Danske Medier til ny regering: Der er brug for ro om mediernes vilkår

Af Morten Langager
Administrerende direktør, Danske Medier

Når der – må vi forvente – inden længe åbnes for en genforhandling af den nuværende medieaftale fra 29. juni sidste år, er der gode muligheder for at forbedre grundlaget for et fair og mangfoldigt mediebillede.

I Danske Medier bifalder vi grundlæggende mange af initiativerne i medieaftalen for 2019-23. Det gælder især aftalen om, at DR skal fokusere på indhold, der ikke udbydes af kommercielle udbydere.

Men der er fire områder i medieaftalen, såfremt de prioriteres i en genforhandling, der kan være til at sikre et mere fair og mangfoldigt mediebillede i Danmark.

Konkret peger vi på fire forhold: regulering af multinationale techvirksomheder, tilbagerulning af breddekriteriet og ejerskabskriteriet samt digital nulmoms til magasiner.

Regulering af multinationale techvirksomheder
Initiativer til regulering af techgiganterne var helt udeladt i medieaftalen fra forsommeren 2018. Siden har der været massiv politisk fokus på netop techgiganterne, som på kort og langt sigt kan få store (økonomiske) konsekvenser for det danske mediebillede og dermed den journalistiske oplysning til borgerne.

Medier er fundamentet for den demokratiske samtale i befolkningen, men samtalen og oplysningen kræver ressourcer, og derfor er flere medier afhængige af støtten. Støtte til medierne er også en støtte til demokratiet.

Morten Langager
Administrerende direktør, Danske Medier

Blot for at nævne et eksempel: For hver gang en annoncekrone tilfalder de sociale platforme – og ikke de journalistiske medier, svækkes kvaliteten og udbuddet af oplysninger.

Når techgiganterne tilmed betaler et minimum af skat i Danmark, svækker det også statens indtægter.

Danske Medier anbefaler derfor, at de multinationale techvirksomheder skal reguleres ud fra følgende fem principper:

1. Platforme skal bære et medansvar for det indhold, de distribuerer
2. Fair konkurrencevilkår
3. Ophavsrettigheder skal overholdes
4. Forbrugernes rettigheder skal respekteres, når der indsamles data
5. Transparens omkring algoritmer og infrastruktur.

Med de fem principper ønsker de private medievirksomheder at sende et signal om, at vi grundlæggende ønsker fair konkurrence mellem lige parter. For ulige konkurrencevilkår vil medføre, at befolkningen fratages udbuddet af kvalitetsjournalistik.

Mediestøtte
Medier er fundamentet for den demokratiske samtale i befolkningen, men samtalen og oplysningen kræver ressourcer, og derfor er flere medier afhængige af støtten. Støtte til medierne er også en støtte til demokratiet.

Danske Medier anbefaler derfor en ændring af både breddekriteriet og ejerskabskriteriet i medieaftalen 2019-2023, så de grupper, der i den nye medieaftale falder uden for mulighederne for at få støtte, atter får mulighed for at modtage fuld mediestøtte – eller demokratistøtte, som man også kunne kalde den.

Demokratistøtten bør ydes til de nyhedsmedier, der har almen interesse for den danske befolkning.

En ændring i medieaftalen 2019-2023 vedrørende den redaktionelle produktionsstøttes breddekriterie betyder ifølge Kulturministeriet, at 18 medier potentielt kan blive ramt og dermed ikke modtage støtte i 2020.

Det skærpede breddekriteriekrav vil få store redaktionelle konsekvenser for de berørte medier, og konsekvensen vil være manglende journalistisk dækning af emner, der har en almen interesse for en bred kreds af den danske befolkning.