Dagens overblik: Nyt studie viser effekt af udlændingestramninger

NYHEDSOVERBLIK: Niveauet af ydelser til udlændinge har betydning for, hvor mange flygtninge og indvandrere der kommer til Danmark, viser nyt studie. Få dit daglige politiske overblik her.

Godmorgen og velkommen til denne uges sidste politiske nyhedsoverblik.

Vi begynder dagen med endnu en tur i den endevendte ordstrid om effekten af Folketingets udlændingestramninger.

Et nyt studie viser nemlig, at niveauet af ydelser til udlændinge har betydning for, hvor mange flygtninge og indvandrere der kommer til Danmark.

Det skriver Dagbladet Information her til morgen.

Det er postdoc på Princeton University i USA Amalie Jensen, der sammen med to kollegaer står bag forskningen.

”Niveauet af offentlige ydelser ser ifølge vores studie ud til at have en effekt på, hvor migranter vælger at bosætte sig. Vi finder, at først starthjælpen og senere integrationsydelsen har haft en effekt på op til cirka 5.000 personer i mindsket nettoindvandring til Danmark i de år, hvor effekten har nået sit maksimum,” siger hun til Information.

Det er første gang, at effekten er videnskabeligt testet.

Umiddelbart efter Venstre-regeringen trådte til i 2015 indførte man den såkaldte integrationsydelse, der betød, at kontanthjælpen blev reduceret med op til 45 procent for flygtninge og indvandrere.

Reelt var det en genindførelse af starthjælpen fra 2002, som blev afskaffet af Thorning-regeringen i 2012.

Klimalov trækker i langdrag
Under folketingsvalgkampen snakkede alle om den. Den ambitiøse og bindende klimalov.

Regeringen har lovet at få den på plads inden jul, men forhandlingerne står i stampe, og støttepartierne er langtfra tilfredse med ambitionsniveauet i regeringens udspil.

Her er målet en 70 procents CO2-reduktion i 2030, mens Danmark skal være klimaneutral i 2050. Og sidstnævnte målsætning er støttepartierne uforstående overfor.

”Når vi er på vej mod de 70 procent i 2030, giver det slet ikke mening at have en kurve, der flader ud frem mod 2050. Vi arbejder for, at der skal stå i klimaloven, at Danmark skal være klimaneutral i 2040,” siger Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen til Altinget.

Alternativet og SF bakker ligeledes op om at fremrykke målet om klimaneutralitet.

”Ikke juridisk forpligtende”
Også Jyllands-Posten har en historie om de træge klimaforhandlinger, hvor der sættes spørgsmålstegn ved lovens juridiske effekt.

Støttepartierne har tidligere anbefalet flere sanktioner og eventuelt bøder, der gør klimaloven mere forpligtende.

Men i stedet har regeringen præsenteret partierne for et forslag om en ”proces”, der skal være med til at sikre, at målsætningen i 2030 bliver en realitet.

Og det er ifølge en juridisk ekspert ikke en vidtgående forpligtelse.

”Juridisk kan man godt lave en lov, der forpligter mere. Vi har det allerede i forhold til for eksempel vandmiljø og luftforurening, hvor der er klare krav til handlingsplaner med mere. Det mangler i den her model,” siger professor i miljøret ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse til Jyllands-Posten.

EU vil have Mette F. til pengepungen
I dag får statsminister Mette Frederiksen fint besøg i form af belgiske Charles Michel, der til december tiltræder stillingen som EU’s præsident efter Donald Tusk.

Og her vil den kommende EU-præsident forsøge at overbevise statsministeren om, at Danmark skal bruge flere penge på EU-samarbejdet.

Det vurderer EU-professor ved Københavns Universitet, Marlene Wind, over for nyhedsbureauet Ritzau.

”Han vil nok tale med Mette Frederiksen om, hvilke ting der er allervigtigst at få gjort og prioriteret for EU lige nu og prøve at overbevise hende om, at det ikke kan gøres uden flere penge,” siger Marlene Wind.

Mette Frederiksen har tidligere omtalt dele af budgettet som "helt gak" og lagde tidligere på ugen også handlinger bag ordene, da regeringen valgte at stemme nej til EU’s budget for 2020.

Det danske nej spænder imidlertid ikke ben for budgettet. Det blev nemlig vedtaget af et flertal af medlemslandene og skal til afstemning i Europa-Parlamentet onsdag i næste uge.

 

Det sker i dag

  • Klokken 09.00: Københavns Byret behandler sagen mod Britta Nielsen, der er tiltalt for at have stjålet 117 millioner kroner fra de offentlige kasser. 
  • Klokken 09.30: Efter et par måneders pause som følge af sagen om muligt mangelfulde teledata fortsætter sagen om et forbud mod banden Loyal To Familia (LTF) ved Københavns Byret. 
  • Klokken 10.00: I dag er der møde i Folketingssalen, hvor en række lovforslag bliver behandlet. Det gælder blandt andet et forslag om kriminalitet på internettet. 
  • Klokken 14.30: Gruppen "Hvor er der en voksen" arrangerer atter en protestmarch i København for at sætte fokus på tilstanden på daginstitutionsområdet.
  • Klokken 15.00: Statsminister Mette Frederiksen (S) tager i dag imod den kommende formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel.

Forrige artikel Støttepartier presser regeringen for at fremrykke mål om klimaneutralitet Støttepartier presser regeringen for at fremrykke mål om klimaneutralitet Næste artikel Samråd med Dan Jørgensen endte i timelangt skænderi Samråd med Dan Jørgensen endte i timelangt skænderi
Podcast: Klimakrisen er kun toppen af isbjerget

Podcast: Klimakrisen er kun toppen af isbjerget

AJOUR: I 2050 er der 9-10 milliarder mennesker på Jorden, og hvis klodens ressourcer skal dække de behov, det medfører, er der behov for at tænke på mere end kun klimaet. Det mener professor fra Københavns Universitet, Katherine Richardson.