Dagens overblik: Venstre klar med tre krav til udligningsreform – mødes de ikke, får partiet ”meget svært” ved at støtte en aftale

OVERBLIK: Venstre bringer tre hovedkrav ind i forhandlingerne om en ny kommunal udligning. Kravene handler om skat, udlændinge og kommunernes særtilskud. Få overblikket her.

Hvis ikke de tre hovedkrav bliver mødt, får Venstre "meget svært" ved at stemme for en aftale, siger partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen.
Hvis ikke de tre hovedkrav bliver mødt, får Venstre "meget svært" ved at stemme for en aftale, siger partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Jeppe Maagaard Holm

Godmorgen. Velkommen til dagens politiske overblik.

Venstre er klar med tre hovedkrav, som partiet vil bringe til bordet i forhandlingerne om en ny kommunal udligningsreform. Bliver de tre krav ikke opfyldt, bliver det meget svært for Venstre at levere mandater til en bred aftale, som regeringen går efter. Det siger Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, til Jyllands-Posten.

"Jeg har meget svært ved at se Venstre gå med i en aftale, hvis ikke regeringen flytter sig på de her tre områder. Som i virkelig flytter sig," siger Jakob Ellemann-Jensen til avisen.

De tre krav handler om skat, udlændinge og kommunernes særtilskud.

Venstres første krav er, at et muligt skattesmæk – som konsekvens af aftalen – afværges. Det andet krav er, at der skal skæres i det særlige tilskud, som kommuner med mange borgere med udenlandsk baggrund modtager. Det tredje og sidste krav handler om kommunernes særtilskud. Regeringen har lagt op til at forhandle tilskuddet på et senere tidspunkt. Men det skal bringes på bordet nu, lyder Venstres krav.

Ekspertgruppe klar med anbefaling om opdelte gymnasier
Folketingets partier forsøgte i den forgangne valgperiode forgæves at nå til enighed om en ny fordelingsmodel for landets gymnasieelever. En ny fordeling skulle afhjælpe problemer med etnisk opdelte gymnasier og understøtte udkantsgymnasierne. En ekspertgruppe blev dengang nedsat for at granske problemet og komme med bud på mulige løsninger.

Torsdag aften offentliggjorde ekspertgruppen efter mere end et års arbejde fire anbefalinger til mulige modeller. Hovedanbefalingen er en såkaldt klyngemodel. Den går ud på, at Danmark skal inddeles i zoner, hvor der ligger tre eller flere gymnasier i hver zone. Beboerne i området søger ind i klyngen, hvor de kan lave en prioriteret ønskeliste af klyngens gymnasier. Eleverne skal her fordeles ud fra karakterer – ikke etnicitet. Det skal sikre, at gymnasierne får en mere blandet elevsammensætning, lyder det fra ekspertgruppen. Det skriver Altinget.  

Ifølge børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil regeringen nu vil se nærmere på gruppens anbefalinger og derefter indkalde til politiske forhandlinger om elevfordelingen.

DF vil stemme for ny voldtægtslov
Dansk Folkeparti sadler om og er nu klar til at stemme for en ny voldtægtslov. Partiet stemte imod Enhedslistens forslag om en samtykkebaseret voldtægtslovgivning i 2018. Efter at Straffelovrådet tidligere på ugen anbefalede, at man ændrer loven, har partiet ændret holdning. Det skriver Jyllands-Posten.

"Loven bør ændres, så det fremgår helt klart, at seksuelle handlinger altid skal være frivillige. Det er et meget vigtigt signal at sende med det her lovinitiativ, som forhåbentlig bliver gennemført meget hurtigt," siger partiets retsordfører, Peter Skaarup, til avisen.

Kommuner klar med håndtrykskattelem
Flere borgmestre vil stille med både en mandlig og en kvindelig repræsentant ved de kommende grundlovsceremonier, hvor nye danskere har pligt til at trykke en repræsentant fra kommunen i hånden, når de modtager deres danske statsborgerskab. På den måde kan deltagerne frit vælge, om de af religiøse årsager kun vil trykke en person af samme køn i hånden. Det skriver Politiken.

Håndtryksmanøvren er ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet inden for lovens rammer, men møder alligevel kritik fra både områdets nuværende minister Mattias Tesfaye (S) og tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), skriver Politiken.

"Det kan godt være, at det er inden for lovens bogstav, men det er ikke inden for ånden i loven," siger Inger Støjberg til avisen.

Stor undersøgelse viser sprøjtemidler i grundvandet
En ny stor undersøgelse af grundvandet, som Miljøstyrelsen offentliggjorde torsdag, viser fund af sprøjtemidler i hver femte boring. 

Miljøminister Lea Wermelin (S) raser over, at der er fundet tre stoffer fra ukrudtsmidler, der aldrig har været tilladt i Danmark. Det drejer sig om fund af de ulovlige stoffer metazachlor ESA, metazachlor OA og t-sulfinylacetic acid. Det skriver Altinget. 

”Det er helt uacceptabelt, at ulovlig brug af sprøjtemidler i landbruget har ført til forurening af vores grundvand. Det danske drikkevand er helt unikt, og det skal vi passe på også til kommende generationer,” siger Lea Wermelin i en pressemeddelelse.

Enhedslisten vil nu kalde ministeren i samråd om sagen.

Det sker i dag

  • Klokken 8:00: Danmarks Statistik kommer med nye tal for beskæftigelse for lønmodtagere. Tallene er for december 2019.
  • Klokken 9:30: Statsrevisorerne mødes i dag på Christiansborg. Dagsordenen er endnu ikke offentliggjort.
  • Klokken 10:00 EU holder topmøde om budget. EU's stats- og regeringschefer fortsætter forhandlingerne i et forsøg på at indgå en aftale om EU-budgettet for 2021-27. Budgettet er fundamentet for EU-programmer de næste syv år. Klokken 11.00 har rådsformanden indkaldt til nye forhandlinger, efter en nat hvor der ikke landede en aftale.
  • Klokken 10.00: Møde i Europaudvalget.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00