Debat

DI Fødevarer til Hjerteforeningen: Vi har ikke frit spil til at markedsføre fristelser

REPLIK: Hjerteforeningen mener, at fødevareindustrien markedsfører kalorierige fristelser til modtagelige børn. Men branchen har et kodeks om ikke at reklamere for sukkerholdige varer i medier til børn, mener DI Fødevarer.

Fødevarebranchen tog for over ti år siden initiativ til Forum for Fødevarereklamer. I dag har branchen ikke frit spil til at reklamere for fristelser til børn, mener Leif Nielsen fra DI Fødevarer.
Fødevarebranchen tog for over ti år siden initiativ til Forum for Fødevarereklamer. I dag har branchen ikke frit spil til at reklamere for fristelser til børn, mener Leif Nielsen fra DI Fødevarer.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Overvægt er et samfundsproblem, som vi alle skal bidrage til at bekæmpe.

Det skriver Hjerteforeningens direktør, Anne Kaltoft, i et debatindlæg i Altinget, hvilket vi i DI Fødevarer er helt enige i.

Hjerteforeningen skriver også, at fødevareindustrien har "frit spil til at markedsføre dårlige, billige, afhængighedsskabende, kalorierige fristelser til et modtageligt publikum af børn og unge." Det er vi til gengæld ikke enige i.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Fødevarebranchen har for over ti år siden taget initiativ til at starte Forum for Fødevarereklamer.

I det forum har vi sammen med detailhandlen og medie- og reklamebranchen forpligtet os til et frivilligt kodeks om ikke at reklamere for fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt i medier, der henvender sig til børn.

Når Hjerteforeningen skriver, at fødevareindustrien ikke ønsker at fremme danskernes sundhed, overser de desværre vores mange sundhedsfremmende tiltag.

Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Vi er også enige i, at det sunde valg skal være den lette og smagfulde løsning.

DI Fødevarer har som ambition, at fødevareproduktionen herhjemme skal bidrage til at gøre det nemt og velsmagende for forbrugerne at vælge en sundere og mere balanceret livsstil.

Så når Hjerteforeningen skriver, at fødevareindustrien ikke ønsker at fremme danskernes sundhed, overser de desværre vores mange sundhedsfremmende tiltag.

Branchen involverer sig i partnerskaber
Fødevarevirksomhederne er fuldt bevidste om, at de har indflydelse på befolkningens sundhed.

Og selvom kostvalg i sidste ende altid må være individets eget ansvar, er erhvervet allerede godt i gang med at sikre, at hver enkelt dansker har de bedste muligheder for at løfte sit eget ansvar for det gode liv.

Derfor involverer store dele af fødevarebranchen sig helhjertet i partnerskaber, hvor producenter, myndigheder, forhandlere og interesseorganisationer – heriblandt Hjerteforeningen selv – samarbejder om at ændre danskernes kostvaner.

Som formanden for Landsforeningen for Overvægtige, Per Nielsen, også skriver i et debatindlæg i Altinget:

"Det nytter ikke, at vi peger fingre ad hinanden, ej heller at tale om skyld. Første skridt må være, at vores folkevalgte tager del i udfordringen, så den ikke fortsætter. Vi mangler fortsat mere viden om svær overvægt, hvordan et vægttab fastholdes, samt hvilke behandlingstilbud der virker."

Læs også

Livskvalitet ændrer overvægtiges livsstil
Vores bedste bud er, at når overvægtige danskere ændrer livsstil, handler det om, at de oplever en øget livskvalitet, samtidig med at den enkelte arbejder på at ændre de uheldige vaner.

Her er det også vigtigt at holde fast i, at danskernes sundhed ikke kun handler om kost, men er et meget bredere emne, der relaterer til mental sundhed, fysisk aktivitetsniveau og mange andre faktorer.

Dette indgår ikke i Hjerteforeningens argumentation. I stedet argumenterer de for, at "prisregulering virker. I virkeligheden ved vi det også herhjemmefra, hvor vi i en periode havde en fedtskat."

Sagen er dog, at den mislykkede fedtskats primære virkning var at øge grænsehandlen med cirka 100 millioner kroner på de relevante varer.

Danskernes indtag blev således ikke påvirket, selvom salget faldt en smule i de danske butikker.

Et resultat, som flere uafhængige instanser har påvist som her i en betænkning til Folketinget om, hvorfor fedtskatten skulle afskaffes.

Øg fokus på nøglehulsmærkede varer
I stedet for reguleringer mener vi, at der skal sættes ind i eksempelvis det aktuelle Innovationspartnerskab, hvor sundhedsorganisationer og fødevarebranchen netop arbejder for samme mål.

Eksempelvis at fremme sundere fødevarer – eksempelvis nøglehulsmærkede produkter, som der aktuelt findes mere end 3.000 fødevarer med.

Men vi skal videreudvikle og kigge nærmere på kravene til Nøglehulsmærket, så flere fødevarevirksomheder har mulighed for at producere flere sundere produkter.

Dermed kan udbuddet vokse, og vi kan få skabt gode vaner hos endnu flere forbrugere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leif Nielsen

Branchedirektør, DI Fødevarer
cand.polit. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00