Ekspert om DF’s EU-planer: Det vil være økonomisk selvmord at følge Storbritannien

Da Kristian Thulesen Dahl (DF) grundlovsdag fortalte, at han og Dansk Folkeparti vil have Danmark ud af EU, var det den foreløbige kulmination på flere års væven fra partiet på netop det spørgsmål.

Meldingen kommer efter en optrapning af EU-kritikken udadtil, hvor både Søren Espersen (DF) og Pia Kjærsgaard (DF) har talt i samme toner, som deres formand nu gør, og timingen giver mening, forklarer Rune Stubager, professor og valgforsker ved Aarhus Universitet.

”Jeg tror, Dansk Folkeparti har haft brug for at komme med et klarere svar, nu hvor partiet har fået kritik for at være vævende. Og så kan de føle sig pressede på et område, der normalt har været deres, nemlig EU-modstand på den borgerlige side,” siger han.

Det er ifølge Stubager Nye Borgerlige, der presser på fra højre, og det er en giftig tendens for Thulesen Dahl og partiet.

”De kan ikke tåle at komme til at fremstå mindre skrappe eller højreorienterede end Nye Borgerlige, for så åbner de for, at nogle af deres vælgere kan sige, at de får den rene vare hos Pernille Vermund (NB). Derfor er de nødt til at lukke flanken af ved at bevæge sig mod højre,” siger han.

Det kan ellers virke som en farlig vej at gå, for en meningsmåling fra januar foretaget af Voxmeter for Tænketanken Europa viser, at Dansk Folkepartis vælgere er splittede på spørgsmålet om Danmarks medlemskab af EU. 46 procent vil ud, mens 49 procent vil blive.

De tal er dog ikke nødvendigvis noget, Thulesen Dahl skal bekymre sig om.

”Mit bud er, at den halvdel af deres vælgere, der vil ud, går mere op i det, end den halvdel, der vil blive. Hvis det passer, kan man jo godt gøre det her, uden at det koster ret meget. Derudover er der også en tendens til, at folk i et vist omfang følger deres parti på politiske emner,” siger Rune Stubager.

Økonomisk selvmord
I sin grundlovstale fik Kristian Thulesen Dahl også præsenteret sit ønske til, hvordan Danmarks relation skal være til EU, hvis vi får vristet os ”fri af den politiske omklamring”, som han formulerede det. Det skal være med nogle af vores naboer som forbilleder:

”Hvis briterne får en god løsning, bør vi i Danmark gå samme vej. Ellers må vi se Norges vej. Frihandel uden den politiske union er vores mål. Vejen dertil kan vi diskutere,” sagde han i talen.

Den britiske løsning – som endnu ikke er endeligt på plads – er dog ikke at foretrække, hvis man spørger Derek Beach, der er professor og forsker i EU ved Aarhus Universitet.

”Vi ved jo ikke helt, hvilken model Storbritannien får. Det ser ud til, at det bliver en meget løs tilknytning, som vil være meget lidt attraktiv for et land som Danmark. Det vil være et økonomisk selvmord,” siger han.

Det noget dystre scenarie skyldes ifølge Beach, at stort set alle Danmarks største handelspartnere er med i det indre marked, og derfor er det alfa og omega at være en del af netop det.

Hvis Danmark alligevel skulle ønske at få en løsning som Storbritannien, venter der en yderst besværlig opgave for de danske forhandlere.

”Den britiske løsning med at gå efter at få nogle særlige privilegier er meget vanskelig, og det er ikke lettere for et lille land. Jeg ser den som yderst usandsynlig,” siger Henrik Larsen, professor MSO og forsker i EU ved Københavns Universitet.

Med uden indflydelse
Både Henrik Larsen og Derek Beach ser i stedet den norske model som langt mere realistisk.

”Juridisk er det ikke svært at lave en løsning som Norge, fordi modellen allerede findes, og den er også blevet undersøgt i forbindelse med Brexit,” siger Beach.

Danmark vil altså i grove træk bare kunne tilslutte sig en model som den norske, men spørgsmålet er, om det i virkeligheden er det, Kristian Thulesen Dahl ønsker sig, når han taler om at forlade Unionen, ”hvor de gamle nationalstater med deres særkender står for fald til gengæld for et bureaukratstyre fra Bruxelles”.

For med en model som den norske vil Danmark fortsat være underlagt en lang række regler fra EU, og den største forskel i forhold til at være indenfor er måske slet ikke så ønskværdig.

”Danmark ville stadig skulle betale mange penge til EU, og man ville stadig skulle leve op til EU’s regler, og så kan det godt være svært at se logikken, når den eneste forskel rigtigt er, at man får mindre indflydelse,” siger Derek Beach, og Henrik Larsen stemmer i.

”Hvis man skal være lidt polemisk, kan man jo spørge, hvorfor skulle Danmark gummistemple alle EU’s beslutninger på det indre marked og andre tilknyttede ting uden nogen som helst indflydelse? Er det virkelig det tilbud, Dansk Folkeparti synes er godt? Jeg er ikke politisk, jeg undrer mig bare,” siger han.

Sagen er, at man med Norge-modellen skal leve op til de samme regler som hidtil inden for alt, der vedrører det indre marked. Men man skal også leve op til de afledte regler på områder som arbejdsmiljø og den fri bevægelighed – også for mennesker.

Forbehold under pres
Når det kommer til Danmarks forbehold, kan det til gengæld give nogle muligheder at melde sig ud af EU.

Forbeholdene vil med stor sandsynlighed forsvinde, hvis Danmarks relation til EU skal genforhandles, og det betyder, at vi kan deltage i nogle mellemstatslige aktiviteter, som vi ikke har mulighed for nu.

Norge kan med sin løsning eksempelvis tilslutte sig forsvarsopgaver i EU-regi ad hoc, og det kan Danmark ikke med det forsvarsforbehold, der findes i dag.

”Til gengæld kan EU også sige, at man skal deltage i noget, man ikke tidligere har deltaget i på grund af forbeholdene, hvis man vil have en aftale. Sådan nogle krav kan EU godt komme med, når der skal forhandles,” siger Henrik Larsen.

Skulle det ske, kan det også være, at Danmark må vinke farvel til nogle af de undtagelser, som vi nyder godt af i dag.

”Jeg tror faktisk, at sommerhusreglen vil være svær at overføre,” siger Derek Beach.

Sommerhusreglen er den, der gør, at sommerhusmarkedet i Danmark i store træk er lukket for ikkedanskere. Det er noget, der gennem tiden er blevet kaldt traktatstridigt fra flere sider, men som alligevel er opretholdt siden Danmarks indtrædelse i 1973.

Skadeligt for indflydelsen
Den slags undtagelser har nordmændene ikke skullet holde fast i, da de fik deres aftale med EU i stand i 1994.

Modsat Danmark har Norge aldrig været medlem og derigennem fået særlige privilegier, man har vinket farvel til igen, men alligevel er det ikke alle nordmænd, der er tilfredse med forholdet til EU.

”I øjeblikket er der en bevægelse i Norge, som er skeptisk. Men i mange år har der været en støtte til aftalen, og indtil videre har der ikke været nogen afgørende politiske angreb på den,” siger Henrik Larsen.

I Norges politiske miljøer er modstanden ellers til stede, forklarer Derek Beach.

”Der blev lavet en stor udredning for syv-otte år siden om Norges tilknytning til EU, og da var det en klar konklusion fra eksperterne og den efterfølgende politiske debat, at det er skadeligt for Norges mulighed for indflydelse, at man ikke sidder med ved bordet,” siger han og fortsætter.

”De fleste partier er modstandere af ordningen, men de ved også, at de næppe ville kunne vinde en folkeafstemning om at blive fuldt medlem, og derfor holder de sig til status quo.”