DF og regeringen vil afskaffe satspuljen

Efter flere dages intense forhandlinger er Dansk Folkeparti og regeringen blevet enige om at stoppe tilførslen af nye penge til satspuljen - et beløb svarende til 780 millioner i 2019.

Dermed skal pensionister, kontanthjælpsmodtagere og danskere på dagpenge ikke længere finansiere projekter målrettet socialt udsatte. 

"Vi afskaffer satspuljen, og det tyveri nogen har kaldt det," siger gruppeformand i Dansk Folkeparti Peter Skaarup og bakkes op af sin finansordfører René Christensen.

“Vi stopper udhulingen af folkepensionisternes købekraft,” siger han.

Vi afskaffer satspuljen, og det tyveri nogen har kaldt det.

Peter Skaarup
Gruppeformand, Dansk Folkeparti

Rent teknisk vil pensionistenes udbetalinger fremover følge den generelle lønudvikling i samfundet. Til gengæld vil kontanthjælpen og dagpengene som hidtil stige op til 0.3 procent mindre end lønudviklingen. Statens provenu vil dog ikke længere blive kanaliseret over i satspuljen, men gå til tvungne pensionsindbetalinger for borgere på dagpenge og kontanthjælp.

Sløjfningen af nye midler til satspuljen betyder dog ikke, at man lukker ned for eksisterende projekter. De får alle lov til at fortsætte som aftalt, oplyser regeringen og Dansk Folkeparti.

Ny reservepulje
De Konservative har ifølge Altingets oplysninger kæmpet hårdt for at bevare den pulje, som populært kaldes "de svages finanslov".

Derfor har partiet fået igennem, at der fra 2020 oprettes en såkaldt "reserve" på 600-800 millioner kroner årligt, hvilket svarer til niveauet for den gennemsnitlige årlige tilførsel til satspuljen.

Puljen skal primært støtte samfundets svageste.

"Der gives helt særlig prioritet til socialområdet, som dermed vil modtage langt hovedparten af midlerne," lyder det i aftaleteksten.

Børne-og socialminister Mai Mercado (K) glæder sig over, at der fortsat vil være plads til midlertidige projekter på socialområdet.

"Med aftalen sikrer vi, at de mange penge, der allerede er afsat og vil være det fremover, langt overvejende vil gå til socialområdet. Og endnu vigtigere, at puljen ikke fremover kan bruges til at finansiere permanente udgifter – varige udgifter skal fremover direkte på finansloven. Og så er det specifikt skrevet ind, at civilsamfundet skal prioriteres. Det har været vigtigt for mig," lyder det i en skriftlig kommentar fra Mai Mercado (K).

Man henter primært finansieringen fra de i alt 444 midlertidige projekter, som er i dag er en del af satspuljen. De udløber de kommende år, hvilket frigiver et provenu, der går til den nye pulje, som typisk vil være på mellem 600 og 800 millioner kroner årligt.

Dermed er satspuljens sindrige konstruktion fortid, og det græder Mai Mercado (K) tørre tårer over.

"Det afgørende for mig er, at socialpolitikken bliver prioriteret i fremtiden. Det synes jeg, aftalen afspejler. Og det vil jeg være garant for også fremover. Jeg vil også ærligt sige, at jeg ikke vil komme til at savne satspuljens meget kringlede måde at gøre det på," lyder det i en skriftlig kommentar til Altinget.

Hos Frivilligrådet mener Mads Roke Clausen, at tiden var inde til at gøre noget ved satspuljen. Men det skulle ikke være gjort under finanslovsforhandlingerne, men ved et andet forløb, hvor civilsamfundets parter også blev inddraget.

Frivilligrådets formand mener, at reservepuljen kan betyde en mere ”fokuseret indsats” på det sociale og civile område. Men han afventer en endelig dom over reservepuljen ind til, der findes et dybere og mere præcist indblik i, hvordan pengene skal fordeles.

”Jeg vil se noget mere, før jeg vurderer, om de gode muligheder også kan blive til virkelighed,” siger Mads Roke Clausen.

Den nye konstruktion vil først blive stemt igennem efter valget. Derfor kan et eventuelt kommende rødt flertal vælge at holde satspuljen i live. Det er dog stærkt tvivlsomt, at det vil ske, da Enhedslisten i årevis har omtalt satspuljen som "tyveri" fra samfundets svageste.