Dagens overblik: Trepartsaftale fordeler milliarder til flere lærepladser

Godmorgen og velkommen til Altingets daglige morgenoverblik om dansk politik.

Sent torsdag aften præsenterede regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale, der fordeler 5,4 milliarder kroner til at styrke praktikindsatserne på de danske virksomheder.

Pengene bag aftalen, der både skal sikre flere lærepladser, men også belønne de virksomheder, der tager ansvar, kommer fra den såkaldte AUB-ordning, som virksomheder over en årrække har indbetalt for mange penge til.

"Det verdensomspændende udbrud af corona risikerer at gå hårdt ud over elever og lærlinge, der ikke kan få en læreplads eller gøre deres uddannelse færdig. Det vil ikke bare være en lige højre til vores unge, men også samfundet, fordi vi ved, at vi kommer til at mangle faglærte," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse.

Orlov til lokalpolitikere
Det vil ikke længere være muligt for hverken byråds- eller regionsrådspolitikere at gå på frivillig orlov og samtidig modtage løn. Det er resultatet af en ny aftale, som regeringen har indgået med De Radikale, SF, Venstre og De Konservative.

Det skriver DR Nyheder, der desuden i efteråret 2019 kunne fortælle om knap 200 eksempler på lokalpolitikere, der siden 2018 har været på frivillig orlov med fuld løn, hvilket var helt efter reglerne.

Ifølge social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) ændres reglerne nu, så de bliver mere "rimelige". Det er også, hvad flere lokalpolitikere har ønsket, påpeger hun.

"Ingen kan forsvare, at en politiker får vederlag, når man er på jordomrejse, eller at man ikke skal dokumentere sygdom, som de fleste andre skal. Derfor strammer vi reglerne, så de bliver mere rimelige. Det bliver klare regler, der også kan administreres i praksis," siger hun til DR Nyheder.

Intern strid om coronastrategi
Regeringen var betydeligt mere bekymret og forsigtig i coronakrisens begyndelse, end dens egne toprådgivere lagde op til, at man skulle være. Det viser en korrespondance mellem Sundhedsministeriet og myndighederne, som Berlingske har fået aktindsigt i.

I en e-mail sendt 8. marts til både Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut bad en kontorchef i Sundheds- og Ældreministeriet udtrykkeligt myndighederne om at tilføje et afsnit til ministeriets strategipapir, hvor man regnede på et scenarie om, at 25 procent af danskerne ville blive smittede.

Det var få dage før, at Søren Brostrøm på et pressemøde havde estimeret, at han fandt det realistisk, at højst 10-15 procent af danskerne kunne blive smittet. Læs hele historien her.

Rene Gade stifter parti
I dag vil der blive stiftet et nyt politisk parti. Det er det tidligere folketingsmedlem for Alternativet Rene Gade, der klokken 9.30 vil præsentere partiet, der blandt andet har som mål at afskaffe statsministerposten.

Han blev valgt til Folketinget første gang i 2015, men meldte halvandet år senere ud, at han ikke ønskede at genopstille, da han havde brug for at blive "iltet". Du kan gense Altingets tv-interview med Rene Gade fra dengang her.

Notat: Corona-app skulle overvåge massivt
Planerne for den omstridte corona-app indebar oprindeligt langt mere overvågning end den endelige løsning.

Det viser et hidtil ukendt notat fra Kammeradvokaten fra 13. april, som Altinget har fået aktindsigt i. Her fremgår det, at regeringen ville indbygge GPS-sporing, som geografisk ville overvåge både de smittede og ikke-smittede personer, der måtte downloade appen.

Den såkaldte geolokation havde været et stort indgreb i retten til privatliv, mener Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder:

"Indsamling af detaljerede oplysninger om, hvor vi er henne, og hvem vi mødes med, giver mulighed for at tegne meget detaljerede profiler af den enkelte borger. Det er et meget intensivt indgreb i vores ret til privatliv, fordi det går så tæt på den enkelte," siger hun til Altinget.