Debat

Debat: Hjemmepasning er det mest realistiske bud på bedre normeringer

DEBAT: Når forhandlingerne om minimumsnormeringer snart går i gang, bør hjemmepasning ses som en del af løsningen. Tilskud til hjemmepasning kan gennemføres, samtidig med at kvaliteten i daginstitutionerne løftes, skriver fire debattører. 

Hjemmepasning er den bedste løsning på problemerne med manglende pædagoger i daginstitutionerne, skriver en række debattører. 
Hjemmepasning er den bedste løsning på problemerne med manglende pædagoger i daginstitutionerne, skriver en række debattører. Foto: Preben Madsen/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Line Britt Madsen, Gry Søbye med flere
Se dokumentationsboksen

At de danske daginstitutioner er hårdt pressede, blev tydeligt for enhver, da tusindvis af forældre gik på gaden under slagord som 'Hvor er der en voksen?' og 'Minimumsnormeringer nu'.

Snart begynder forhandlingerne om minimumsnormeringer, hvor der med finansloven for 2020 blev afsat 500 millioner kroner, og det blev aftalt, at man vil arbejde for at løfte normeringerne frem mod 2025.

Men før man bevidstløst hælder flere penge ned i et hårdt presset institutionssystem, bør man se på flere muligheder for at forbedre normeringerne og dermed give de små mere tid med nærværende voksne.

Tilskud til hjemmepasning er det mest realistiske bud på at give det løft i normeringerne, som regeringen har stillet de danske forældre i udsigt.

Line Britt Madsen, Gry Søbye med flere
Se dokumentationsboksen

Ellers risikerer regeringen at efterlade en betydelig gruppe kernevælgere i afmagt og frustration, når de må kigge langt efter minimumsnormeringer, der måske – måske ikke – bliver en realitet i 2025.

De mange flere pædagoger findes ikke
Tilskud til hjemmepasning er det mest realistiske bud på at give det løft i normeringerne, som regeringen har stillet de danske forældre i udsigt.

Det er der mindst tre gode grunde til.

For det første er det slet ikke muligt at finde de mange flere pædagoger, det vil kræve at løfte de nuværende normeringer på kort sigt.

De, der har forladt faget, vil ikke tilbage, og mange pædagoger er ikke interesserede i at gå fra deltid til heltid. Hertil kommer, at det øgede optag på pædagoguddannelsen først vil kunne mærkes om mange år.

For det andet vil tilskud til pasning af egne børn i hele landet lette lidt af presset på de hårdt prøvede daginstitutioner.

Læs også

Samlet vil det betyde lidt færre børn til de samme voksne, og at flere børn kan begynde lidt senere i dagtilbud – sidstnævnte til glæde for børnene og pædagogerne, da de helt små kræver ekstra meget omsorg og nærvær, hvilket i dag tager tid fra de andre børn.

Uden omkostninger
For det tredje kan det gøres, uden at det koster penge for staten og kommunerne.

Da tilskuddet maksimalt kan være 85 procent af kommunens udgift til den billigste daginstitutionsplads til samme aldersgruppe, er det uden ekstra omkostninger at sikre tilskud til pasning af egne børn i hele landet.

48 af landets 98 kommuner giver i dag tilskud til, at forældrene kan passe 0-2-årige selv i stedet for at sende dem i vuggestue eller dagpleje.

Når det kun er cirka halvdelen af landets kommuner, der i dag giver tilskud, skyldes det, at det er noget, den enkelte kommune skal beslutte sig for. Dette er bestemt i dagtilbudslovens paragraf 86.

Men hvis forældrene vil ansætte en privat passer til at passe deres børn hjemme, så skal kommunerne give dem tilskud. Det er bestemt i dagtilbudslovens paragraf 80.

Vi foreslår, at det fremover bliver sådan, at alle landets kommuner skal give forældrene tilskud til pasning af egne børn.

Absurde regler
Det er absurd, at kommunerne er forpligtede til at give forældrene et tilskud, hvis de ansætter en anden voksen til at passe deres børn, men at tilskuddet bortfalder, hvis den ene forælder selv skulle ønske at passe børnene hjemme en periode.

Vores forslag vil sidestille forældrenes egen pasning med retten til at ansætte en anden til at passe børnene.

Hvis tilskuddet eksempelvis fastsættes på niveau med SU til udeboende, som i 2020 er 6.200 kroner om måneden, vil det være omkostningsneutralt for kommunerne og staten at sikre et landsdækkende tilskud til pasning af egne børn.

Dette er baseret på tal fra evalueringen af ordningen i Københavns Kommune og lignende beregninger foretaget i andre kommuner.

Og så har vi ikke taget højde for kommunernes anlægsudgifter på daginstitutionsområdet, hvor der i 2020 er budgetteret med svimlende 1,6 milliarder kroner, så kommunerne kan leve op til pasningsgarantien og det stigende børnetal.

Kerneprojekt for centrum-venstre
Tiden er inde til at tænke nyt med en model, der skaber større fleksibilitet i dagtilbuddene for de forældre, der ønsker at udskyde barnets institutionsstart for at have lidt mere tid sammen, mens barnet er lille og har allermest brug for det.

Hjemmepasning giver mening for børnene, forældrene og samfundet og skal derfor være en del af løsningen, når det besluttes, hvordan man vil løfte normeringerne og kvaliteten i dagtilbuddene.

Det bør være et kerneprojekt for centrum-venstre at sikre alle børn lige adgang til forældreomsorg og kvalitetsnormeringer fremfor kun at være noget, der er de mest privilegerede børn forundt.

Dokumentation

Indlægget er skrevet af: 

  • Line Britt Madsen, cand.soc., tidligere byrådskandidat for SF, aktiv i forældrebevægelsen #hvorerderenvoksen og medstifter af Omsorgspolitisk Netværk
  • Gry Søbye, etnolog, medlem af Enhedslisten og medlem af Bestyrelsen for Hjemmepasserforeningen Små Stjerner
  • Stine Roldgaard, sygeplejerske, suppleant for SF i Region Hovedstaden og medstifter af Omsorgspolitisk Netværk
  • Thomas Trøster Højfeldt, økonom, medlem af Socialdemokratiet i København og medlem af Omsorgspolitisk Netværk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00