Dagens overblik: Wammen indleder forhandlinger om finansloven

NYHEDSOVERBLIK: Finansministeren holder pressemøde om finanslovsforhandlinger, og regeringen får kritik for at mangle lovhjemmel til at sætte gang i aflivning af alle mink. Få morgenoverblikket mandag.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Velkommen til et hurtigt rids af de vigtigste politiske nyheder denne mandag morgen.

Vi begynder med mink. For flere partier kritiserer nu regeringen for at have sat gang i operationen med at aflive alle mink, før den har fået lovgivningen på plads.

Det kræver nemlig en lovændring, før regeringen kan tvinge alle minkavlere i landet til at aflive usmittede dyr, og den vil regeringen gerne have hastebehandlet i morgen tirsdag.

Men Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance stejler.

Det er en alvorlig situation, og derfor hastede det med at komme i gang, svarer minister.

Læs historien her.

Hæstorp bliver spidskandidat
Socialdemokratiets bud på en overborgmester i København til kommunalvalget hedder Sophie Hæstorp Andersen.

Det står klart, efter Mette Reissmann (S) lørdag trak sit kandidatur tilbage, og ingen andre modkandidater har meldt sig på banen.

Dermed er Sophie Hæstorp Andersen valgt uden modkandidater til at stå øverst på den stemmeseddel, som vælgerne i København får udleveret 16. november 2021, skriver Altinget.

Wammen indleder forhandlinger
Finansminister Nicolai Wammen (S) sætter nu gang i forhandlingerne om næste års finanslov.

Ved et pressemøde mandag formiddag vil han fortælle om forhandlinger om at stimulere økonomien, om finanslovsforhandlinger og give en status på den økonomiske situation under corona.

Det skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Bedre målinger til blå blok
I meningsmålingerne er oppositionen tilbage på næsten samme niveau som før coronakrisen.

Det viser et snit af meningsmålingerne i oktober, som valgforsker og professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget.

Fremgangen skyldes især Konservative, som står til bedste valgresultat siden 00’erne. Læs mere her:

Læs også

Nye love skal stoppe fusk med udenlandsk arbejdskraft
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil gøre det sværere for restauranter og andre virksomheder at omgå reglerne for brug af udenlandsk arbejdskraft. Derfor fremsætter han i denne uge en række lovændringer, skriver Ritzau ifølge Berlingske.

"Vi har fordoblet bøderne, og nu vil vi gøre det lettere at stoppe snyd og bedrag. Blandt andet ved at man ikke kan blive ved med at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark, hvis man har snydt flere gange," siger Tesfaye.

Læs mere om forslagene her.

Det sker i dag

  • Der er forhandlinger mellem regeringen og Folketingets partier om et lovforslag om at påbyde minkavlere at aflive raske dyr og om erstatning til avlerne.
  • Klokken 10: Pressemøde om finanslovforhandlinger og status på den økonomiske situation 
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

0:000:00