Dagens overblik: Regeringen lægger op til kursskifte i EU-budgetslagsmål

NYHEDSOVERBLIK: Regeringen åbner for at lempe på sin tidligere meget fastlåste position i forhandlingerne om EU-budgettet. Seruminstituttets Kåre Mølbak var ikke enig i Sundhedsstyrelsens forbehold over for en nedlukning af Danmark, fortæller han i nyt interview. Få overblik over dagens politiske nyheder.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

Godmorgen og velkommen til tirsdagens politiske nyhedsoverblik, som i dag starter med et potentielt sporskifte fra regeringen.

Ifølge et lækket dokument, som Børsen er i besiddelse af, lægger regeringen op til at lempe på to af sine krav i forhandlingerne om dels det nye syvårige EU-budget og dels EU’s store corona-genopretningsfond.

Tidligere har statsminister Mette Frederiksen (S) stået fast på kravet om, at EU’s budget ikke må overstige 1,00 procent af EU’s bruttonationalindkomst, når hun har mødtes med sine europæiske kollegaer i Bruxelles til budgetforhandlinger.

Men den skal ikke længere være afgørende for, hvorvidt Danmark kan stemme ja til budgettet, hvis det står til regeringen. I udkastet til forhandlingsmandatet, som Børsen har set, vil regeringen ikke længere lægge den såkaldte afgørende vægt på procentkravet. Det er kun de krav med afgørende vægt, som forpligter Danmark til at nedlægge veto, hvis de ikke indfries.

Ifølge udkastet vil regeringen nu kun lægge afgørende vægt på, at Danmark beholder sin nuværende milliardrabat på den årlige indbetaling til EU-budgettet.

Der er også nye toner i den danske position i forhold til genopretningsfonden, som er økonomisk hjælp til de mest coronaramte medlemslande. Tidligere har Danmark i samarbejde med sin alliance af de såkaldte sparelande – Holland, Sverige og Østrig – været meget stålsat på kravet om, at hjælpen skulle bestå af lån og ikke tilskud.

Lånemodellen er stadig regeringens foretrukne model, men tilskud bliver ikke afvist i samme grad som tidligere. Der står i udkastet, at regeringen vil arbejde for, at “tilskudselementet reduceres”. 

Læs også

Kåre Mølbak opfordrede til hurtig nedlukning af Danmark
Statens Serum Instituts direktør, Kåre Mølbak, opfordrede regeringen til at sætte tidligt ind mod coronavirussen, og han var med egne ord ”ret begejstret”, da regeringen valgte at lukke store dele af det danske samfund ned 11. marts.

Det fortæller han i et interview med Politiken.

”Man skal handle, før man synes, det er nødvendigt. Det sagde jeg til regeringen. For venter man, til det er nødvendigt, vil det være for sent. Det ligger i selve epidemiens natur, for antallet af indlagte smittede, vi måler, afspejler en smitte, som skete for 14 dage eller en måned siden,” siger Kåre Mølbak til Politiken.

Med sine udtalelser viser Kåre Mølbak samtidig, at han var uenig i Sundhedsstyrelsens forbehold i begyndelsen af marts over for regeringens nedlukning. Ifølge Politiken fastholdt Sundhedsstyrelsen 15. marts – fire dage efter nedlukningen – at det ikke var nødvendigt med tiltag som forsamlingsforbud og skolelukninger.

Radikale foreslår skatteomlægning for at få indført CO2-afgift
I forsøget på at bearbejde regeringens modvilje mod at indføre en CO2-afgift smider Radikales leder, Morten Østergaard, nu selskabsskatten på bordet i forhandlingerne om en klimahandlingsplan.

Det skriver Jyllands-Posten.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har afvist, at der i denne omgang kan blive indført CO2-afgifter, fordi coronakrisen ikke er tiden til at lægge et nyt pres på de danske virksomheder i form af afgifter.

Men det har Radikale en løsning på. Partiet foreslår en såkaldt grøn skatteomlægning, hvor der indføres en CO2-afgift, men virksomhederne bliver kompenseret i form af en lavere selskabsskat. Ligeledes skal lønmodtagerne kompenseres med en lavere skat på arbejde.

Dem uden for arbejdsmarkedet skal også kompenseres, når CO2-afgiften blandt andet får priserne på madvarer som kød og mælk til at stige. Det kan blandt andet ske med højere ældrecheck, foreslår Radikale.

Ny aftale om forsamlingsforbuddet
På falderebet får du en gennemgang af en ny aftale mellem regeringen og Folketingets partier. De blev mandag enige om en gradvis lempelse af forsamlingsforbuddet.

Fra mandag måtte danskerne samles op til 50 personer, og ifølge aftalen vil den grænse blive hevet til 100 personer fra 8. juli. En måned senere – 8. august – kan 200 personer deltage i arrangementer, hvor arrangøreren er omfattet af sektorpartnerskabsretningslinjerne.

Sektorpartnerskaberne er blevet oprettet under coronakrisen og dækker over et samarbejde mellem sundhedsmyndighederne og forskellige brancher, fagforeninger og relevante organisationer.

For alle andre vil reglen om 100 personer indtil nu gælde det meste af sommeren. Men partierne vil løbende mødes for at drøfte muligheden for yderligere lempelser.

Allerede nu er det planen, at der skal indkaldes til forhandlinger om at lave forsøg med mere end 500 tilskuere til en fodboldkamp i superligaen. Derudover skal partierne også samles for at drøfte muligheden for at holde privatfester i kommercielle lokaler efter klokken 24. Lige nu må bryllupsfester ikke fortsætte efter klokken 24, hvis festen bliver holdt på for eksempel en restaurant.

Det sker i dag

  • Klokken 13.00: Spørgetime med statsminister Mette Frederiksen (S) i Folketingssalen.
  • Klokken 14.00: Finansminister Nicolai Wammen (S) er i dag kaldt i samråd om statens brug af Kammeradvokaten.
  • Klokken 14.30: Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) er i dag kaldt i samråd om vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere.
  • Klokken 15.00: Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) er i dag kaldt i samråd om religiøse bønnekald.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00