Efter et år ved magten: Nu bebuder Frederiksen hårde velfærdsprioriteringer

STATUS: Regeringen har i sit første leveår brugt milliarder på at levere på egne og støttepartiers velfærdsløfter fra før valget. Så kom coronakrisen og satte den økonomiske politik på turbo. Nu træder Mette Frederiksen på bremsen.

På lørdag har Mette Frederiksen (S) været statsminister i et år. Efter 12 begivenhedsrige måneder vil hun nu træde på den økonomiske bremse.
På lørdag har Mette Frederiksen (S) været statsminister i et år. Efter 12 begivenhedsrige måneder vil hun nu træde på den økonomiske bremse.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Måske var 10’ernes lav- og minusvækst i de offentlige budgetter bare en historisk undtagelse fremkaldt af finanskrisen og en dominerende økonomisk konsensus om mådehold.

Efter et år med en socialdemokratisk regering og et historisk rødt Folketing er der i hvert fald tegn på, at en anden kurs hører inden for de realpolitisk mulige scenarier.

Allerede inden valget var der almindelig enighed hen over den politiske midte om, at kommunerne og regionernes budgetter skulle øges, i takt med at der bliver flere børn og flere ældre.  

Men Socialdemokratiet og partierne, der støttede Mette Frederiksens statsministerkandidatur, ville mere.

Og pludselig virkede det ikke længere ude af trit med den politiske virkelighed at forlange en velfærdsøkonomi, der ikke kun vokser i takt med demografien, men også følger med den almindelige velstandsudvikling i samfundet.

Regeringen lagde offensivt ud
De røde partier vandt som bekendt valget. Og to økonomiaftaler, en finanslov og godt seks måneder senere kunne de ved udgangen af 2019 med rette tale om, at de havde leveret et reelt velfærdsløft.

Økonomiaftalerne med både regionerne og kommunerne afsatte flere penge end nogen af de forudgående ti års aftaler.

Efterfølgende afsatte finansloven et milliardbeløb til at indføre minimumsnormeringer i daginstitutionerne og knap en milliard kroner ekstra til folkeskolen. Alt sammen under overskriften – og en af regeringens yndlingsfraser – ”velfærden først”.

Det er mange penge. Men den offentlige økonomi er også stor.

Samlet pegede aftalerne i retning af en vækst i det offentlige forbrug på 1,3 procent fra 2019 til 2020. Det er højt sammenlignet med det forudgående årti, men ikke prangende, hvis man ser på tallene i et længere historisk perspektiv.

Både finansminister Nicolai Wammen (S) og regeringens støttepartier understregede da også, at der kun var tale om et første skridt ned ad en længere vej mod målet om at genoprette og styrke den offentlige velfærd.

Læs også

Pengene har siddet løsere
Villigheden til at bruge penge på formålet syntes at være til stede. Det var den også, da regeringen efter et noget uskønt forløb fik en aftalen om en ny kommunal udligningsordning i maj.

Her blev adskillige milliarder ekstra kroners likviditet til kommunerne et centralt politisk smøremiddel til at sikre bred politisk opbakning.

Men i mellemtiden var landet blevet ramt af covid-19. Og både regeringen og Folketingets partier havde fået meget andet og langt større beløb at forholde sig til med lanceringen af de historisk omfattende økonomiske hjælpepakker.

Der blev truffet store og hurtige beslutninger, som har været med til at skubbe den politiske økonomiske diskussion til helt nye grænser.

Pludselig er spørgsmål om statsligt medejerskab af store eksportvirksomheder, gældsfinansierede afgiftslettelser for mange milliarder og et mærkbart løft af dagpengekompensationen blevet store emner i den politiske debat.

Mette Frederiksen: Det er nødt til at stoppe nu
Det er i det klima, at statsminister Mette Frederiksen (S) nu gør klar til at træde på bremsen.

”Vi må passe på, at krisen ikke gør os fartblinde. Vi har brugt mange penge meget hurtigt,” sagde statsministeren i sin tale ved Folketingets afslutningsdebat mandag.

Et budskab, hun i weekenden også leverede i Berlingskes spalter. Her advarede hun mod, at ”fartblindheden” i den politiske debat har ført til, at der lige nu bliver foreslået udgifter af en hidtil uhørt størrelse.

”Det er nødt til at stoppe nu,” understregede hun.

Interviewet er en optakt til både de videre forhandlinger om den finanspolitiske håndtering af covid-19-krisens økonomiske eftervirkninger og efterårets finanslovsslagsmål.

Mette Frederiksen frygter, at midlertidige krisetiltag kan blive permanente og dermed begynder at æde af regeringens finanspolitiske råderum. Derfor skal man tilbage til en ”mere klassisk finanspolitik”, hvor lån fylder mindre, mens krone-til-krone-finansiering fylder mere.

Lægger op til hårde velfærdsprioriteringer
Samtidig lægger hun op til, at yderligere udgiftskrævende velfærdstiltag vil blive sværere at få igennem.

”Ingen kan gå ind i efteråret og lade, som om intet er hændt. Vi kommer til at prioritere meget hårdere, og der kommer til at være ting, vi ikke kan bruge så mange penge på,” sagde Mette Frederiksen i interviewet med Berlingske.

I sin afslutningstale mandag fulgte hun op og mindede om, at regeringens finanspolitik fortsat skal tilrettelægges ud fra en ambition om ”balance mellem indtægter og udgifter” i 2025.

”Efter sommer skal vi alle tilbage i en mere normal gænge, hvor man både finansierer forslag og prioriterer benhårdt,” gentog hun fra Folketingets talerstol.

Vi ved endnu ikke, om regeringens prognoser vil lade coronakrisen slå hårdt igennem på det såkaldte finanspolitiske råderum. Eller om råderummet i tråd med flere økonomers umiddelbare vurdering vil forblive nogenlunde uændret.

Forsigtigt Finansministerie kan dæmpe velfærdsbevillinger
Men tonerne fra Mette Frederiksen kunne tyde på, at Finansministeriet vil forbeholde sig retten til også at lade coronakrisens forsigtighedsprincip skinne igennem her.

Og så længe regeringen holder fast på 2025 som sit økonomiske sigtepunkt frem for at løfte blikket frem til 2030, så vil det økonomiske råderum under alle omstændigheder være ganske snævert.

Allerede de nylige økonomiaftaler mellem regeringen, KL og Danske Regioner signalerede mere status quo og mindre velfærdsoffensiv end de første aftaler, regeringen indgik.

S-regeringen har siddet ved magten i et begivenhedsrigt år.

Men det er endnu for tidligt at afgøre, om Mette Frederiksen og kompagni reelt har udstukket en ny velfærdspolitisk retning, eller om det fortsat er 10’ernes offentlige lavvækst, der sætter kursen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00