Dagens overblik: Færøerne tester Mette Frederiksen på Israel-politik

NYHEDSOVERBLIK: Færøerne vil anerkende Jerusalem som Israels hovedstad stik imod den europæiske linje. Få dit politiske overblik her, hvor vi også ser frem mod Venstres landsmøde i weekenden.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Peter Pagh-Schlegel

Godmorgen og velkommen til ugens sidste politiske overblik.

Det er ikke mere end en uge siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte vores rigsfæller på Færøerne.

Her gjorde hun sig klar til at udvide færingernes albuerum i forhold til blandt andet udenrigs- og forsvarspolitiske spørgsmål, hvilket de nu for alvor lader til at ville afprøve.

Færøerne arbejder nemlig på højtryk for at placere en ambassadelignende repræsentation i Israel og samtidig anerkende Jerusalem som israelsk hovedstad, oplyser landets udenrigsminister Jenis av Rana til Politiken.

Meldingen er stik imod den europæiske linje, som Mette Frederiksen også udstak under besøget i sidste uge, hvor man ikke anerkender Jerusalem som israelsk hovedstad og i stedet placerer repræsentationer i Tel Aviv.

Færøerne har anmodet om, at der bliver sat penge af på den kommende finanslov til at åbne repræsentationen i september 2020, og udenrigsminister Jenis av Rana lægger ikke skjul på, at det tester Mette Frederiksens seneste udtalelser om såkaldt albuerum:

”Det er en mulighed, hun har, for at vise, hvad hun mener med regeringens nye politik. Det er vi meget spændte på,” siger han til Politiken.

Venstre i mundhuggeri om udlændinge
Vi ser i dag også frem mod en weekend, hvor Venstre har deres første egentlige landsmøde efter formandsskiftet tidligere på efteråret.

Og selvom intentionen med den nye konstellation – Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg som formand og næstformand – var at samle partiet, er der her op til landsmødet i Herning stadig uro om udlændingespørgsmålet. I hvert fald, hvis man tager medlemmerne på deres egne ord.

Baggrunden er en undersøgelse fra Mandag Morgen, der viste, at over hver fjerde dansker erklærer sig enig i synspunktet om, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet.

Det fik først næstformand Inger Støjberg til at skrive i B.T., at ”der er rigtig mange, der har det ligesom mig”.

I dag lægger fem folketingsmedlemmer fra Venstre, heriblandt Bertel Haarder og Jan E. Jørgensen, navn til et debatindlæg i Jyllands-Posten, hvor samme undersøgelse ”appellerer til det værste i mennesker”.

Partiets politiske ordfører, Sophie Løhde, nedtoner konflikten.

”Der skal vist mange års retoriske studier til at gøre det til en stor konflikt,” siger hun til Jyllands-Posten.

Læs Altingets interview med Inger Støjberg her, eller hør Altingets podcast, hvor Erik Holstein analyserer op til landsmødet.

Læs også

DF vil se på hjemrejsepenge til flygtninge
438 flygtninge og indvandrere er inden for dette års første ti måneder rejst hjem med en check fra det offentlige.

Det skriver Kristeligt Dagblad, der også får oplyst af Udlændinge- og Integrationsministeriet, at man for indeværende år regner med at have brugt i alt 102 millioner kroner på den forholdsvis nye ordning.

I foråret trådte nye regler i kraft for herboende syrere, så de ikke længere mister opholdstilladelsen i Danmark, hvis de rejser hjem. I stedet har de nu et år til at fortryde beslutningen, hvilket ifølge Dansk Flygtningehjælp har sat skub i tendensen.

DF’s udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, der har været varm fortaler for initiativet, kalder det alligevel et ”vildt højt beløb” og har bedt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om en redegørelse.

”Det er en god nyhed, når flygtninge rejser hjem. Men i det her tilfælde er det også en underlig nyhed,” siger hun til Kristeligt Dagblad.

Hummelgaard hæver ikke dagpengesats
Regeringen anerkender problem med udhuling af dagpenge, men mangler politisk opbakning til at hæve ydelsen. Derfor oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Altinget, at dagpengesatsen ikke bliver hævet.

"Vi har ikke lige nu og her 10 milliarder kroner at proppe ind i systemet, så vi kan øge kompensationen fra den ene dag til den anden. Det er et meget væsentligt opmærksomhedspunkt, men vi ved også, at der nok ikke er hverken økonomisk eller politisk vilje i Folketinget lige nu,” siger han.

Den lave ydelse har de seneste år ført til et boom i lønforsikringer, hvilket har mødt vakt bekymring hos blandt andre fagforeningen 3F. Ministeren kalder derimod udviklingen for en "pragmatisk og forståelig" måde at håndtere udfordringen på.

Læs mere om sagen på Altingets arbejdsmarkedsportal.

Stram Kurs får lov at låne Christiansborg
Lørdag 23. november holder Stram Kurs deres såkaldte rigskongres i Landstingssalen i Folketinget.

Det har Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) ekstraordinært givet partiet lov til, fordi politiet ikke kunne garantere deltagernes sikkerhed andre steder.

Egentlig er det kun de partier, som sidder i Folketinget, der kan benytte lokalerne. I Stram Kurs’ tilfælde har det også krævet en dispensation fra reglerne. For Folketingets formand handler det ikke om Stram Kurs som parti, men om grundlovens ret til at forsamles.

”For mig er det et spørgsmål om afgørende principper for folkestyret. Vores demokrati er udfordret, når politiet ikke kan garantere, at et opstillingsberettiget parti kan holde deres årsmøde uden at blive truet eller forstyrret. Politiske synspunkter skal mødes med argumenter. De skal ikke ties ihjel," siger Henrik Dam Kristensen.

Det sker i dag

  • Klokken 09.30: Statsrevisorerne mødes i dag på Christiansborg.
  • Klokken 09.30: Københavns Byret behandler en sag mod folketingsmedlem Mette Thiesen (NB). Hun er sagsøgt i en privat straffesag om æreskrænkende omtale. Sagsøger er en mand ved navn Mahmoud Loubani.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00