Danmark vil ikke med i aftale om at fordele flygtninge: "Det er som at pisse i bukserne"

FORDELING: Danmark kommer ikke til at deltage i en midlertidig aftale om fordeling af flygtninge og migranter. Sådan lyder meldingen fra udlændinge- og integrationsministeren forud for ministerrådsmødet tirsdag. Han mener, at tiltaget er et skridt i den forkerte retning.

Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/ Ritzau ScanpixFoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Freja Søgaard

Flygtninge og migranter fra Middelhavet skal ikke omfordeles til Danmark.

Det slår udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fast.

Udmeldingen kommer lige før, ministeren tirsdag skal mødes med sine ministerkollegaer i Luxembourg. Her vil Tyskland, Frankrig, Italien, Malta og Finland præsentere deres midlertidig aftale om omfordelingen af flygtninge og immigranter, der bliver reddet på Middelhavet, for de andre EU-lande.

Hensigten med præsentationen er at få flere lande med ombord. Men den danske minister mener ikke, at aftalen er den rigtige måde at lave flygtningepolitik på.

"Vi risikerer, at vi indretter den europæiske flygtningepolitik, så det vil få endnu flere til at sætte sig i bådene over havet," siger Mattias Tesfaye til Altinget. 

"Jeg frygter, at hvis vi flytter det poliske fokus fra at kontrollere grænserne til at fordele flygtninge, så vil det få endnu flere til at tage turen over havet. Det er den forkerte vej at gå," tilføjer han og fortæller, at Danmark i stedet har bedt FN om at modtage syriske kvoteflygtninge fra tyrkiske flygtningelejre. Mere specifikt kvinder og hele familier.

Malta og Italien oplever et stort pres. Er det ikke fair, at vi hjælper dem, nu hvor vi ikke har kyst mod middelhavet?

"Jeg tror ikke, vi ville hjælpe dem. Hvis vi begyndte at omfordele, ville der bare komme endnu flere mennesker. Det er ligesom at pisse i bukserne. Man bliver nødt til at se lidt mere langsigtet. Hvis et land oplever en helt ekstraordinær tilstrømning, så vil man i den situation kunne diskutere omfordeling. Men så skal det være folk, som vi ved er flygtninge og ikke migranter. Og det skal hænge sammen med, at vi får bekæmpet menneskesmuglingsindustrien. Det er ikke den situation, vi står i nu. Italien modtager ikke ekstraordinært mange flygtninge. Ikke flere end så mange andre år. Men vi vil gerne tage vores ansvar, og derfor gør vi det gennem kvoteflygtninge".

Der er behov for langsigtede løsninger
Mattias Tesfaye mener, at man skal gøre Italien og Malta i stand til at klare presset fra havet. At man skal kigge på løsninger, der hjælper på langt sigt - og ikke kun på dem, der ”står lige foran os”.

”Lige så længe Middelhavet er den primære vej til et ophold i Europa, lige så længe vil folk sætte sig i de både. Derfor er vi nødt til at slå det incitament i stykker, hvis vi vil bekæmpe menneskesmuglerne. Og det gør vi, hvis deres forretningsmodel mislykkes. Hvis vi flytter diskussionen fra, hvordan vi får bekæmpet smuglerne, til hvordan vi får fordelt deres kunder, så ender vi det forkerte sted,” siger han.

Hvad skal der til for at gøre Italien og Malta i stand til at klare presset?

”Vi har fremlagt en finanslov med øgede bevillinger til humanitær bistand i nærområderne. Vi kommer til at tage kvoteflygtninge, og vi støtter gennem EU en styrkelse af myndighederne og den ydre grænsekontrol. Det er alt sammen et forsøg på at håndtere den aktuelle situation og omlægge europæisk flygtningepolitik. Der er flere gode ting i gang. Dem vil vi hellere fokusere på.”

Men det vel ikke noget, der kommer til at påvirke Malta og Italien lige nu og her, men mere på længere sigt?

”Det vil mindske den irregulære immigration til Europa. Hvis vi sørger for, at der er nok penge i flygtningelejrene, vil det styrke de landes mulighed for at håndtere asylsagsproceduren. Så der er måder, hvor de lande også vil opleve en aflastning.”

Så Danmark giver penge til FN, er med til at styrke de ydre grænser og skal modtage kvoteflygtninge fra Tyrkiet. Er det nok i forhold til den udfordring, Malta og Italien helt konkret står overfor lige nu?

”Det er i den rigtige retning. Nogle af beslutningerne er truffet, men ikke udført endnu. Finansloven for næste år er ikke trådt i kraft endnu, og der er ikke ankommet nogle kvoteflygtninge fra Tyrkiet endnu. Ambitionerne om flere tusind mand til Frontex's grænsepatruljering er blevet truffet, men heller ikke eksekveret endnu. Og det er det, jeg prøver at bruge kræfter på. Vi skal få det til at virke i stedet for et omfordelingssystem, som kommer til at give for mange problemer i fremtiden”

Hvornår vil Italien og Malta kunne mærke, at det begynder at virke?

”De næste mange år, vil de komme til at opleve, at der er udfordringer med migration. Men det gør en række nord- og østeuropæiske stater også. For eksempel er Tyskland og Sverige også påvirkede. De har bare en anden rolle i migrationskabalen. Vi er europæiske, og vores skæbner er forbundet til hinanden.”

Hvad skal der så ske nu, imens vi venter på, at alle de faktorer og tiltag, du taler om, kommer i spil?

”De er i spil. Det Europæiske Asylagentur er i gang med at blive bygget op. Frontex eksisterer og patruljerer, men de skal have flere muskler. Kvoteflygtningesystemet eksisterer, og nu træder Danmark ind i det igen. FN’s programmer eksisterer, og de skal have yderligere muskler. Det er forsvindende få mennesker, der tiltrækker sig al den politiske opmærksomhed, i stedet for at vi koncenterer os om de millioner af mennesker, der opholder sig tæt på konflikten.”

Støttepartier ser mere positivt på aftale
Hos SF ser man noget mere positivt på en midlertidig omfordelingsaftale, end man gør hos regeringspartiet.

Carl Valentin, udlændingeordfører hos SF, fortæller, at partiet arbejder for en gennemgribende reform af det nuværende asylsystem, men at aftalen indtil da er en god ide.

”Indtil det er på plads, skal man hjælpe til at løse de udfordringer, der er i de andre europæiske lande - og samtidig bruge det som anledning til at presse på for et nyt asylsystem, hvor flygtninge ikke kommer spontant, men gennem kvoteflygtningeordningen,” skriver Carl Valentin i et skriftligt svar og tilføjer:

”Jeg er som sådan enig med udlændingeministeren i, at det her ikke er en løsning på lang sigt. Men jeg synes det er ærgerligt, at Danmark ikke viser mere initiativ i forhold til at presse på for en løsning, for eksempel ved at deltage i dette samarbejde og søge indflydelse på fremtidens asylsystem ad den vej.”

Både Enhedslisten og Radikales EU-ordfører afholder sig lidt mere afventende i forhold til at kaste deres ubetingede JA-hat over den midlertidige aftale, da de begge understreger, at de ikke kender hele ordlyden endnu.

Alligevel er de begge positive overfor en fælles aftale om fordeling.

”I udgangspunktet synes jeg, at regeringen skal være positive overfor sådan et forslag. Vi er tilhængere af, at man har en fælles asylpolitik, at man søger asyl ved de ydre grænser og laver en fælles aftale om fordeling,” siger Jens Rohde (R), mens Søren Søndergaard (EL) fortæller, at Enhedslisten går ind for en aftale om frivillig fordeling.

Aftalen kom på plads i slutningen af september blandt de fem EU-lande Frankrig, Tyskland, Malta, Italien og Finland. De præcise detaljer er ikke blevet offentliggjort endnu, men Tyskland har tidligere meldt sig klar til at tage 25 procent af dem, der bliver reddet i land.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

0:000:00