Ekspert: Vi risikerer "tyndere og mere slørede" efterretninger efter FE-sagen

Forsvarets Efterretningstjeneste har været - af en efterretningstjeneste at være - uhensigtsmæssigt meget i offentlighedens søgelys de seneste tre uger.

Det mener ekspert i sikkerhedspolitik og generalsekretær i Atlantsammenslutningen, Lars Bangert Struwe.

Den øgede opmærksomhed skyldes, at det tilsyn, som er sat i verden for at holde øje med efterretningstjenesten, den 24. august udsendte en opsigtsvækkende pressemeddelelse.

Tilsynet mente, at Forsvarets Efterretningstjeneste, i strid med loven, har hentet oplysninger om danske statsborgere. Pressemeddelelsen førte landets journalister på sporet af en tophemmelig aftale mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og den amerikanske spiontjeneste NSA, og i søndags oprullede Berlingske sagen.

Whistleblowere er efter efterretningstjenesternes mening noget fanden har skabt, og det er i virkeligheden det, som giver anledning til bekymringer i andre efterretningstjenester.

Lars Bangert Struwe
Generalsekretær i Atlantsammenslutningen

I artiklen fremgår det, at landets tidligere forsvarsministre i al hemmelighed er blevet indviet i denne særlige aftale. En række borgerlige politikere har efterfølgende rejst kritik af nuværende forsvarsminister, Trine Bramsen (S), hvor flere mener, at hun har været for åben om samarbejdet mellem FE og USA.

Spørger man Lars Bangert Struwe til konsekvenserne af FE-skandalen, har Forsvarets Efterretningstjeneste mistet en stor portion troværdighed og derved terræn på den internationale spionscene.

Hver gang en efterretningstjeneste rammes af en sag, for eksempel en whistleblowersag som denne, får det de øvrige tjenester til at overveje – kan vi og tør vi at tale og samarbejde med den her tjeneste? Og mistillid er noget af det mest skadelige for en efterretningstjeneste overhovedet.

Lars Bangert Struwe
Generalsekretær i Atlantsammenslutningen

”Hver gang en efterretningstjeneste rammes af en sag, for eksempel en whistleblowersag som denne, får det de øvrige tjenester til at overveje – kan vi og tør vi at tale og samarbejde med den her tjeneste? Og mistillid er noget af det mest skadelige for en efterretningstjeneste overhovedet,” siger han.

Spionvirksomhed er en byttebørs
Ifølge Bangert Struwe sker der lige nu hos den amerikanske efterretningstjeneste NSA og de øvrige vestlige spiontjenester en afvejning af, om man får nok ud af at samarbejde med danskerne. Han kalder international spionvirksomhed for en byttebørs. Det handler om at have et produkt, som andre gerne vil have fingrene i. Og det får de kun, hvis de selv har noget at bytte med, vurderer Lars Bangert Struwe. 

Og det er altså her, at sagen i Forsvarets Efterretningstjeneste bliver særligt problematisk. For tør andre efterretningstjenester at sætte deres efterretningsarbejde på spil overfor en samarbejdspartner, der tilsyneladende ikke kan holde hemmelige aftaler hemmelige?

”Det her giver helt naturligt anledning til løftede øjenbryn hos NSA og andre tjenester. Sagen viser jo, at Forsvarets Efterretningstjeneste slet ikke har styr på deres egne medarbejdere, der lækker oplysninger. Og at personer med kendskab til klassificerede oplysninger lækker dem til pressen, er et brud på regel nummer ét i en hvilken som helst efterretningsvirksomhed - tingene foregår i det skjulte, og uden at man taler højt om det,” siger Lars Bangert Struwe. 

Vil fremover få efterretninger af langt dårligere kvalitet
Konsekvenserne kan være svære at overskue, mener Bangert Struwe, men han forudser, at vi i fremtiden vil modtage efterretninger af dårligere kvalitet end før.

”Vi vil kunne mærke konsekvenserne af den her skandale ved, at vi ikke får alle efterretningerne fra vores udenlandske samarbejdspartnere. Det kan også ske, at vi får dem tilsendt senere eller i en tyndere og mere sløret version. Vi vil stadig modtage konklusionerne, men alle mellemregningerne kommer ikke med,” siger han.

Forsvarets Efterretningstjeneste skal i højere grad stole på, at de oplysninger, NSA eller andre tjenester videregiver til danskerne, er rigtige. Det skyldes ifølge Lars Bangert Struwe, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke på samme måde være sikker på at få indsigt i, hvordan oplysningerne er fremskaffet.

”Et tænkt eksempel kan være, at Danmark nok stadig ville få en advarsel, hvis der er et terrorangreb på vej. Men det er ikke sikkert, at man får særligt mange oplysninger, eller indsigt i hvordan de er blevet indhentet. Vi i Danmark vil dermed kun være i stand til at afværge terrorangrebet, mens det er mere uvist, hvorvidt vi har informationer nok til at kunne splitte den her terrorcelle op,” siger Lars Bangert Struwe.

Han understreger, at det er et meget firkantet eksempel, men ikke desto mindre et billede på hvordan det kan se ud, når andre efterretningstjenester drosler ned på samarbejdet med de danske.

Kronjuvelen under pres
Siden skandalen begyndte at rulle for tre uger siden, er det blevet klart, at kernen i sagen er et årelangt samarbejde mellem Forsvarets Efterretningstjeneste og den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Et hemmeligt samarbejde, der blev til under tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen i slut 90’erne.

Aftalen, der er blevet betegnet som kronjuvelen i Danmarks efterretningsarbejde, har betydet, at vi siden 1990’erne har givet amerikanerne mulighed for at lytte med på et telekabel, hvor der blandt andet foregår russisk kommunikation. Til gengæld har vi fået brugbare informationer den anden vej.

Kronjuvelen er ifølge Lars Bangert Struwe under pres, da skandalen kan have medført, at telekablerne ikke længere vil have samme værdi for NSA og andre spiontjenester.

”Fremmede stater eller større aktører af ikke-statslig karakter kan have lugtet lunten, og derved lukket kommunikationen og omlagt den på en anden måde, så de ikke løber gennem de telekabler, som Forsvarets Efterretningstjeneste råder over. Derved står vi tilbage uden det helt afgørende datasæt, som i virkeligheden er dansk efterretningsvirksomheds guldæg,” vurderer han.

I 1997 indgik statsminister Nyrup Rasmussen, sammen med daværende forsvarsminister Hans Hækkerup, en aftale med det private teleselskab, som rådede over de omtalte kabler, om at få lov til at tappe data derfra.

Lars Bangert Struwe peger på, at også denne aftale kan være truet.

”Spørgsmålet er jo også, om efterretningstjenesten stadig sidder på det her guldæg af information. For vil den her private virksomhed forsat levere til Forsvarets Efterretningstjeneste, eller føler de, at jorden brænder under dem og af hensyn til deres virksomheds integritet bliver nødt til at gøre noget?”

Whistleblowerens dilemma
For Lars Bangert Struwe er det et helt centralt punkt, at sagen overhovedet er kommet frem. Han peger på, at det i andre efterretningstjenesters øjne ser meget skidt ud, at det overhovedet har været muligt for en eller flere medarbejdere, i al hemmelighed, at indsamle oplysninger og optage samtaler i efterretningstjenesten.

”Det er slemt, fordi det er kommet frem. Whistleblowere er efter efterretningstjenesternes mening noget, fanden har skabt, og det er i virkeligheden det, som giver anledning til bekymringer i andre efterretningstjenester. At man simpelthen ikke har styr på hvad tjenestens medarbejdere går og laver,” siger Lars Bangert Struwe.

Han understreger dog, at det er en utrolig svær balancegang, da man på den anden side gerne vil have, at nogen råber op, hvis de mener, at vores demokrati bliver udsat for ting, der ikke skal se. Efterretningstjenester arbejder generelt med begrebet ”need-to-know", hvilket betyder, at man kun får det at vide, der vedhører den enkelte medarbejders sagsområde.

Derfor findes der ifølge ham en generel problematik omkring whistleblowere. For ved de nok om, hvad der foregår på allerøverste lederniveau til at gå ud med afslørende oplysninger, som i sidste ende kan sætte landets sikkerhed over styr?

”Der kan jo godt sidde en håndfuld medarbejdere, som føler, at der er sket ting i tjenesten, som er ulovligt. Men det er jo ikke sikkert, at de kender til hele sandheden. Kendte de for eksempel til det hemmelige dokument, der ligger i ét eksemplar i et pengeskab hos Forsvarets Efterretningstjeneste i Kastellet, som faktisk gør, at det her er lovligt? Vidste vedkommende nok til, at det her er blevet til den sag, det er blevet? Det er nok en af mine største bekymringer i den her sag,” afslutter Lars Bangert Struwe.