Den grønne støtte splitter fortsat EU

One size fits all.

Bare ikke når det kommer til grønningen af EU's landbrugsstøtte.

Det var den altoverskyggende pointe, da EU's landbrugsministere i mandags tog på sightseeingtur ved Vadehavet og på Gram Slot.

Turen var en del af det uformelle Ministerrådsmøde for unionens landbrugsministre, som fødevareminister Mette Gjerskov (S) har stået i spidsen for i de seneste par dage. Og selvom EU's bureaukratiske forhandlingslokaler for en kort stund var blevet skiftet ud med Vesterhavet og sønderjyske kaffebord, så blev der stadigvæk diskuteret benhård realpolitik.

Et af hovedtemaerne var, hvordan man kan gøre grønningen af fremtidens landbrugsstøtte mere fleksibel, så den i højere grad kan tilpasses de enkelte medlemslande lokale produktionsforhold.

Alt tyder nemlig på, at EU's landbrugskommissær Dacian Ciolos vil gå med til at løsne op for de tre obligatoriske grønningskrav, som han præsenterede i oktober 2011, og som skulle være øremærket 30 procent af støtten.

Det handler om, at vi skal have respekt over for de lande, som vil få nogle alvorlige problemer, hvis ikke der kommer mere fleksibilitet ind i grønningselementerne.

Mette Gjerskov
Fødevareminister (S)

Grønningskrav er for ufleksible
"Vi ønsker ikke at sænke ambitionsniveauet, men prøver derimod at finde en model, der kan matche de tre foreslåede grønningselementer i søjle 1. Rundt om i EU er der på både lokalt og regionalt niveau nogle forhold, som vi må tage med i vores betragtninger, og det er det, vi prøver at få løst nu," siger landbrugskommissæren til Altinget | Fødevarer.

I det oprindelige udspil var der lagt op til, at alle landbrug på over tre hektar skulle dyrke mindst tre forskellige afgrøder, at man skulle bevare permanente græsarealer samt afsætte mindst syv procent af landbrugsarealet til miljømæssige fokusområder, hvis de ville have del i støttemilliarderne fra EU.

Men kravene er løbende blevet kritiseret af en række af EU's landbrugsministre, der ser dem som alt for rigide og ufleksible i forhold til de nationale og regionale landbrugsvilkår. For hvorfor skal de samme grønnings-krav gælde for en landmand i eksempelvis Nordsverige og Sydsicilien, når der er så stor forskel på eksempelvis produktionsforholdene og klimaet?

Den kritik forstår fødevareminister Mette Gjerskov, der under det danske EU-formandskab leder forhandlingerne af den kommende landbrugsstøtteordning.

"Det handler om, at vi skal have respekt over for de lande, som vil få nogle alvorlige problemer, hvis ikke der kommer mere fleksibilitet ind i grønningselementerne," siger fødevareministeren.

Hæmsko for danske landbrug
Når det er sagt, så er spørgsmålet blot, om man skal holde fast i kommissærens tre forslag, eller om man i stedet skal lave en såkaldt menu af kriterier, som de enkelte medlemslande kan vælge fra for at blive "grønne" og derved få adgang til EU's landbrugsmilliarder.

Tager man udgangspunkt i de tre oprindelige grønningskrav, så er det især kravet om "afgrødediversificering", som er blevet mødt af hård kritik, og som efter alt at dømme vil blive ændret nu.

Ifølge kommissær Dacian Ciolos oprindelige forslag skulle alle landbrug over tre hektar hvert år dyrke mindst tre forskellige afgrøder. Og ingen af disse tre afgrøder måtte dække mindre end fem procent af arealet, og hovedafgrøden måtte heller ikke dække mere end 70 procent af arealet.

Det har flere lande dog taget afstand fra, og mange har fremhævet, at der er tale om et symbolsk krav, som ikke vil få nogen reel effekt på miljøet, når det skal gælde for selv små bedrifter. Heller ikke i Danmark, hvor Landbrug & Fødevarer har argumenteret for, at betydning vil være minimal, og at det derimod kun vil blive en ekstra hæmsko for de danske landbrug.

Derfor arbejder kommissær Dacian Ciolos lige nu på, at kravet kun skal hælde for landbrug med over 15 hektar landbrugsjord. Det vil kunne sætte en stopper for en del af den kritik, som forslaget er blevet mødt med.

Vil ramme fødevareproduktionen
Derudover har forslaget om, at hver enkel landbruger rundt om i EU skal afsætte syv procent af deres jord til såkaldte "miljømæssige fokusområder", vakt voldsom kritik blandt en række medlemslande. Ikke mindst blandt nye medlemslande som eksempelvis Ungarn, hvor man frygter, at det kan ramme den hjemlige produktion.

"Syv procent er alt for højt, og jeg vil gerne forhindre, at brugbar landbrugsland bliver taget ud af produktion," siger den ungarnske landbrugsminister, Sándor Fazekas, til Altinget | Fødevarer.

"Det vil jo medføre, at man andre steder i verden bliver nødt til rydde skovarealer for at producere nok mad til den voksende befolkning. Og når der allerede i dag er en milliard mennersker, der sulter rundt om i verden, så vil det være dumt at tage denne landbrugsjord ud af produktionen," siger den ungarnske landbrugsminister, der ligesom en række andre medlemslande har foreslået, at man kan samle de syv procents landbrugsjord på enten regionalt eller nationalt niveau.

Flere skal være grønne
På den måde kan man samle miljøområderne i større klynger, og det er også en model, den danske fødevareminister tidligere har slået på tromme for. Meget tyder nu på, at også dette forslag vil blive gjort mere fleksibelt, så mere af landbrugsjorden kan komme til at tælle med i de syv procent.


Derudover er der meget, der går i retningen af, at det ikke kun er økologiske landmænd, som fremover skal være "green by definition" - eller på dansk: "grøn per definition". Det vil blandt andet betyde, at lande eller regioner, der har indført dokumenterede miljøprogrammer, automatisk vil leve op til grønningskravene.

Dertil er der også snak om at udvide begrebet "græsarealer", så også det får en bredere - og mere fleksibel - betydning. 

Til gengæld er der meget lidt, der tyder på, at man fra EU's side vil bakke op om Mette Gjerskovs ide om, at alle landbrugere i en medlemsstat automatisk opfylder grønnings-kravene, hvis landet overfører 10 procent af midlerne fra søjle 1 til søjle 2. Det skyldes blandt andet, at landbrugskommissæren ønsker at holde grønningselementerne under den direkte støtte i søjle 1.

Menu kan skabe forskellige standarter
Det er dog langt fra alle lande, der mener, at man skal blive ved med at tage udgangpunkt i de tre oprindelige grønningskrav. En af dem er den irske landbrugsminister Simon Coveney, der mener, at de tre krav fortsat er for rigide.

"Selvom der kommer mere fleksibilitet ind i dem, så vil det blive meget svært at få dem til at fungere i de enkelte medlemsland. Derfor vil jeg gerne have, at hvert enkelt land kan få lov til at vælge fra en menu af eksempelvis syv-otte grønnings-kriterier, som hver især vil have en positiv effekt på miljøet," siger han til Altinget | Fødevarer.

Men den ide bliver svær at få igennem, siger Roger Waite, talspersonen for EU's landbrugskommissær, til Altinget | Fødevarer.

"Problemet med en menu af forskellige krav er, at man derved vil få forskellige standarder rundt om i EU. Danske landmænd vil eksempelvis skulle leve op til en række krav, der er langt strengere end i andre dele af EU. Og pointen med grønningen er netop, at alle lande skal gøre det på den samme måde, så det vil få en reel betydning for miljøet," siger Roger Waite.

Hvor forhandlingerne ender, er endnu for tidligt at spå om. Flere - heriblandt den irske minister Simon Coveney - tror dog, det kan ende med et kompromis mellem de tre forslag fra kommissæren samt en håndfuld ekstra kriterier, som landene selv kan vælge fra.

Sikkert er det dog, at fødevareminister Mette Gjerskov går en hektisk måned i møde, inden hun den 1. juli overgiver formandsstaffetten til sin cypriotiske ministerkollega, Sofoclis Aletraris.

Altinget.dk holder sommerferie, men hver dag bringer vi udvalgte historier fra folketingsåret, der er gået.