Dagens overblik: Ministre tager flyet fremfor toget til Jylland

NYHEDSOVERBLIK: FH kræver, at Danmark stiller modkrav for at støtte EU-krisehjælp, Gigtforeningen kritiserer ventetidspuklen for operationer, og SF kræver markant løft af sundhed på finansloven. Få overblik over dagens politiske nyheder.

Velkommen til onsdagens politiske overblik.

Selvom regeringen har bedyret, at den "skal gå forrest i kampen mod klimakrisen," rejser ministrene med fly fremfor tog. Det skriver Berlingske.

Siden regeringens tiltræden i slutningen af juli og frem til 31. december sidste år er det sket én gang, at en minister har taget toget på en officiel rejse. 15 af regeringens 20 ministre har i perioden benyttet fly til en tur til Jylland i stedet for at benytte tog eller ministerbil, og erhvervsminister Simon Kollerup (S) er topscorer med 14 flyrejser til Jylland på 99 dage. 

Flere ministre har ladet ministerbilen følge med, når ministrene er fløjet til Jylland. Simon Kollerup har 12 gange brugt metoden med, at hans tomme ministerbil har kørt fra Jylland til København, mens han har sat sig ind i et fly og fløjet tilbage til København.

Selvom ministrenes transportform ikke bryder med reglerne, mener klimaordfører Morten Messerschmidt (DF), at det virker "dobbeltmoralsk," at regeringen opfordrer danskerne til at tænke over deres forbrug af flyrejser, samtidig med at regeringen ikke tænker over det.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der har fløjet næstmest til Jylland, har som den eneste minister valgt at stille op til et interview. Hun siger, at hun som minister har haft mere end 43 besøg uden for København.

"Mange af de ture har jeg taget i bilen, der er også nogle af dem, jeg har taget i fly, og det afhænger af, hvad der bedst kan passe ind i kalenderen. Det er et spørgsmål for mig at komme rundt til flest mulige og få mest muligt ud af min tid, som er det, jeg har mindst af som minister," siger hun til Berlingske.

Fagboss: Stil modkrav for at støtte EU-krisehjælp
Forud for EU-topmødet i weekenden advarer formand Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation statsminister Mette Frederiksen (S) mod at gå med til en EU-aftale uden at stille klare krav om reformer i de lande, der skal modtage hjælpen. Det skriver Jyllands-Posten.

Lizette Risgaard mener ikke, at det hænger sammen, at danskernes pensionsalder snart lander på 70 år, samtidig med at EU skal sende penge til EU-lande, hvor pensionsalderen er lavere. 

"Vi skal hjælpe hinanden, så vi får et stærkt Europa, men ikke med gavepakker. Det kan ikke nytte noget, at vi ukritisk støtter andre lande uden at stille krav om, at de gennemfører de reformer, som er nødvendige, og at de undlader at give skattelettelser," siger Lizette Risgaard til Jyllands-Posten.

På EU-topmødet i weekenden skal de 27 EU-lande forhandle om EU-budgettet for 2021 til 2027 samt den europæiske genopretningsfond, som skal bidrage til, at de europæiske økonomier kommer ud af coronakrisen.

Regeringen har ikke ønsket at kommentere fagbevægelsens krav.

Ventetidspukkel bekymrer patienter og politikere
Selvom aktiviteten stiger på sygehusene, hober ventetidspuklen for operationer sig op. Det skriver Altinget.

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at sundhedsvæsenet hver uge har udført cirka 13.000 planlagte operationer i slutningen af april og begyndelsen af maj, mens den udførte over 20.000 operationer om ugen inden coronakrisen.

"Hvis man skal nå til bunds med ventelisterne, skal man mindst operere mellem 20.000 og 30.000 patienter ugentligt. Man skal passe på, at man fra politisk side ikke kommer til at gamble for meget med menneskers liv," siger Mette Bryde Lind, som er direktør i Gigtforeningen.

Danske Regioners næstformand, Ulla Astman (S), forklarer, at sygehusene knokler løs med at undersøge og behandle patienterne, og at sygehusene har iværksat initiativer, som skal nedbringe ventelister. Hun vurderer, at "puklerne vil kunne ses på ventetiderne helt ind i 2021".

Enhedslisten og Venstre kritiserer, at regeringen ikke har kunnet give et overblik over indhentningen af aflyste og rykkede operationer samt genetableringen af normal drift i sundhedsvæsenet, og at den ikke har præsenteret en plan for at nedbringe ventetidspuklen. Sundhedsordfører Martin Geertsen (V) vil kalde sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) i samråd.

Ministeren har ikke kunnet kommentere på sagen, fordi han er på ferie.

SF vil have "stort" sundhedsløft på finansloven
SF-formand Pia Olsen Dyhr kræver et "stort løft af sundhedssektoren" på næste års finanslov. Det skriver Jyllands-Posten.

Hun vil ikke oplyse, hvor stort et milliardløft af sundhedssektoren partiet vil kræve, fordi hun ikke vil underbyde regeringen, men derimod se regeringens udspil først.

"Vi må erkende, at vores sundhedssystem var på bagkant, da vi kom ind i coronakrisen. Vi havde for eksempel næstfærrest intensivpladser i hele Europa, da krisen begyndte. Jeg er helt rystet over det. Det er jo helt vildt, at Danmark lå på samme niveau som Albanien," siger hun til avisen.

Hun nævner alle ansatte i sundheds- og plejesektoren, der "har løbet hurtigt derude og båret Danmark gennem krisen". De skal, mener SF-formanden, have flere kollegaer og penge i ryggen.

Partier kritiserer regeringens indsats mod menneskehandel
Regeringen får kritik for at nøle med indsatsen mod menneskehandel. Det skriver Fagbladet 3F.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) nedsatte i oktober sidste år en arbejdsgruppe, som denne sommer skulle komme med forslag om, hvordan Danmark kan forbedre indsatsen mod menneskehandel. Arbejdsgruppen skulle undersøge, hvordan myndighederne spiller sammen i sager om grov udnyttelse, og hvordan Danmark kan få flere bagmænd dømt.

Men arbejdsgruppens rapport er nu udskudt til slutningen af 2020. Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF kalder udskydelsen problematisk og efterlyser omgående handling på området.

Erhvervs- og beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez (EL) kalder det problematisk, hvis arbejdsgruppen ikke når at komme med forslag inden Folketingets åbning i efteråret. 

"Vi vil gerne bruge de konkrete forslag, når vi skal følge op på finansloven efter sommerferien. Vi skal blandt andet se på, om udlændingeloven skal skærpes, og da er det vigtigt, at anbefalingerne bliver taget med," siger hun til Fagbladet 3F.

Ministeren har ikke kunnet kommentere på sagen, fordi han er på ferie. 

Det sker i dag:

  • Det 15. topmøde mellem Indien og EU afholdes via videokonference. Formand for Det Europæiske Råd Charles Michel og formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen vil repræsentere EU, og premierminister Shri Narendra Modi vil repræsentere Indien. De skal diskutere globalt samarbejde og solidaritet for at beskytte liv, for at afbøde de socioøkonomiske konsekvenser og styrke beredskabs- og reaktionskapaciteten. De skal også diskutere samarbejde inden for sikkerhed, klima, miljø, handel og investeringer, digital økonomi og forbindelse.
  • EU-Domstolen kommer med dom i Margrethe Vestagers milliardskattesag med Apple. EU-Kommissionen mener, at Irland har givet Apple, der har sit europæiske hovedsæde i Irland, ulovlig statsstøtte ved at lade selskabet slippe for billigt i skat fra 2003 til 2014. Margrethe Vestager har som EU's konkurrencekommissær krævet, at Apple efterbetaler skat til Irland for perioden. EU-Domstolen skal nu blandt andet afgøre, om EU-Kommissionen har fortolket irsk lov fejlagtigt.
  • Nordmakedoniens vælgere skal vælge nyt parlament. Valget skulle finde sted 12. april, men det blev udsat som følge af coronakrisen. Valget blev udskrevet i utide, efter at den proeuropæiske socialdemokratiske premierminister Zoran Zaevs trådte tilbage, fordi EU havde afvist at give Nordmakedonien en startdato for forhandlinger om optagelse i EU.

,

Forrige artikel Brændstofslugende kampfly smadrer regeringens klimaambitioner for Forsvaret Brændstofslugende kampfly smadrer regeringens klimaambitioner for Forsvaret Næste artikel Vestager taber milliardskattesag til Apple Vestager taber milliardskattesag til Apple
For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

For højt skolefravær koster mindst 200 familier børnechecken

STRAF: I landets fem største kommuner har mere end 200 familier mistet børnechecken, fordi deres børn har haft for meget ulovligt fravær. Aarhus-rådmand kritiserer straffen for at ramme socialt skævt, mens holdningen i København er anderledes positiv.