Erhvervsliv: Enighed om EU-hjælpepakke godt for Danmark

HJÆLP: Det er godt for både EU-samarbejdet og Danmark, at EU's finansministre er blevet enige om en plan for genopretning af europæisk økonomi efter coronakrisen, vurderer en ekspert og en brancheorganisation.

Efter hårde forhandlinger via videokonference over mere end tre dage lykkedes det torsdag aften EU's finansministre at blive enige om en liste med initiativer (se boks til højre), som tilsammen skal udgøre en genopretningsplan for europæisk økonomi i kølvandet på coronakrisen.

EU's stats- og regeringsledere skal diskutere og endeligt godkende initiativerne i næste uge. Men at finansministrene er blevet enige om en plan gavner både det europæiske samarbejde og Danmark, vurderer en ekspert og en brancheorganisation.

"Coronakrisen har udstillet den langsommelighed, som ligger i det europæiske samarbejde, og den skakmat, der har præget forhandlingerne, hvor alle lurepasser. Så det er godt, at der er kommet noget, som man kan kalde en aftale," pointerer professor Philipp Schröder fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet.

Hos Dansk Industri glæder man sig også over, at EU udviser handlekraft.

"Det er rigtig vigtigt, at EU-landene i fællesskab sender det signal, at man vil gøre, hvad der er nødvendigt, for at holde hånden under europæisk økonomi og undgå, at den recession, som kan komme i kølvandet på sundhedskrisen, bliver for voldsom," siger europapolitisk chef i Dansk Industri, Anders Ladefoged.

Vigtigt for afsætning
Initiativerne skal blandt være med til at sikre, at økonomierne ikke imploderer i de EU-medlemslande, hvor coronakrisen har ramt hårdest. Det er først og fremmest Italien og Spanien. De er i langt mindre grad rettet mod lande som Danmark. Men vi skulle gerne få indirekte gavn af initiativerne, påpeger Dansk Industri. Hovedparten af Danmarks eksport går nemlig til Europa.

"Så det, at der ligger en genopretningsplan for europæisk økonomi, er afsindigt vigtigt for afsætningen af danske virksomheders produkter på sigt. Hvis økonomien falder sammen i de andre EU-lande, så køber de ikke vores produkter," påpeger Anders Ladefoged.

Tilbage til forhandlingsbordet
Philipp Schröder vurderer, at de initiativer, som finansministrene kunne blive enige om, umiddelbart rammer rigtigt. Nu må tiden vise, om der skal mere til.

"Spørgsmålet er, om det er nok, eller om man er nødt til at iværksatte yderligere tiltag, fordi der stadig er så stor usikkerhed omkring, hvor dyb og hvor langvarig krisen bliver," forklarer Philipp Schröder.

EU selv, banker, nationalbanker og nationale regeringer har alle opstillet forskellige scenarier for, hvor slemt coronakrisen kommer til at ramme de nationale økonomier og EU-landenes samlede økonomi i år og de kommende år. Så længe virussen ikke er under kontrol, og landene er genåbnet eller på vej mod genåbning, er det særdeles svært at forudsige, præcis hvor slemt det bliver.

Men Philipp Schröder vurderer, at hvis det ender med, at de værste scenarier bliver til virkelighed, så skal EU's finansministre tilbage til forhandlingsbordet.

Han glæder sig desuden over, at finansministrene har valgt at benytte sig af nogle af de traditionelle og tidligere afprøvede midler i den økonomiske værktøjskasse.

"Det er godt, at man ikke har opfundet noget helt fundamentalt nyt," fastslår Philipp Schröder.

Højeste antal døde
Til dato er omkring 1,6 millioner mennesker i verden blevet smittet med coronavirus med lige under 100.000 dødsfald. De to store EU-lande Italien og Spanien har det højeste og tredjehøjeste antal døde med henholdsvis over 18.000 og 15.000. USA presser sig ind imellem på andenpladsen, og EU-landet Frankrig indtager fjerdepladsen.

Opgør man antallet af døde per en million indbyggere, så ligger miniputstaten San Marino på en suveræn førsteplads med Spanien, Andorra, Italien, Belgien og Frankrig på de næste pladser.

Forrige artikel Dagens corona-overblik: EU's finansministre enige om billionstor redningskrans til europæisk økonomi Dagens corona-overblik: EU's finansministre enige om billionstor redningskrans til europæisk økonomi Næste artikel Christian Friis Bach: WHO-kritik rammer ved siden af Christian Friis Bach: WHO-kritik rammer ved siden af