Dagens overblik: EU-forhandlinger fortsætter på fjerde døgn

Velkommen til mandagens politiske overblik.

EU's stats- og regeringsledere skal på fjerde døgn forhandle om EU-budgettet for 2021 til 2027 og genopretningsfonden, som skal understøtte de skrantende økonomier efter coronakrisen.

Under forhandlingerne kan Ungarns premierminister, Victor Orbán, blive forskellen på succes og fiasko, skriver Berlingske. EU-Kommissionen har foreslået, at udbetalingen af EU-midler skal afhænge af, om landene lever op til retsstatsprincipperne.

Ungarn er dybt afhængig af EU-midler såsom landbrugsstøtte, men samtidig har landet gennemført reformer, som ifølge iagttagere indskrænker demokrati og retsstat. Viktor Orbán har – med støtte fra Polen – indtil videre afvist at stemme for en aftale, hvor retsstatsmekanismen indgår.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde lørdag på et pressemøde, at "vi står et uafklaret sted i forhold til retsstatsprincipper – rule of law".

"Vi er mange lande, inklusive Danmark, der ønsker, at der bliver skabt en sammenhæng mellem vores grundlæggende værdier som europæere og så forhandlinger om budgettet. Det er velkendt, at der er nogle lande – især nogle enkelte – der kæmper meget imod det," sagde hun.

Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, foreslog lørdag at give yderligere rabat til de fem lande, som betaler mere til EU-budgettet, end de får tilbage. Danmark stod i forvejen til at betale 1,47 milliarder danske kroner mindre årligt og vil med det nye forslag få 1,65 milliarder kroner i rabat.

Charles Michel lagde også op til at ændre på fordelingen mellem tilskud og lån i genopretningsfonden på omkring 5.600 millarder kroner. EU-Kommissionen havde foreslået, at modtagerne fik 67 procent af pengene som tilskud og 33 procent som lån, men nu skal tilskud udgøre 60 procent, og lån skal udgøre 40 procent.

Stats- og regeringschefer har natten til mandag forhandlet på kryds og tværs. De genoptager ifølge Charles Michels talsmand, Barend Leyts, forhandlingerne klokken 16.

Få af regeringens udlændingestramninger er gennemført
Størstedelen af de udlændingestramninger, som regeringen gik til valg på, er endnu ikke blevet gennemført godt et år, efter at Socialdemokratiet indtog regeringskontorerne. Det skriver Jyllands-Posten.

Avisens gennemgang af Socialdemokratiets udlændingeudspil 'Retfærdig og realistisk' viser, at 9 ud af 50 ventede udlændingestramninger er blevet fuldt gennemført, og at seks ud af 50 er blevet delvist gennemført. Det er et tegn på, at udlændingepolitikken er ved at skride, mener Dansk Folkeparti og Venstre.

"Enten er Socialdemokratiet ligeglad med, hvad det siger, når det går til valg. Eller også er det så bundet af partierne i egen blok, at det låser det. Man har i hvert fald solgt en vare til vælgerne, som de ikke kan få," siger Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, til Jyllands-Posten.

Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) er tilfreds med, at 15 af 50 forslag er helt eller delvist gennemført. Han forventer, at regeringen er "halvvejs" om et år.

Partier vil have ændret hasteloven
Der er bred politisk støtte til snarest at ændre hasteloven, som gav vidtgående beføjelser til sundhedsministeren. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Partierne i Folketinget stemte i marts en hastelov igennem, som gav sundhedsministeren beføjelser til blandt andet at bruge tvang over for personer, der er smittet med farlig sygdom eller mistænkes for at være smittede.

Men nu kalder Intensivlægernes formand, Joachim Hoffmann-Petersen fra Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, loven for "det største overgreb på grundloven nogensinde".

Partierne fra det yderste højre til det yderste venstre i Folketinget lægger pres på regeringen for at ændre epidemiloven. Regeringen skal gerne ændre loven i løbet af efteråret, længe inden den såkaldte solnedgangsklausul udløber 1. marts 2021.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) vil ikke kommentere sagen, fordi han er på ferie. Sundheds- og Ældreministeriet oplyser til Kristeligt Dagblad, at man arbejder på en ny epidemilov.

Fagbevægelsen: En stærk stat har været afgørende under coronakrisen
Coronapandemien viser, at en stærk stat er afgørende for at sikre en optimal krisestyring, når det er nødvendigt. Det bør give stof til eftertanke, når planer om privatisering af statslig infrastruktur igen kommer på tegnebrættet. Det mener Fagbevægelsens Hovedorganisation i Politiken.

"Vi kan jo se, at lande med decentrale sundhedsvæsener har svært ved at håndtere sådan en situation. Det viser sig jo også, at hvis hånden skal holdes under det private erhvervsliv, så har det kun været staten, der kunne gøre det," siger Bente Sorgenfrey, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, til Politiken.

Men udviklingen mod mere stat var også undervejs før coronakrisen efter årtier med flere privatiseringer, påpeger den borgerlig-liberale tænketank Cepos, som kalder udviklingen beklagelig.

Det sker i dag:

• Topmødet, hvor EU-landenes stats- og regeringsledere forhandler om EU-budgettet for 2021 til 2027 og genopretningsfonden, fortsætter på fjerde dag.
• Den femte runde brexitforhandlinger mellem Storbritannien og EU begynder.