserestriktioner.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, mener ikke, at vaccinationsprogrammet kommer til at ændre vores forhold til coronavirus her og nu.

“På sigt er det 1,5 millioner – ældre, særlige risikogrupper og sundhedspersonale – der skal vaccineres i første runde, men det er ikke dem, der bærer epidemien. Det er de yngre, som færdes ude i samfundet, der gør det, og de bliver ikke vaccineret i første omgang. Derfor kommer vi til at opretholde restriktionerne til ind i foråret og formentlig forsommeren."

Handelsaftale kan gå udover eksporten
Vi slutter med den handelsaftale, som EU og Storbritannien indgik juleaftensdag. Aftalen sikrer blandt andet, at der ikke bliver pålagt told på varehandlen mellem de to parter.

Men ifølge Børsen er det ikke tilfældet for tjenestehandlen, der sidste år udgjorde 48 procent af den samlede danske eksport til briterne. Det svarer til cirka 54 milliarder kroner.

Det skyldes, at der ikke længere er automatisk accept af faglige kvalifikationer og heller ikke fri bevægelighed. Og det kan få konsekvenser for blandt andet ingeniører, arkitekter, it-folk og rederier.

Ifølge Dansk Erhvervs EU-chef Hamilton Heidemann er der stor uklarhed om vilkårene for tjenesteeksporten efter 1. januar.

“Det er uklart, hvad man helt præcis må og ikke må, og hvor meget briterne vil håndhæve. Vi ved det reelt ikke. På begge sider fejres aftalen som en sejr, men når man læser parternes referater, er der stor forskel på fortolkningen. Der er heller ikke klarhed for det voksende antal virksomheder, som både sælger varer og tjenester," siger han.