Dagens overblik: Ministerium kendte til problemerne i Forsvaret længe inden Rigsrevisionens kritik

NYHEDSOVERBLIK: Forsvarsministeriet var i mere end et år, inden Rigsrevisionen begyndte sin undersøgelse, bekendt med de massive regnskabsproblemer i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Alligevel greb ministeriet ikke ind. Få overblikket over dagens politiske nyheder. 

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) holder pressemøde i dag klokken 10.00.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) holder pressemøde i dag klokken 10.00.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

Godmorgen og velkommen til Altingets politiske nyhedsoverblik.

Vi lægger ud med et par nye historier om de regnskabsproblemer i Forsvaret, der blev offentligt kendt i sidste uge, da Rigsrevisionen fremlagde sin sønderlemmende kritik.

I Berlingske kan man i dag læse, at man internt i Forsvarsministeriet har kendt til problemerne i et helt år, inden Rigsrevisionen overhovedet begyndte at undersøge sagen.

Ifølge en intern revisionsrapport, som avisen har fået aktindsigt i, blev ministeriet allerede i februar 2018 gjort opmærksom på problemet.

"På baggrund af revisionen konkluderer Forsvarsministeriets Interne Revision: At der ikke findes tilstrækkelige overordnede kontroller, der kan medvirke til at sikre en tilfredsstillende funktionsadskillelse mellem indkøber og varemodtager i forhold til bestemmelserne på området, hvilket er ikke tilfredsstillende," står der ifølge Berlingske i rapporten.

Direktør blev forlænget under rigsrevisionsundersøgelse
Vi fortsætter i egne Altinget-spalter, hvor man kan læse, at direktøren for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Hans J. Høyer, i efteråret fik sin kontrakt forlænget med fire år.

Det skete, alt imens Rigsrevisionen foretog den undersøgelse af styrelsen, der i sidste uge mundede ud i den meget kritiske rapport, der påviste omfattende rod i styrelsens regnskaber.

Hos SF undrer forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen sig over forløbet.

”Det er betænkeligt, at der ikke har været fuld bevågenhed omkring, hvad der er foregået i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, da man forlænger direktørens kontrakt," siger hun.

Læs også

Der mangler sikre kommunikationslinjer i rigsfællesskabet
Hvis embedsmænd på Grønland eller Færøerne vil tale fortroligt med deres danske kolleger, er de nødt til at bevæge sig uden for deres regeringskontorer i henholdsvis Nuuk og Thorshavn og hen til Arktisk Kommando, hvor der står en telefon med en aflytningssikret linje til Danmark.

Det er ifølge en ekspert et "kæmpe risikomoment", at rigsfællesskabet ikke har en sikrere form for intern kommunikation.

Det skriver Jyllands-Posten, hvor man kan læse, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er opmærksom på problemet.

"Uden sikre kommunikationskanaler vil vi ikke i samme grad kunne sikre en tæt inddragelse. Det er også derfor, vi har besluttet at etablere en sikker kommunikationskanal, så vi i fortrolighed kan dele viden og drøfte fælles sager," siger han til avisen.

Venstre brugte gruppestøtten på annoncer
Da Folketingets partier i 2016 besluttede at hæve gruppestøtten med omkring 40 procent, var argumentet fra Venstres daværende gruppeformand, at det var nødvendigt på grund af et større mediepres. 

"Det er en tiltagende vigtig opgave for folketingsmedlemmer at deltage i medierne, og det stiller højere krav end tidligere. Et flertal har på den baggrund fundet, at det var rimeligt, at gruppestøtten derfor blandt andet også kunne anvendes til at klæde folketingsmedlemmer på i den forbindelse," sagde Gade dengang.

Nu viser det sig ifølge Berlingske, at Venstre i 2018 brugte et beløb svarende til næsten hele stigningen i gruppestøtte på regnskabsposten "tryksager, annoncer, mv."

Det får Roger Buch, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der blandt andet forsker i partistøtte, til at anklage partiet for at tale med to tunger.

"Man fremlægger egentlig nogle gode argumenter for, hvorfor man skal have en højere gruppestøtte, men når man så bruger pengene på noget helt andet, så fremstår det, som om man taler med to tunger," siger han til avisen. 

"Med overvågning stiger friheden"
Justitsminister Nick Hækkerup (S) har holdt en tale i Folketinget om overvågning og frihed, der har skabt en del furore. 

I talen argumenterer ministeren for, at øget overvågning "helt logisk" er med til at give danskerne mere frihed. Men den slutning bliver mødt med massiv kritik fra blandt andet Alternativet.

Det skriver Berlingske

"Det lyder som et argument, man bruger i diktaturstater, hvor man forsøger at bilde befolkningen ind, at en større overvågning vil give dem mere frihed. Det hører ikke hjemme i et demokratisk og åbent retssamfund," siger retsordfører Sikandar Siddique (ALT). 

Du kan se justitsministerens tale i tweetet herunder. 

Det sker i dag

  • Klokken 10.00: Forsvarsminister Trine Bramsen (S) holder pressemøde om regnskabsproblemerne i Forsvaret. 
  • Klokken 13.00: Nobels fredspris overrækkes til Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed Ali, ved en ceremoni på rådhuset i Oslo. 
  • Klokken 13.00: Der er møde i folketingssalen med statsministerens spørgetime.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00