Dagens overblik: ”Forfærdende billeder” fra uro i USA ryster danske politikere

NYHEDSOVERBLIK: Ledende danske politikere reagerer på angreb på Kongressen i USA. Dansk Folkeparti kritiserer, at Morten Bødskov midlertidigt har ansvaret for tre ministerier. Venstre og Socialdemokratiet tøver med at bekende kulør i Støjbergsag. Få overblik over dagens politiske nyheder.

Foto: Stephanie Keith/Reuters/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst
 

Godmorgen og velkommen til Altingets politiske nyhedsoverblik. I dag starter vi helt usædvanligt nyhedsgennemgangen udenfor landets grænser.

En mulig rigsretssag mod Venstres Inger Støjberg fyldte egentlig det danske mediebillede, men det blev onsdag aften overskygget af et angreb på Kongressen i USA.

En stor gruppe af tilhængere af den siddende præsident Donald Trump lykkedes med at bryde ind i Kongressen. Det betød, at et møde, der ellers skulle godkende valget af Joe Biden som præsident, måtte afbrydes, og flere kongresmedlemmer skulle evakueres.

Begivenhederne har vakt stor opsigt hjemme i Danmark, hvor ledende politikere skyndte sig til tasterne for at vise sin støtte til den demokratiske proces i USA og tage afstand fra Trump-tilhængernes angreb. Det gælder blandt andet statsminister Mette Frederiksen, som kalder billederne fra angrebet for ”forfærdende”.

Ekstremisme, vold, polarisering og kaos er aldrig vejen frem. Forfærdende billeder fra Washington. Må demokratiet bringes til at virke igen.

Slået op af Mette FrederiksenOnsdag den 6. januar 2021

Lignende toner kommer fra både udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen:

Trump-støtterne nåede ind i Kongressen omkring klokken 20 dansk tid. Efter næsten fire timer lykkes det at få situationen under kontrol igen, og i nat dansk tid genoptog de amerikanske politikere deres møde.

Læs også

V og S tøver med at tage stilling til rigsretssag
Og nu tilbage til Danmark og den sag, som optager det meste af danske politiske dagsorden. Er Danmark på vej til at få sin sjette rigsretssag?

To uvildige advokater præsenterede onsdag sin vurdering af sagen om Inger Støjbergs rolle i den ulovlige adskillelse af asylpar, og de mener, at der er grundlag for at føre en rigsretssag mod den tidligere integrations- og udlændingeminister.

Det er kun Folketinget, der kan rejse en rigsretssag, og en række partier i Folketinget tog hurtig efter vurderingen en beslutning om at støtte en retssag. Der mangler dog fortsat svar fra Folketingets to største partier, Socialdemokratiet og Venstre, før der kan tegnes et flertal.  

Men de to partier tøver med at træffe en beslutning. Socialdemokratiet vil formentlig først have et svar klar i løbet af en uges tid. Venstre tidligere har meddelt, at partiet var for en rigsretssag, hvis det blev anbefalingen fra advokaterne, men partiet har været tavst siden vurderingen kom onsdag. Få overblik over alle partiernes stilling til rigsretssagen i Altingets overblik.

DF kritiserer Bødskovs mange opgaver
Ingen - uanset hvor dygtig man er - kan håndtere tre ministerier på en gang.

Sådan lyder kritikken fra Dansk Folkeparti. Partiet kritiserer, at skatteminister Morten Bødskov (S) foruden sit eget ministerium har ansvaret for Finansministeriet, mens finansminister Nicolai Wammen (S) er på barsel, og har overtaget opgaver fra Erhvervsministeriet, fordi erhvervsminister Simon Kollerup (S) er sygdomsramt.

Det skriver Avisen Danmark.

Ifølge Dansk Folkeparti har det konsekvenser for forhandlingerne om erstatning til minkavlerne. Der er fortsat ingen aftale om, hvordan avlerne skal kompenseres for den aflivning af mink, som begyndte i november, og efter der i slutningen af december blev vedtaget et midlertidigt forbud mod mink i Danmark.

"Morten Bødskov er meget dygtig, men én mand kan ikke styre tre ministerier. Det er der ingen, der kan," siger René Christensen (DF) til Avisen Danmark.

Konservative støtter kritikken fra Dansk Folkeparti. Morten Bødskov fortæller til Avisen Danmark, at begge partier har hans telefonnummer og er velkomne til at ringe, "hvis der er noget, der bekymrer dem".

Opdateret klokken 11.10: Ved en fejl var det sidste afsnit i artiklen ikke kommet med i den første udgave. Altinget beklager fejlen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00