Merkel, Macron og Salvini: Her er de ledere, du skal holde øje med i år

EU 2019 BONUS: Eksperter fra Berlin, Paris og Rom kigger i krystalkuglen for tre af de vigtigste politiske ledere i Europa lige nu.

Foto: Michael Sohn/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

TYSKLAND 
Angela Merkel, forbundskansler

Hvor længe bliver hun som kansler?

Ulrike Guérot, professor og leder af afdelingen for europæisk politik, Donau-Universität, Krems:

"Jeg har masser af respekt for Merkel, selvom hun ikke har gjort alting lige godt. For eksempel har hun insisteret så meget på sparepolitik, at det har skadet andre europæiske lande. Men hun har også holdt sammen på EU i mange år. Og hvem er der til at gøre det, når Merkel ikke er der mere? Den tanke bliver vi nødt til at vænne os til, for hun er ikke kansler meget længere endnu."

"Det, vi ser både i Tyskland og mange andre steder i Europa i disse år, er en opløsning af den kendte partipolitik. I stedet opstår der på en måde to nye partisystemer på begge fløje: et suverænistisk og et europæisk. Det er bekymrende, når man ser på Europas historie. Især når venstrefløjen splittes, får den hårde nationalisme som regel god grobund."

"Her i sin sidste tid som kansler kunne Angela Merkel vælge at satse stort på Europa, fordi hun ikke har noget at tabe. Nu skal hun ikke genvælges mere. Hun kunne sætte ind mod de sociale konsekvenser af sparepolitikken ved at skabe mere omfordeling af velstand inden for eurozonen. Men tør hun gøre det? Det er meget tvivlsomt, for det er ekstremt upopulært i størstedelen af tysk politik at tale om for eksempel et rigtigt fælles budget for eurozonen."

FRANKRIG
Emmanuel Macron, præsident 

Kommer han over borgernes oprør?

Sébastien Maillard, direktør for Jacques Delors Instituttet, Notre Europe, Paris:

"Regeringen og præsidenten er kommet i vanskeligheder på grund af de store sociale protester i Frankrig."

"Emmanuel Macron har behov for at undgå, at europaparlamentsvalget i Frankrig forvandler sig til en folkeafstemning om ham selv. Præsidenten ønsker i stedet at fremstille sig selv som en leder, der forsvarer europæiske værdier mod nationalisterne. Så han kan sige: 'Stem på mit parti, også selvom I måske ikke kan lide min politik i Frankrig'."

"Macron ønsker også at undgå, at det europæiske valg kun kommer til at handle om migration. Det er derfor, han fokuserer så meget på EU-forsvar, på digital skat og så videre lige nu. Han har behov for at nå frem til det europæiske valg i maj 2019 med nogle konkrete ting, der kan lægges på bordet."

"Jeg ved godt, at præsidentens ord om en europahær bliver opfattet som provokerende i Danmark og andre steder. Men i Frankrig er det et ord, der taler til befolkningen. Det lyder mere konkret, også selvom det ligger årtier ude i fremtiden. Præsidenten har nok også brugt ordet for at udstille, at de, der føler sig skræmt af det ord, måske ikke hører til i hans cirkel."

Læs også

ITALIEN
Matteo Salvini, minister og partileder

Vil han have hele magten selv?

Carlo Altomonte, seniorforsker, det italienske Institut for Internationale Politiske Studier (ISPI), Rom:

"Formelt set er Ligaens formand jo ikke leder af den her koalitionsregering med Femstjernebevægelsen. Han er indenrigsminister. Men Matteo Salvini betragter i stigende grad sig selv som landets reelle leder. Den opfattelse er han langtfra ene om. Ligaen stormer frem i meningsmålingerne, mens Femstjernebevægelsen klarer sig stadig mere dårligt."

"Hvis Ligaen som ventet vinder stort ved europaparlamentsvalget, kan Salvini bruge det som argument for at fremprovokere en regeringskrise og et nyvalg. Det håber han så at vinde, så han kan danne en ren højreregering sammen med Silvio Berlusconi, sådan som han hele tiden har ønsket. En regering, som han selv skal være leder af."

"Man kan bemærke, at han har skruet lidt ned for EU-kritikken på det seneste, og at den italienske regering har søgt efter et kompromis med EU om Italiens kritiserede budget. Salvini forsøger at fremstille sig selv som en, der fortjener en plads ved topledernes bord i EU. Måske vil Ligaen endda prøve på at komme med i Europa-Parlamentets store konservative gruppe, EPP. Hvis de kan have Viktor Orbán med, hvorfor så ikke Matteo Salvini?"

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Angela Merkel

Fhv. forbundskansler, Tyskland (CDU)
Fysiker, doktorgrad i kvantekemi

Emmanuel Macron

Præsident, Frankrig (La République en marche)
offentlig administration (Sciences Po), filosofi (University of Paris-Ouest Nanterre La Défense 2001)

0:000:00