Dragsted: Hvor længe skal bankerne have lov at misbruge vores tillid?

Af Pelle Dragsted (EL)
Økonomi- og erhvervsordfører

Banker er grundlæggende en glimrende idé.

Deres funktion er jo at sikre, at penge flyder derhen, hvor de kan bruges til at sætte gang i nye aktiviteter.

I stedet for at sy pengene ind i madrassen, hvor de ikke gør nogen gavn, går vi ned til banken og sætter dem ind på kontoen. Og banken låner så penge ud til virksomheder og iværksættere, der har brug for investeringer eller startkapital. Eller til andre kunder, der skal have installeret solceller på taget.

Vi bør påbegynde en seriøs diskussion om et egentligt offentligt non-profit alternativ til de private banker.

Pelle Dragsted (EL)
Økonomi- og erhvervsordfører

Banker er altså en helt central samfundsmæssig infrastruktur i ethvert samfund. Ja, man kan faktisk slet ikke forestille sig en moderne økonomi uden banker. 

Derfor rejser spørgsmålet sig i de her år med stigende kraft: Er det fornuftigt, at vi over de seneste årtier har overladt større og større dele af en så afgørende sektor til en privat profit-motiveret finanssektor?

En styrkelse af den finansielle andelssektor og etableringen af en offentlig bank ville skabe en langt større og sundere konkurrence på markedet til fordel for forbrugerne.

Pelle Dragsted (EL)
Økonomi- og erhvervsordfører

Her ti år efter finanskrisen, og efter en perlerække af skandaler i den finansielle sektor, er det mere end almindeligt svært at svare positivt på det spørgsmål. 

Det var de private bankers dybt uansvarlige adfærd, der sendte verdensøkonomien ud i den værste krise i nyere tid. Millioner af mennesker mistede deres arbejde. Hundredtusinder af familier blev sat ud af deres boliger. 

Også Danmark blev ramt hårdt. De store danske banker havde i den grad taget del i de foregående års risikofyldte fest. 200.000 job blev tabt, og vi gik glip af milliarder og atter milliarder i velstand.

Som i mange andre lande måtte staten træde til og redde bankerne fra kollaps med enorme bankpakker og finansielle indgreb betalt af skatteyderne. En gæld, vi stadig betaler af på.

Bankerne har stadig ikke lært lektien
Man kunne måske have troet, at bankerne havde lært lektien. Men kigger vi på udviklingen i den finansielle sektor i dag, er det langtfra tilfældet. Frem for at polstre sig til mulige kriser i fremtiden, udbetaler de private banker i disse år enorme udbytter til aktionærerne. De risikofyldte udlån vokser igen med eksplosiv hast.

Man kunne måske også have forventet, at bankerne, efter at være blevet reddet af skatteyderne, ville udvise bare en smule taknemmelighed. I stedet har vi set, hvordan banker og realkreditinstitutter igen og igen har øget deres gebyrer og bidragssatser. Siden finanskrisen er alene boligejernes bidragssatser mere end fordoblet.

Endelig har vi i den seneste tid været vidne til, at Danmarks største bank, Danske Bank, er involveret i noget, der ligner århundredets største internationale hvidvaskningsskandale. Ligesom vi har set, hvordan en række storbanker er blevet afsløret i at hjælpe deres kunder med at unddrage sig skat ved at placere formuer i skattely.

På baggrund af den udvikling er det svært at komme til en anden konklusion, end at de private banker groft har misbrugt den tillid, som vi som samfund har vist dem ved at overlade dem en så vigtig samfundsmæssig infrastruktur. Så hvad gør vi?

Opgør med private banker
Vi kan selvsagt komme et stykke ved at lade de private banker regulere langt hårdere end i dag. Et vigtigt skridt ville være at genindføre den skarpe opdeling, der tidligere eksisterede mellem banker, realkredit, forsikring og spekulative investeringer. Så en risikobetonet adfærd i den ene sektor ikke kan rive hele den finansielle infrastruktur med sig i faldet. Kort sagt et opgør med de finansielle supermarkeder, der er ”too big to fail”.

Men vi er også nødt til seriøst at overveje, om det overhovedet er fornuftigt, at private interesser næsten er enerådende i den finansielle sektor.

Traditionelt har vores finansielle sektor i Danmark været langt mere divers i sin sammensætning og i sine ejerforhold. Store dele af vores finanssektor har været præget af fælleseje og nonprofit-principper. Rundt om i landet fandtes masser af kundeejede andelskasser og sparekasser. Hele vores realkreditsektor var indtil for få årtier siden forbrugerejet og hvilede på det princip, at ingen skulle tjene penge på at administrere vores obligationslån. I vores forsikringssektor fyldte de kundeejede, gensidige forsikringsselskaber godt. Og også staten spillede en markant rolle inden for bank- og pensionsområdet.