Danmark må stadig kigge langt efter rigtige venner i EU

BRUXELLES: For to år siden konkluderede den Berlin-baserede tænketank European Council on Foreign Relations, at der var langt mellem Danmarks nære venner i EU. Nu har ECFR gentaget sin rundspørge blandt 845 EU-diplomater, EU-eksperter, akademikere og mediefolk og fundet frem til, at det ikke ser meget bedre ud i dag.

I undersøgelsen kortlægger ECFR, hvilke lande der oftest bliver kontaktet af andre, hvem der ses som mest indflydelsesrige, og hvem de andre lande føler et interessefællesskab med.

Dengang konstaterede ECFR, at Danmark ikke befandt sig ”særligt højt” på radaren hos andre medlemslande, og at det var problematisk, at ”et land af Danmarks økonomiske status og med den betydning, EU har for danske interesser” ikke blev set som en aktiv partner.

Ikke den foretrukne partner
Alt dette var allerede på den hjemlige radar for to år siden, hvor daværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), rejste Europa tyndt for at opspore nye kammeratskaber – blandt andet som følge af, at briterne var på vej ud af klubben, hvilket betød en naturlig allieret færre til Danmark.

Den indsats har kun kastet minimal fremgang af sig. Fra at have opnået en 14.-plads i den interne popularitetskonkurrence i Unionen som defineret af ECFR, ligger Danmark nu på en 12.-plads blandt de 27 EU-lande, og der er stadig ingen af de andre lande, der ser først til Danmark, når de ser sig rundt om i EU-kredsen.

”Danmark er stadig ikke den foretrukne partner for noget land,” siger Rafael Loss, der er koordinator for ECFR’s paneuropæiske dataprojekter, og som har foretaget kortlægningen af de europæiske alliancemønstre.

#Germany & #France have far greater influence within the #EU than any other member state. There is no 3rd country that even comes close. #Brexit has only made this more obvious. @jana_puglierin @RikeFranke https://t.co/NEaYLjdq7U #RethinkEurope #EUCoalitionExplorer pic.twitter.com/Z28q4B9vOQ

— ECFR Berlin (@ECFRBerlin) July 24, 2020

På toppen af ranglisten ligger sværvægterne Tyskland og Frankrig, som ikke er til at komme udenom.

Men Rafael Loss konstaterer, at Danmark er den klart mindst fremtrædende blandt statsministerens nye venner i den såkaldte sparsommelige fire-bande, der stod skulder ved skulder for at kæmpe for et stramt EU-budget i sommer, og som er lande, vi normalt sammenligner os med.

Holland, Sverige, Østrig – og også for den sags skyld Finland, som har et slags skyggemedlemskab af strammerklubben – ligger på henholdsvis tredje-, femte-, ottende- og niendeplads på ranglisten. De klarer sig alle sammen bedre på alle parametre – undtagen ét.

”Det eneste sted, hvor Danmark står som en skinnende stjerne blandt de sparsommelige fire, er på det spørgsmål, som hedder ”mindst skuffende”,” siger Rafael Loss og henviser til, at færre lande direkte er utilfredse med Danmark, end de er med de øvrige medlemmer af sparebanden eller med mastodonterne Tyskland og Frankrig i en konkurrence, hvor Ungarn og Polen tager henholdsvis første- og andenprisen.

Mange ting er i opbrud
Rafael Loss gør dog klart, at alt langtfra er tabt for Danmark, selv om vi ligger dårligere end lande, vi normalt sammenligner os med. Især hvis man fra dansk side er villig til at forsøge at afsøge nogle nye veje til indflydelse.

”Resultaterne viser klart, at der ikke er sket særligt meget de seneste to år. Men hvis vi ser mod fremtiden, så er der så mange ting i bevægelse på grund af Brexit, på grund af genopretningen efter corona og alt det, der foregår i Polen og Ungarn, som tiltrækker sig en masse negativ opmærksomhed.”

Tomrummet efter briterne leder til nogle opbrud i nogle etablerede forhold og til nogle huller, som Danmark måske kunne være med til at fylde ud, pointerer han. For eksempel ved at spille på nogle af de traditionelle danske styrkepositioner, nemlig fremmelse af respekten for retsstatsprincipperne og ikke mindst klimapolitikken.

”Den største bevægelse, vi har set, er på klimapolitikken, som har fået stor medvind,” siger Rafael Loss.

”Der er Danmark en foretrukken partner på tværs af EU27.”

Her beskriver han Danmark som et land, der ”virkelig tilhører avantgarden”

”Nu er resten af EU ved at komme med på vognen, men Danmark har vist lederskab her, ” siger han.

Spareland før klimaland
Rafael Loss gør dog også samtidig klart, at Danmark kunne gøre mere for at bevare sin grønne førertrøje. Han peger på Danmark som medskyldig i, at klimaet ikke fik en nær så fremtrædende rolle i EU’s næste syvårsbudget for 2021-2027 og i den økonomiske genopretningsplan, som blev vedtaget i sommer, som der ellers var lagt op til.

En såkaldt fond for retfærdig omstilling, der skal hjælpe med den grønne omstilling, blev rundbarberet med sparekniven, og det samme gjorde det forskningsbudget, der skulle være med til at levere noget af den viden og teknologi, som skal bruges til at gøre Europa grønnere.

”I juli kom klimapolitikken under beskydning fra to sider, fra sparelandene og fra Polen. Resultatet var en skuffelse – også for de sparsommelige selv, tror jeg, for de rangerer ellers klimaet højt. Så måske var det et uheld, at klimaet måtte holde for i forhandlingerne, men de prioriterede sparepolitikken højere og lagde energien i at lande deres rabatter, så derfor endte det, som det gjorde.”

”Hvis Danmark ikke havde bundet sig selv så nært til sparebanden, så ville de måske have kunnet spillet en større rolle på klimaet,” siger han.

Søg gennem de enkelte spørgsmål for at se Danmarks placering