DF efter sag om donation til Britt Bager: Dén metode accepterer vi ikke hos os

PARTISTØTTE: Det er imod formålet med loven, at politikere kan modtage flere gange 20.000 kroner fra den samme person uden at oplyse giverens navn. Det mener Dansk Folkeparti. Men Venstres ledelse bakker op om politisk ordfører Britt Bager, der har brugt metoden.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kristine Korsgaard

Det er ikke nødvendigvis ulovligt for politikere og partier at modtage store pengebeløb fra den samme hemmelige donor, hvis bare pengene bliver overført i mindre portioner gennem flere forskellige selskaber.

Men det er alligevel ikke i orden at gøre det på den måde. Det mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup:

"Der er en grund til, at vi har de regler om, at man skal stå frem med navn, hvis man giver mere end 20.000 kroner. Og det er, fordi det ikke skal være penge, der afgør politik – det vil sige, at man skal ikke kunne give meget store beløb, uden at det står klart, hvor pengene kommer fra. Derfor er ånden i de regler også, at hvis man skal give 100.000 kroner uden at opgive navnene, skal det være flere forskellige personer, der reelt giver de penge," siger Peter Skaarup.

Meldingen kommer, efter det er kommet frem, at Venstres politiske ordfører, Britt Bager, op til valget i 2015 modtog i alt 100.000 kroner til sin valgkamp fra den samme person uden at oplyse donorens navn.

Hvis ånden – formålet med loven – er transparens, så er der et problem med den metode, Britt Bager tilsyneladende har brugt.

Karina Kosiara-Pedersen
Lektor og tidligere medlem af ekspertudvalget vedrørende partistøtte

Normalt skal man oplyse navn på giveren, hvis beløbet er over 20.000 kroner. Men støtten blev givet i fem portioner a 20.000 kroner gennem fem forskellige selskaber, og dermed kunne donoren holdes anonym. Det skrev Netavisen Pio og Politiken i sidste uge.

V: Ejerne har intet med sagen at gøre
Efter en uges tavshed fra både Britt Bager selv og Venstres ledelse melder begge parter nu ud, at metoden er accepteret i Venstre.

Der er en grund til, at vi har de regler om, at man skal stå frem med navn, hvis man giver mere end 20.000 kroner. Og det er, fordi det ikke skal være penge, der afgør politik.

Peter Skaarup (DF)
Gruppeformand

"Det har intet med sagen at gøre, hvem der ejer virksomhederne," skriver Britt Bager i en mail.

Partisekretær Claus Richter bakker op:

"I Venstre følger vi de regler, som Indenrigsministeriet har udstukket. Heraf fremgår det, at hvis flere selskaber, der hver især udgør selvstændige juridiske personer (en juridisk person kan for eksempel være et selskab, red.), indgår i et koncernforbund eller har samme ejerkreds, hver yder 20.000 kroner eller derunder til et parti, men hvor selskaberne i koncernforbundet m.v. tilsammen har ydet over 20.000 kroner til partiet, så skal navn og adresse på koncernforbundet eller de enkelte selskaber ikke oplyses i regnskabet," skriver han i en mail.

Er det noget, I i Venstre vil acceptere fremover?

"Hvis reglerne i partistøtteloven bliver overholdt, vil vi acceptere private bidrag," skriver Richter.

Læs også

Ikke accepteret i DF
I Dansk Folkeparti understreger Peter Skaarup, at han ikke kender detaljerne i sagen om Britt Bagers støttekroner. Men han vil ikke have, at DF'ere holder navnet hemmeligt på en donor ved at modtage pengene i flere mindre portioner.

"Så vil jeg sige til dem, at det er en dårlig ide. For ånden er, at det skal komme reelt fra forskellige virksomheder og personer, det skal ikke komme fra den samme person i flere portioner."

Så det vil I ikke acceptere i Dansk Folkeparti?

"Nej, det vil vi ikke. Der vil vi sige til en kandidat, der måtte gøre det på den måde, at det går ikke. Det duer ikke," siger han.

Britt Bager er ikke vendt tilbage med en kommentar til Dansk Folkepartis kritik af metoden.

Det lykkedes ikke at få Socialdemokratiets svar på, hvordan de fortolker reglerne, før artiklens publicering.

Radikale og DF vil se på reglerne
Men er reglerne klare nok, når der kan være så delte meninger om, hvordan man må bruge dem? Nej, mener juraprofessor Jørgen Albæk, som over for Politiken har kaldt det "et hul i loven". 

Og både DF og Radikale er klar til at se på, hvordan man kan lukke det.

"Vi ønsker i det hele taget større gennemsigtighed på det her område, og hvis vi har nogle regler, som giver mulighed for at modtage penge på den måde, synes vi – som del af en almindelig åbenhedspolitik – at man skulle overveje at kigge på det her. Vi har ikke noget imod, at folk donerer penge, men det er åbenheden i det, det handler om," siger Martin Lidegaard (R).

Peter Skaarup siger: "Der er absolut behov for at tydeliggøre, at man ikke kan give mindre portioner fra samme mand og omgå ånden i reglerne på den måde."

Hvad er lovens ånd?
I Venstre undrer man sig over diskussionen om lovens såkaldte ånd. For hvordan ved man, hvad det er for en størrelse?

Professor Jørgen Albæk, som sad i regeringens ekspertudvalg, der i 2015 gav anbefalinger op til den seneste ændring af partistøttereglerne, mener, at Britt Bagers metode er "i strid med lovens ånd". Det har han sagt til Politiken.

Et andet medlem af ekspertudvalget, lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet medgiver, at man kan diskutere, hvad lovens ånd er.

"Men hvis ånden – formålet med loven – er transparens, så er der et problem med den metode, Britt Bager tilsyneladende har brugt," siger hun.

Da VLAK-regeringen og Socialdemokratiet i 2017 blev enige om at ændre partistøttereglerne, sendte økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) en pressemeddelelse ud med overskriften "Aftale om øget åbenhed om den private partistøtte".

En række af Folketingets øvrige partier ønsker mere åbenhed om partistøtte. Det gælder Enhedslisten, DF, Radikale, SF og Alternativet. Blandt andet ønsker de at sætte grænsen for de beløb, man kan donere uden at få offentliggjort sit navn, ned fra 20.000 til 10.000 kroner.

Det vil også gøre det mere besværligt for enkeltpersoner at donere store beløb gennem flere selskaber, påpeger lektor Karina Kosiara-Pedersen.

Dokumentation

Det siger loven

"Såfremt et parti i regnskabsåret, jf. § 4, stk. 1, fra samme private tilskudsyder har modtaget et eller flere tilskud, der tilsammen overstiger 20.000 kr., skal tilskudsyderens navn og adresse fremgå af regnskabet."

Kilde: Partiregnskabsloven

Derudover har økonomi- og indenrigsministeren i et svar til Folketinget forklaret, hvordan loven skal fortolkes, hvis der er tale om flere selskaber med samme ejer:

"Det er Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse, at hvis et selskab, der udgør en selvstændig juridisk person, har ydet tilskud på over 20.000 kr. til et parti eller en kandidatliste, skal navn og adresse på det pågældende selskab oplyses i partiets regnskab henholdsvis i erklæringen fra kandidatlisten. Det vil således i denne sammenhæng være uden betydning, om tilskudsyderen indgår i et koncernforbund eller har samme ejerkreds som andre selskaber.

Tilsvarende må gælde, at hvis flere selskaber, der hver især udgør selvstændige juridiske personer og indgår i et koncernforbund eller har samme ejerkreds som andre selskaber, hver yder 20.000 kr. eller derunder til et parti eller en kandidatliste, men hvor selskaberne i koncernforbundet m.v. tilsammen har ydet over 20.000 kr. til partiet m.v., skal navn og adresse på koncernforbundet eller de enkelte selskaber ikke oplyses i regnskabet."


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Britt Bager

Seniorrådgiver, Kraka Advisory, fhv. MF (K), fhv. politisk ordfører 2018-19 (V), fhv. statsrevisor 2018-21
master i journalistik (SDU 2011), cand.jur. (Aarhus Uni. 2012), cand.soc. (CBS 2013)

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Peter Skaarup

MF (DD)
student (Aarhus Katedralskole 1982)

0:000:00