Hvad er den grønne forskel? ”Det er i allerhøjeste grad et klimavalg, vi ser i USA”

Intet tyder dog på, at det er præsident Donald Trumps plan, hvis han skulle genvinde magten.

Delstater er herre i eget hus
Foruden at trække USA fra Parisaftalen har han i løbet af de seneste fire år i stor stil fjernet klima- og miljølovgivning og skruet op for takster på importerede solceller. Til gengæld har Trump givet håb til mere klassisk industri og erklæret sig som tilhænger af olie, gas og kul.

Alligevel forventes det, at USA lever op til målet om at reducere CO2-udslippet med 17 procent i år sammenlignet med 2005. Og fortsætter udviklingen som nu, er præsident Obamas klimamål på 26-28 procent i 2025 inden for rækkevidde.

Coronakrisen giver en masse reduktioner, men det skyldes i høj grad markedet, der de seneste år har forsynet amerikanerne med billig skifergas – som presser kul og olie ud – og at sol- og vindenergi er faldet meget i pris.

Og så skyldes det også, at USA er en føderal stat med en masse stater, der i stor stil tegner sin egen butik. Og de kan godt rykke noget: Californien er verdens femte største økonomi, New York er den 16.

”Energipolitikken er et delstatsanliggende, og det er min oplevelse, at mange har valgt bare at leve op til Parisaftalen. Så selvom USA trækkes ud af Parisaftalen, har jeg oplevet stor optimisme,” fortæller Louis Funder, der er chef for DI’s kontor i USA og har boet i Washington og New York de seneste tre år.

Alle har hørt Trump - hvad med Biden?
Han peger på, at flere af ”kyststaterne” på begge sider af USA har høje klimaambitioner, der fuldt ud kan måle sig med dem, vi kender fra Europa.

Men der er også benspænd.

”Det hører med. For eksempel på havvind, når der skal bygges i føderalt farvand,” siger Funder og tilføjer:

”Alle har hørt, hvordan Trump har talt om klima og energipolitik. Det hører hans ministre, og det betyder selvfølgelig også noget for, hvor investeringerne går hen.”

Står det til Biden skal der ikke længere være tvivl om, at investeringerne skal gå i grøn retning. Ifølge hans klimaplan skal der turbo på den grønne omstilling:

Der skal opstilles titusindvis af vindmøller og millioner af solceller, skabes flere incitamenter til elbiler og opladningsinfrastruktur, fossile brændstoffer skal ud af elnettet inden 2035 og hele USA skal være CO2-neutralt i 2050.

Finansieringen skal ske ved blandt andet at hæve selskabsskatten. 

Læs mere om, hvordan Biden for nylig har rykket sig på klimapolitikken, og om hvorfor Dansk Industri holder særligt øje med valget til Kongressen, i den fulde artikel på Altinget Energi & Klima.