Danskerne i vildrede om Bankunionen

FIK DU LÆST: Regeringen taler varmere og varmere for dansk deltagelse i EU's Bankunion. Socialdemokraterne, DF og Enhedslisten kræver folkeafstemning. Men danskerne er langtfra klare på, hvad de synes om dansk deltagelse.

Finansminister Kristian Jensen (V) vil gerne forklare borgerne mere om EU's Bankunion. Men først på den anden side af næste folketingsvalg.
Finansminister Kristian Jensen (V) vil gerne forklare borgerne mere om EU's Bankunion. Men først på den anden side af næste folketingsvalg.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Rikke Albrechtsen

Denne artikel blev bragt første gang 4. december 2018.

BRUXELLES: I Danmark har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gjort klart, at han hælder mere og mere mod dansk deltagelse i EU's Bankunion. Socialdemokraternes partileder, Mette Frederiksen, har meldt sig blandt fortalerne for at lægge spørgsmålet om dansk deltagelse ud til folkeafstemning, hvilket også Dansk Folkeparti og Enhedslisten ønsker sig.

Imens er der stadig stor vildrede hos den danske befolkning om, hvorvidt det er en god idé at melde sig ind i Bankunionen.

I en undersøgelse udført af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten siger 38 procent ja til dansk deltagelse, 34 procent siger nej, mens 28 procent ikke ved, hvad de mener om spørgsmålet. 

Diskussionen om den danske deltagelse i Bankunionen er med jævne mellemrum kommet på radaren i den politiske debat, lige siden grundstenene blev lagt i 2012 i kølvandet på finanskrisen. I 2014 trådte de første dele af samarbejdet i kraft. To gange er der nedsat arbejdsgrupper til at svare på, om Danmark bør melde sig ind i banksamarbejdet.

Den første arbejdsgruppe under Erhvervsministeriet nåede i 2015 frem til, at der samlet set var meget, der talte for dansk deltagelse. Samtidig vurderede Justitsministeriet, at der ikke er noget juridisk krav om en dansk folkeafstemning, da der ikke er tale om suverænitetsafgivelse. I 2017 blev en ny arbejdsgruppe bedt om at se på spørgsmålet igen i lyset af briternes exit fra Unionen. Svaret skal komme til næste efterår.

Finansminister Kristian Jensen (V) medgiver, at der kan være behov for at få skabt mere klarhed hos borgerne om Bankunionens betydning. Men han påpeger samtidig, at Venstre selv afventer det arbejde, før de tager stilling.

"Når vi nu på et tidspunkt får rapporten, som giver os et grundlag for at tage den beslutning, så skal vi selvfølgelig ud og forklare den beslutning," siger han.

Folkeafstemning er risky business
Professor Rune Stubager fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, der forsker i vælgeradfærd, gør klart, at det er den slags spørgsmål, som de færreste har gode forudsætninger til at svare på.

"Det er et relativt teknisk spørgsmål, hvor fordele og ulemper måske svæver i det uvisse for størstedelen af vælgerne," siger han.

Han peger også på, at hvis partierne selv hælder til et ja, så skal de tænke sig om, før de frivilligt vælger at gå folkeafstemningsvejen på så teknisk et spørgsmål, selvom der er en lille tendens mod et ja i målingen.

"Hvis man har en stærk holdning til, at det er en god idé, og virkelig gerne vil have, at Danmark kom med, så tænker jeg, at det er risikabelt at lægge det ud til folkeafstemning."

"Det er ikke en given sag, at man kan overbevise et flertal af vælgerne. For der kan komme andre ting ind over, så de ikke nødvendigvis lige får taget stilling på baggrund af detaljerne i det her, men kunne finde på at inddrage andre ting," siger Rune Stubager.

Dokumentation

Hvad er Bankunionen?

Under den internationale finanskrise fra 2008 og frem måtte en række af EU's medlemslande bruge enorme offentlige beløb på at redde en række store banker fra kollaps.

I årene efter besluttede EU-landenes regeringer at skabe en europæisk Bankunion, der skal forhindre den situation i at gentage sig.

Bankunionen består af fælles regler for alle EU's cirka 8.300 banker (blandt andet krav om størrelsen på bankernes reserver) samt et fælles banktilsyn og en fælles myndighed for afvikling af nødlidende banker.

De første forslag om Bankunionen kom fra EU-Kommissionen i 2012.

Det fælles tilsyn trådte i kraft i 2014 under ledelse af Den Europæiske Centralbank (ECB), efterfulgt af den fælles afviklingsmekanisme i 2016.

I 2016 begyndte Bankunionen at opbygge en fælles afviklingsfond, betalt af bankerne selv, som i løbet af otte år skal nå op på cirka 410 milliarder kroner til indgreb over for nødlidende banker.

Under forhandlingerne om Bankunionen insisterede ikke mindst Danmark på, at systemet også skulle være åbent for lande uden for eurozonen. Det blev det, men foreløbig er det kun de 19 eurolande, der er med.

I sommeren 2017 besluttede regeringen at nedsætte et udvalg under ledelse af Koordinationsgruppen for Finansiel Stabilitet, som skal aflevere en analyse i efteråret 2019.

Den analyse bliver grundlaget for Danmarks endelige beslutning om at deltage i Bankunionen eller ej. Justitsministeriet har vurderet, at en eventuel tiltrædelse ikke kræver en folkeafstemning ifølge Grundloven.

Kilde: Altinget

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

Rune Stubager

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
master i politisk adfærd (Essex Uni. 2002), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2002), ph.d. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00