Dagens overblik: Juraprofessor synes, det ligner "en flot aftale for minkavlerne"

NYHEDSOVERBLIK: Regeringen har landet en bred aftale om erstatning til minkavlerne. Forslag om tvungen isolation og test ved indrejse til Danmark bliver nu hastebehandlet. Og Sofie Carsten Nielsen svarer på Rohdes exit-tale. Få morgenoverblikket.

<span>"Regeringens oprindelige udspil var milevidt fra at kunne dække gælden i
minkproduktionen, og det ville have ført til, at rigtig mange minkavlere havde
måttet gå fra hus og hjem," siger Jakob Ellemann om minkforhandlingerne, som nu ifølge Venstre er endt med en "ordentlig aftale".<br></span>
"Regeringens oprindelige udspil var milevidt fra at kunne dække gælden i minkproduktionen, og det ville have ført til, at rigtig mange minkavlere havde måttet gå fra hus og hjem," siger Jakob Ellemann om minkforhandlingerne, som nu ifølge Venstre er endt med en "ordentlig aftale".
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Godmorgen, så er vi klar med det korte overblik over de vigtigste nyheder i dansk politik denne tirsdag.

Efter lang tids forhandlinger kom regeringen sent mandag aften i mål med en politisk aftale om erstatning til minkavlerne.

Venstre, SF, Radikale og Liberal Alliance er med i aftalen, som sikrer minkavlerne økonomisk i de næste ti år. Det skriver Altinget og andre medier.

Man kan endnu ikke gøre den samlede regning op, da hver avler skal have vurderet sin sag individuelt, men ifølge Erhvervsministeriet vil en gennemsnitlig pelsavler i alt modtage mellem 11,6 og 13 millioner kroner.

Samlet kan regningen for skatteborgerne løbe op i knap 19 milliarder kroner - så meget har partierne afsat i aftalen.

"En flot aftale"
Det ligner umiddelbart "en flot aftale for minkavlerne".

Det siger professor i forfatningsret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Frederik Waage, til Ritzau ifølge Berlingske.

"Helt overordnet er der grænser for hvor store ekspropriationserstatninger, man er vant til at få i Danmark, og det, som der lægges op til her, er ret vidtgående," siger han.

Læs mere her.

Læs også

K: Unødvendigt høj regning
Hverken EL, Nye Borgerlige, DF eller Konservative er med i aftalen.

Særligt K havde kæmpet for at få en dvaleordning, så pelsavlere kunne vælge at genoptage erhvervet, når det igen er muligt efter corona. Men i den endelige aftale er det mere attraktivt at lukke for evigt, skriver finansordfører Rasmus Jarlov (K) på Twitter:

Flertal for at hastebehandle isolationskrav 
Regeringen vil fremsætte et nyt hastelovforslag, der skal give mulighed for at kræve test og isolation for folk, der rejser ind i Danmark.

Og der er bred opbakning fra et flertal i Folketinget om, at forslaget kan hastebehandles, oplyser Justitsministeriet. Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

Regeringen vil kræve, at indrejsende fra udlandet skal lade sig teste og gå i isolation i op til 10 dage. Det gælder også for danske statsborgere. Hvis man ikke overholder kravene, skal man i første omgang kunne få en bøde på 3500 kroner.

"Ærgerlig over, at Jens ikke føler sig hjemme"
Efter den opsigtsvækkende melding i går fra Jens Rohde, som forlader Radikale, kommenterer partiets leder Sofie Carsten Nielsen nu hans exit. Det gør hun i et opslag på Facebook.

Rohde begrundede sit farvel med, at Radikale er blevet aktivistisk i stedet for midtsøgende, når det for eksempel gælder udlændingepolitik, klima og Metoo-debatten.

Det får dog ikke Carsten Nielsen til at ændre kurs, skriver hun:

 

Jens Rohde har i dag meldt sig ud af Radikale Venstre. Jeg er ærgerlig over, at Jens ikke føler sig hjemme i vores...

Slået op af Sofie Carsten NielsenMandag den 25. januar 2021

Rohde: Jeg deler Løkkes analyse
Rohdes farvel har naturligt sat gang i spekulationerne om, hvad den tidligere Venstre-mand og nu også tidligere radikale nu vil gøre. 

I sit facebookopslag skriver Jens Rohde, at han befrier sig selv - nogenlunde samme formulering, som Lars Løkke brugte i sin bog "Befrielsens øjeblik", hvor han pludselig skiftede kurs fra at satse på blå blok til en regering over midten.

Også Rohde taler for en mere midtsøgende kurs. Skal du være med i Løkkes projekt, blev Jens Rohde spurgt på Tv 2 News mandag.

Han svarede: "Jeg ved jo slet ikke, hvad Lars Løkkes projekt går ud på. Jeg deler Lars Løkkes analyse af, at der er behov for, at nogen trækker dansk politik ind på midten".

Det sker i dag

  • Klokken 13: Møde i Folketingssalen, hvor en række lovforslag bliver behandlet. Det gælder blandt andet et borgerforslag om strengere straf til "vanvidsbilister", som dræber. Der er også en forespørgsel til kulturminister Joy Mogensen (S) om at sikre åndsfriheden på Kunstakademiet.

  • Klokken 14: Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd om, hvad brexit betyder for dansk uddannelses- og forskningspolitik.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Rohde

Fhv. MF
student (Viborg Katedralskole 1989)

Sofie Carsten Nielsen

Underdirektør, DI Biosolutions
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

Rasmus Jarlov

MF (K), formand for Folketingets Forsvarsudvalg
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 2003)

0:000:00