Dagens overblik: Radikale har "svært ved at se for sig", at Mogens Jensen kan fortsætte som minister

NYHEDSOVERBLIK: Regeringen har landet smal aftale om aflivning af alle mink. Endnu et støtteparti siger, at Mogens Jensen sidder løst i sædet. Og en toppolitiker er rask igen efter at have haft corona. Få overblikket tirsdag morgen.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Velkommen til dagens hurtige gennemgang af de vigtigste nyheder i dansk politik.

Som nærmest vanligt begynder vi med mink.

Sent mandag aften lykkedes det regeringen at få politisk flertal for at aflive samtlige mink i Danmark. En aktion, som allerede blev sat i gang for halvanden uge siden, men som regeringen altså ikke havde lovgrundlag for at gennemføre.

Aftalen indeholder et midlertidigt forbud mod at holde mink i Danmark, og det gælder hele næste år, skriver Altinget.

Læs også

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti forlod forhandlingerne kort før, aftalen landede. Partierne er utilfredse med, at regeringen adskiller forløbene om lovhjemmel og de mere konkrete forhandlinger om erstatningens størrelse til minkavlerne.

Frederiksen har ringet til von der Leyen
En aftale om erstatning er stadig ikke landet.

Søndag aften sagde V-formand Jakob Ellemann-Jensen (V), at en af de største knaster er, at regeringen ikke vil give minkavlerne en stor nok erstatning. Ministre har henvist til EU-regler, som gør det ulovligt at overkompensere erhverv. Men regeringen bør bare kontakte EU-systemet og få dispensation, lød indvendingen fra Venstre.

Nu tyder noget på, at regeringen er i gang med netop dette.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen har i hvert fald lagt dette tweet ud:

R: Svært at se ham fortsætte
Aftalen betyder dog ikke, at regeringen nu kan regne med at få fred efter sagen om den ulovlige ordre. Støttepartiet Enhedslisten har tidligere sagt, at partiet ikke kan garantere, at fødevareminister Mogens Jensen (S) kan blive siddende.

Og nu siger også Radikale, at det ser svært ud:

"Det er et lovbrud, der er sket. Derfor er det svært at se for sig, at han kan fortsætte som minister. Men beslutningen er ikke endeligt truffet endnu," siger politisk ordfører Andreas Steenberg (R) til DR.

Mogens Jensen var i samråd om sagen her til morgen. Det kan du se her.

Enhedslisteprofil vil være borgmester
Mens tidligere folketingsmedlem Sophie Hæstorp Andersen er blevet valgt som spidskandidat for S til overborgmesterposten, har også Enhedslisten nu en profil med folketingserfaring, der vil være spidskandidat i København.

Line Barfod, der sad i Folketinget 2001-2011, stiller op til posten som borgmester. Det skriver Politiken.

"Der er lige nu rent politisk en åben situation. Det skaber nogle muligheder for at komme ind og være med til sammen med andre at gøre tingene på en anderledes måde og at bygge noget nyt op. Når der er et gammelt stort system, skal det nogle gange udfordres," siger Line Barfod til avisen.

Pape er tilbage
Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er frisk igen efter at have været sygemeldt med corona. Det skriver han på Twitter:

Det sker i dag

  • Klokken 13: Møde i Folketingssalen med statsminister Mette Frederiksens (S) spørgetime.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Jensen

MF (S), næstformand for Socialdemokratiet, fhv. minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde
Fagbevægelsens lederuddannelse (LO-Skolen 1999)

Sofie Carsten Nielsen

Underdirektør, DI Biosolutions
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

0:000:00