Efter chikanesager og uro: Minister overvejer nyt tiltag på kunstuddannelser

IDÉ: Kunstneriske uddannelser som Filmskolen og Kunstakademiet har været centrum for kontroverser og beskyldninger om chikane og magtmisbrug. Bestyrelser kan måske give "en fornyet ro og kraft", lyder det fra kulturministeren.

Sexchikane, mobning og magtmisbrug.

Det har i årene efter MeToo-bevægelsen ikke skortet på historier om underviseres grænseoverskridende adfærd fra nuværende og tidligere elever på de kunstneriske uddannelser.

Blandt andet derfor åbner kulturminister Joy Mogensen (S) for at indføre bestyrelser på uddannelserne, der hører under hendes ministerium. Det udtaler hun i en skriftlig kommentar til Altinget, efter at hun i en mail til Folketingets kulturordførere har oplyst, hun vil "sætte gang i et arbejde, der kan gøre mig og andre klogere på fordele og ulemper".

"De kunstneriske uddannelser. De er fantastiske. De skaber vores fremtidige billedkunstkunstnere, filmskabere, musikere, og får talenterne til at vokse, så vi alle kan blive rigere på kunstoplevelser og få nye erkendelser. Uddannelserne er helt specielle og særegne. Men i de seneste par år har vi set eksempler, hvor der har været for meget uro og grus i maskineriet. Krænkelsessager, demonstrationer og chikane. Det går ikke," skriver hun til Altinget og fortsætter:

"Jeg har fået en idé ind i min indbakke, som jeg gerne vil se nærmere på. Den handler om at skabe bestyrelser på de kunstneriske uddannelser. Det vil jeg gerne se ind i og undersøge de fordele og ulemper, der kan være ved at indføre bestyrelser på uddannelserne. Kan det give en fornyet ro og kraft til vores kære kunstneriske uddannelser, som vi skal værne om? Eller vil det bare blive et ekstra ledelseslag uden reel betydning."

BKF: Et godt forslag
Syv kunstneriske uddannelser hører under Kulturministeriet. De har enten ikke ønsket at kommentere ministerens bestyrelsestanker på nuværende tidspunkt, eller også er de ikke vendt tilbage på Altingets henvendelser.

Mange af uddannelserne har de senere år – enten direkte eller indirekte – været gennem kontroverser af forskellig art

Eksempelvis berettede 132 klassiske sangerinder tilbage i 2017 om chikane og overgreb, som ifølge dem havde fundet sted på blandt andet konservatorier. I 2019 endte Filmskolen i stormvejr oven på en hjemsendelse af en underviser, der førte til rektorens afgang.  

Og i 2018 var det Kunstakademiets tur. Her fortalte elever fra skolen til Politiken om, hvordan en professor udsatte dem for mobning og grænseoverskridende adfærd ved blandt andet at taget stoffer med dem og vise en stribe dick picks fra et toilet på skolen til en af eleverne. Professoren blev, flere år efter at den daværende rektor første gang hørte om hændelserne, afskediget med et gyldent håndtryk, uden at den reelle årsag blev fortalt. 

Hos Billedkunstnernes Forbund (BKF) mener formand Nis Rømer, at det kan være en god idé at indføre bestyrelser, sådan som kulturministeren overvejer. 

"Jeg kigger mest på det billedkunstneriske område, og her synes jeg, det er et godt forslag. Men meget handler om, hvordan det skrues sammen, og det er selvfølgelig super afgørende, at de studerende har noget at sige i de her bestyrelser," siger han.

"Det er godt at være nysgerrig på, om man kan lave en bedre styring af Kunstakademiet. Den er i dag ret kompleks. Og det kunne godt være, at man ved at tænke sådan et forslag her igennem, kunne komme et bedre sted hen. Det er jeg faktisk sikker på."

Studerende klager stadig
I april 2019 lancerede Kulturministeriet i samarbejde med Studenterrådgivningen en ny ordning, Tal Trygt, hvor studerende fra de kunstneriske uddannelsesinstitutioner har mulighed for at henvende sig anonymt, hvis de oplever krænkende adfærd. 

Ifølge Thomas Braun, direktør for Studenterrådgivningen, har der været fem henvendelser fra studerende i målgruppen i løbet af de seneste halvandet år.

Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) oplever man også fortsat, at studerende henvender sig, fordi der er problemer på deres uddannelse. Det oplyser formand Johan Hedegaard Jørgensen.

DSF er blandt de organisationer, der har opfordret kulturministeren til at indføre bestyrelser. Joy Mogensens melding er derfor i formandens øjne positiv. Men: 

"De udfordringer, der er på de kunstneriske uddannelser, er jo ikke kun løst, ved at man indfører bestyrelser. Der er nogle generelle udfordringer, hvor man har meget, meget lidt demokrati på de kunstneriske uddannelser, og det, synes vi, er selvfølgelig dybt problematisk," siger Johan Hedegaard Jørgensen. 

DSF-formanden mener, at de studerendes retssikkerhed er "meget, meget langt tilbage relativt i forhold til eksempelvis universiteterne". 

"Noget af det er formelt, og noget er kulturbårent. Uddannelserne under Kulturministeriet er nogle meget små uddannelsesinstitutioner, og det gør nogle gange, at det kan have uforholdsmæssigt store konsekvenser, hvis man ytrer kritik af ledelsen."

"Det er et ret stort problem, at studerende har droppet klagesager og kritik, fordi man har været bange for, om man kunne få job i "det der orkester" bagefter. Eller om man nu kunne få job i "det der galleri". Det er en ret stor udfordring," siger han.

Forrige artikel Dagens overblik: Wammen advarer mod støttepartiernes ”utroligt” dyre klimaforslag Dagens overblik: Wammen advarer mod støttepartiernes ”utroligt” dyre klimaforslag Næste artikel Bondos wingman og afløser er en rutineret og stålfast forhandler Bondos wingman og afløser er en rutineret og stålfast forhandler
Konservatives fremgang sker på bekostning af V

Konservatives fremgang sker på bekostning af V

VÆLGERNE VANDRER: Næsten ni ud af ti af Konservatives nye vælgere satte kryds ved Venstre ved sidste folketingsvalg. Det viser en ny analyse af, hvordan vælgerne er vandret siden valget i juni 2019.